Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er skattevæsenets nye styrelser - og her skal de ligge

I 2021 vil skattevæsenet være til stede i 26 byer fordelt i hele landet. Syv nye styrelser åbner op om et år.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og skatteminister Karsten Lauritzen præsenterer regeringens plan for et nyt skattevæsen på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag den 13. juni 2017 Pressemøde om SKAT. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og skatteminister Karsten Lauritzen præsenterer regeringens plan for et nyt skattevæsen på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag den 13. juni 2017 Pressemøde om SKAT. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Fra sommer næste år er der ikke længere et samlet Skat, men derimod ni forskellige styrelser i et nyt skattevæsen.

Syv af styrelserne er nye, og de skal placeres rundt omkring i landet i København, Aarhus, Aalborg, Middelfart, Roskilde og Herning. Fem af de nye styrelser og 1500 medarbejdere placeres uden for hovedstaden.

Det fremgår af regeringens plan »En skatteforvaltning i hele Danmark«, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) tirsdag fremlægger på et pressemøde i Statsministeriet.

»Nu sår vi frøene til fremtidens skattevæsen, og det skal have næring fra hele landet. Derfor har det været naturligt for regeringen at placere hovedsæderne rundt på hele danmarkskortet,« siger Karsten Lauritzen.

»Det har stor betydning for et lokalområde, fordi det skaber fremdrift og udvikling. Den slags skal selvfølgelig ikke være forbeholdt København«.

De 1500 ekstra medarbejdere fordeler sig på 220 til Region Nordjylland, 620 til Region Midtjylland, 320 til Region Syddanmark og 340 til Region Sjælland.

Samtidig falder antallet af medarbejdere i Region Hovedstaden med 290.

Ud over de nye styrelser opretholdes 370 statslige arbejdspladser i Haderslev, Svendborg og Køge – hvor skattevæsenet ellers stod til at skulle flytte. En ny afdeling med 150 arbejdspladser åbnes i Randers.

Dermed vil skatteforvaltningen i 2021 samlet set være til stede i 26 byer fordelt i alle dele af Danmark.

De nye styrelser skal alle være i drift fra 1. juli 2018.

Gældsstyrelsen skal ligge i Middelfart, Vurderingsstyrelsen i Roskilde, Toldstyrelsen i Aarhus, Motorstyrelsen i Aalborg, Administrations- og Servicestyrelsen i Herning og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i København.

Skattestyrelsen får hovedsæde i København med hovedområder i Ribe, Høje Taastrup og Aarhus.

De nuværende Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden består. Skatteankestyrelsen har kontor i København, Silkeborg og Haderslev. Spillemyndigheden ligger i Odense.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.