Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her giver vi meningsmålingerne mening

Først rødt flertal, så blåt flertal, så rødt igen. Meningsmålinger kan pege i mange retninger. Med Berlingske Barometer giver vi dig et værktøj med et kvalificeret bud på virkeligheden.

Barometeret giver et lidt mere forsigtigt, men også mere præcist skøn af, hvor vælgerne ville sætte deres kryds.
Barometeret giver et lidt mere forsigtigt, men også mere præcist skøn af, hvor vælgerne ville sætte deres kryds.

Man bør altid forholde sig kritisk til resultatet af en meningsmåling. Analyseinstitutternes politiske meningsmålinger giver et indblik i, hvordan danskerne ville stemme, hvis der blev udskrevet folketingsvalg. Målingerne er dog sjældent helt enige - selv om de er gennemført samtidig. Som hovedregel siger man, at hver 20. måling vil ramme ved siden af, hvad vælgerne rent faktisk mener. Det gør det svært at gennemskue, hvordan de enkelte partier ville klare sig ved et valg.

Ofte vil sandheden være et sted midt i mellem analyseinstitutternes forskellige resultater. Og det er den sandhed, Berlingske Barometer kan give et godt bud på.

Modellen bag beregningerne, der er udarbejdet af Berlingske Research, tager højde for en lang række forhold, som skal sikre, at gennemsnittet bliver så præcist som muligt. For eksempel må et gennemsnit ikke skjule et reelt politisk skred i gamle målinger. Derfor lader Berlingske Barometer de nyeste målinger have meget større indflydelse på beregningen end ældre.

Barometerets vægtede gennemsnit er altså følsomt overfor nye ændringer, men samtidig forsigtigt med at godtage en ekstrem måling. Barometeret giver derfor et lidt mere forsigtigt, men også mere præcist skøn af, hvor vælgerne ville sætte deres kryds.

Men barometeret kan også give et bedre billede af om Danmarks kommende statsminister vil komme fra rød eller blå blok. Her er analyseinstitutternes individuelle konklusioner nemlig endnu mere usikre. Selvom de enkelte institutter rammer nogenlunde rigtigt, hvad angår hvor mange procent af stemmerne et parti ville få ved et valg nu, så kan selv de små unøjagtigheder føre til, at en forkert blok udråbes som ”vinder”.

Meningsmålinger er især interessante op til et valg, og som følge heraf stiger mængden af meningsmålinger ligeledes betydeligt netop her. Derfor ændres barometeret naturligvis også her. Ikke beregningsmetoden, men antallet af dage en meningsmåling får lov til at tælle med. Normalt vil en måling tælle med i 31 dage, men i en valgkamp, hvor der kommer op mod seks nye målinger om dagen, forsvinder aktuelitetsværdien af en enkelt måling hurtigere. Derfor indgår målingerne lige op til et folketingsvalg i betydeligt kortere tid. Antallet af dage de indgår, bliver bestemt på baggrund af mængden af målinger og antallet af respondenter, men typisk vil barometeret kun tælle målinger offentliggjort inden for de seneste 24 timer med.

Usikkerheden minimeres

Når man på baggrund af en meningsmåling forsøger at vise, hvem der vil vinde regeringsmagten, sker det med en usikkerhed på op mod 3,0 %. Derfor skal en blok reelt have 53,1 procent flertal i én enkelt måling for at kunne erklæres som vinder af et valg. Også her vil Berlingske Barometer kunne give et mere kvalificeret bud, når flere målinger lægges til grund for et gennemsnit.

Jo flere folk man spørger, jo mere sikker bliver målingens resultat. Når Berlingske Barometer trækker på flere meningsmålinger betyder sammenlægningen, at usikkerheden kan reduceres til et niveau omkring 2,0 %. Afhængigt af antallet af nye målinger, og hvor mange mennesker som indgår i disse, kan det endda blive endnu lavere.

Du kan har mulighed for at se usikkerheden i barometeret for hvert enkelt parti ved at åbne statistikken over partiernes historiske udvikling i barometerets gennemsnit (partiernes historik).

Hvis barometeret ikke giver en af de to blokke over 52 procent til 53 procent af vælgernes stemmer, så kan vi kun sætte os ned og vente på, at valget bliver udskrevet. Og så ved vi, at det bliver et uhyggeligt spændende og tæt løb, når stemmerne tælles op på valgdagen.

Berlingske Gennemsnit beregner gennemsnittet på baggrund af samtlige danske analyseinstitutters målinger. Gallup leverer målinger til Berlingske, Wilke til Jyllands-Posten, Voxmeter til Ritzau, Greens til Børsen, YouGov for Metroexpress og Norstat for Altinget.dk. Megafon, der leverer til Politiken og TV2, ønsker ikke at indgå i Berlingske Barometer. Rambøll udgik af barometeret i november 2013, da Jyllands-Posten skiftede fra Rambøll til Wilke.

Datoen som angives for hver måling, er ikke den dag, hvor målingen er offentliggjort, men derimod den dato, hvor et analyseinstitut har afsluttet dataindsamlingen. Dette giver et bedre indtryk af under hvilke forudsætninger danskerne har afgivet deres svar. Det vil sige, den politiske debat på tidspunktet.

Opdatering sker løbende

Berlingske Barometer opdateres løbende alle ugens dage, så snart en ny måling er offentliggjort. Målet er, at det vægtede gennemsnit beregnes på ny kort tid efter, at et institut har offentliggjort en måling. Det sker således ikke kun for eksempel en gang dagligt.

Vær opmærksom på, at de datoer, der angives, refererer til den dag, hvor et institut har afsluttet dataindsamlingen. De fleste målinger offentliggøres dagen efter, at en måling af lavet. Og det er instituttets dato, som barometeret viser. Derfor vil en måling offentliggjort i dag fremgå med gårs dato, hvis den rent faktisk er afsluttet hos instituttet på det tidspunkt.

Ved spørgsmål kontakt research@berlingske.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.