Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er Politiets hemmelige elitekorps: Automatvåben, brandslukning og sorte firehjulstrækkere

De blev dannet efter et opsigtsvækkende terrorangreb. De sendes ud på nogle af landets farligste opgaver, og så bliver de kaldt politiets ‘hårde drenge’. Berlingske har forsøgt at tegne et portræt af PETs hemmelighedsfulde aktionsstyrke.

Aktionsstyrken blev dannet efter et terrorangreb ved OL i München i 1972 efterlod verden i chok. I dag sendes styrken ud på særligt svære opgaver, der blandt andet indbefatter terror, bandekonflikter og organiseret kriminalitet.
Aktionsstyrken blev dannet efter et terrorangreb ved OL i München i 1972 efterlod verden i chok. I dag sendes styrken ud på særligt svære opgaver, der blandt andet indbefatter terror, bandekonflikter og organiseret kriminalitet.

De har automatvåben, håndvåben og særligt udstyr til brandslukning. Og så kører de rundt på de danske veje i store, sorte firehjulstrækkere.

Men hvem de er, hvor mange de er, eller hvor ofte de sætter deres liv på spil, vides ikke.

Den danske Aktionsstyrken har alle dage været omgivet af hemmelighedskræmmeri.

Men det var dem, der blev sat ind, da Bandidos i 1996 affyrede en panserværnsraket mod Hells Angels klubhus på Titangade under den Store Nordiske Rockerkrig.

De var med, da politiet jagtede en gruppe narkosmuglere, som forsøgte at transportere 250 kg. hash fra Aalbæk Havn til Norge i 2013.

Og det var dem, der under store optøjer var med til at rydde Ungdomshuset i 2007.

Søndag kunne Berlingske afsløre, at soldater fra forsvarets elitestyrker, Jægerkorpset og Frømandskorpset, i al hemmelighed er ved at blive sluset ind i Aktionsstyrken. Det er Folketingets retsudvalg blevet orienteret fortroligt om, og Justitsministeriet bekræfter. Det nye tiltag skyldes, at aspiranterne ikke er dygtige nok.

Berlingske har bedt museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, fortælle, hvad han kan om den hemmelighedsfulde Aktionsstyrke.

»Blandt befolkningen betragtes Aktionsstyrken som den hårde kerne. Det tror jeg også, at de gør blandt politiet. For de sendes på aktioner, hvor der er stor risiko for, at de skal slå gerningsmanden ihjel, eller at de selv bliver slået ihjel. Både terrorister, narkosmuglere og bander skyder jo tilbage,« siger Frederik Strand.

Ikke alle kan søge ind i styrken. Man skal i forvejen være uddannet inden for politiet for at komme i betragtning. Hvert andet år afholder styrken optagelsesprøver, hvor over 100 aspiranter skal igennem psykologiske prøver og en række fysiske øvelser i nærkamp og udholdenhedsprøver.

»Kun mellem fem og ti pct. kommer ind. Det siger noget om, hvor svært og vanskeligt det er at blive en del af styrken. Dem, som søger ind, er politifolk og er i forvejen i rigtig god fysisk form. Alligevel kommer kun få ind,« siger Frederik Strand og bemærker, at det hovedsagelig er yngre politifolk, som klarer prøven.

Terrorangrebet, der dannede Aktionsstyrken

De indledende skridt til dannelsen af Aktionsstyrken blev taget for 35 år siden.

For i 1972 gik De Olympiske Lege i stå.

Den palæstinensiske terrorgruppe Sorte September tog en gruppe israelske sportsfolk som gidsler. Gidslerne blev alle dræbt.

Terrorangrebet rystede Europa såvel som resten af verden. På baggrund af angrebet gav Justitsministeriet besked om, at en speciel enhed under Rigspolitiet skulle oprettes med det formål at håndtere terror.

53 mand blev udtaget til enheden, der dengang hed aktionsgrupperne.

Modsat i dag blev politifolkene ikke udelukkende udtaget til at lave specialopgaver. De 53 politifolk blev i stedet kun taget ud af deres daglige rutine i politikredsene, når der var træning eller særlige opgaver.

»Det skabte en hel del konflikt og debat dengang. Politifolkene i Aktionsstyrken blev mere og mere utilfredse med, at de konstant blev fjernet fra deres daglige arbejde for så at skulle vende retur. Der foregik en diskussion i flere år efterfølgende om, hvorvidt aktionsgruppen udelukkende skulle stå for de særlige opgaver eller ej. Det skete så til sidst,« siger Frederik Strand.

Kriminaliteten bliver tungere

Aktionsstyrkens centrale opgave er at skride ind over for terror. Men de træder også til i andre aktioner af svær karakter.

Blandt andet begyndte styrken at træde frem i gadebilledet i forbindelse med den Store Nordiske Rockerkrig i midten af 90erne, hvor volden eskalerede.

De trådte også til, da der i 2007 opstod en usædvanlig situation.

»En af Aktionsstyrkens mest spektakulære og sværeste aktioner, som jeg kender til, var da de skulle rydde Ungdomshuset. De løste opgaven meget, meget effektivt og uden at nogen blev slået ihjel. Hvilket er utrolig, når man tænker tilbage på, hvor voldsom begivenheden egentlig var,« siger Frederik Strand.

Inden rydningen af huset trænede Aktionsstyrken på Værløse Flyvestation. De øvede sig blandt andet på at save vægge op og indtræde bygninger.

Aktionsstyrken træner generelt massivt. De er nemlig forsøgskaniner på en lang række teknikker, inden teknikkerne overføres til det ordinære politi.

Desuden har styrken altid haft et tæt samarbejde med både Frømandskorpset og Jægerkorpset. Aktionsstyrken optrænes nemlig også i metoder fra de to andre elitestyrker.

Det ser også ud til at være nødvendigt, mener Frederik Strand, da udviklingen i kriminaliteten ser ud til at kræve det.

»Kriminaliteten er med tiden blevet tungere. Vi har set terrorangreb på dansk grund, vi har set våben, vi aldrig har set før, og nu ser vi igen en alvorlig bandekonflikt. Det tyder på, at der er behov for en specialenhed som Aktionsstyrken, der kan håndtere den tunge kriminalitet.«

I 1983 skiftede styrken navn fra aktionsgrupperne til Aktionsstyrken. I 2006 blev Aktionsstyrken en del af PET.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.