Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Herlevs borgmester har landets største flertal i ryggen

Det kan være en udfordring for oppositionen at få indflydelse, når borgmesterens parti sidder tungt på magten.

Socialdemokratiet indledte lørdag d. 16. september deres 2-dages kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter . Her ses borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen på talerstolen på talerstolen . (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)
Socialdemokratiet indledte lørdag d. 16. september deres 2-dages kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter . Her ses borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen på talerstolen på talerstolen . (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)

København. Ti borgmestre landet over behøver ikke søge politisk rygdækning fra andre partier, når der skal træffes afgørende beslutninger i byrådene.

De har et komfortabelt flertal i ryggen, fordi borgmesterens parti har mere end halvdelen af mandaterne. Det kaldes også absolut flertal.

Størst flertal har Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), med 13 ud af 19 mandater bag sig.

Det kan være en udfordring for oppositionen at få indflydelse i disse kommuner.

Det mener Kim Kristensen, der er valgt for Dansk Folkeparti til byrådet i Herlev.

- Der har været for meget bykonge over det, hvor det socialdemokratiske flertal har afklaret tingene inden møderne, siger han.

Af samme årsag valgte DF'eren at stå uden for den budgetaftale, der tidligere på efteråret blev indgået mellem de andre partier i byrådet.

- Vi kunne ikke se, at vi kunne få noget som helst gennemført, og så ville vi hellere stå uden for aftalen, siger han.

Næst efter Herlev er Herning det sted i landet, hvor borgmesteren har det største flertal i ryggen.

Lars Krarup (V) sidder solidt på magten med 19 ud af 31 mandater i byrådet.

Det kan godt lade sig gøre at sætte fingeraftryk på den førte politik, mener Enhedslistens Jørn Vedel Eriksen.

- Vi har sat mange røde fingeraftryk, men der er ting, for eksempel omkring arbejdsklausuler og lærernes arbejdstid, der ikke er til at flytte, siger han.

Professor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, har undersøgt forholdene.

Det generelle billede er ifølge professoren, at borgmestre med absolut flertal samarbejder med mindretallet.

- Den borgmester, som sidder med absolut flertal, skal hele tiden passe på, at han eller hun ikke kommer til at føre for meget flertalspolitik og overse mindretallet. Det kan udvikle sig til en kritik af borgmesteren og blive noget, der kan true borgmesterens position på sigt.

- Så mange af de her borgmestre deler ud af magten til mindretallet. Flertalsborgmestre er altså ikke nødvendigvis borgmestre, der tromler hen over mindretallet, siger Ulrik Kjær.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.