Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er de tre største forhindringer for trepartsaftale om uddannelse

Regeringen fremlagde fredag sit forslag til en trepartsaftale om uddannelse, men der er nogle markante knaster, der skal fjernes, før en aftale er i hus, mener LO.

Trepartsforhandlingerne fortsætter, fredag den 15. april 2016, klokken 13.00. Statministeriet. Her statsminister, Lars Løkke Rasmussen med blandt andre Lizette Riisgaard fra FTF og Jacon Holbraad fra DA.
Trepartsforhandlingerne fortsætter, fredag den 15. april 2016, klokken 13.00. Statministeriet. Her statsminister, Lars Løkke Rasmussen med blandt andre Lizette Riisgaard fra FTF og Jacon Holbraad fra DA.

Der var forsigtig optimistisme efter forhandlingerne om uddannelse mellem fagforeninger, arbejdsgivere (DA) og regeringen fredag. En kommende aftale skal fremtidssikre dele af det danske arbejdsmarked, og LO, der repræsenterer arbejdstagerne, har klare ønsker til, hvilke resultater de kommende forhandlinger skal give.

»Det er regeringens udspil. Det er snævert, men det giver os også mulighed for at putte ting ind i det.«

Sådan lyder det fra LOs formand Lizette Risgaard, men der er flere uoverensstemmelser mellem regeringens udspil til en trepartsaftale, og fagbevægelsens ønsker til resultatet. De ting skal løses, før en aftale bliver til virkelighed.

Forhandlingerne har tre overordnede emner, som parterne skal blive enige om, når forhandlingerne fortsætter den 3. maj: Forebyggelse af rekrutteringsudfordringer, praktikpladser og voksen- og efteruddannelse. Det kan vise sig, at regeringen er mere enig med fagbevægelsen end med arbejdsgiverne på særligt ét punkt.

1. DA og praktikpladsgarantien

Omkring 8.000 personer er i dag i skolepraktik i stedet for at opleve virkelighedens byggepladser, kontorer eller værksteder. Det mener regeringen, der skal gøres noget ved, og de har derfor foreslået at lave en praktikpladsgaranti, som man forhåbentligt kan få arbejdsmarkedet parter med på.

»Så elever, der påbegynder en relevant erhvervsuddannelse i høj grad har sikkerhed for at kunne gennemføre deres praktiktid i en virksomhed, hvis de opfylder uddannelsens krav,« som der står i regeringens udspil til forhandlinger, der blev offentliggjort fredag.

Danmarks Arbejdsgiverforening (DA) mener dog ikke, at man kan give en pladsgaranti til de praktiksøgende, da det vil give dem usunde forventninger, siger direktør Jacob Holbraad.

»For os er det ret centralt, at vi ikke får en snæver diskussion om praktikpladsgaranti. For det er ikke noget, vi kommer til at levere. Sådan nogle ansættelsesgarantier kan vi ikke operere med på det konkrete arbejdsmarked,« siger han efter fredagens møde mellem de tre parter.

Ifølge DA vil en sådan garanti også være svær at gennemføre i praksis. Det er regeringen enig med arbejdsgiverne i.

»Det er klart, at man ikke kan lave en aftale, som skaber en juridisk forpligtelse for tømrermester Jensen i Asserbo,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen efter det første møde fredag.

Dermed vil regeringen ikke lave en tvungen praktikgaranti, men derimod forsøge at lave et system, hvor man forsøger at få unge til kun at starte de uddannelser, der efterspørges af arbejdsmarkedet. LO vil ikke acceptere, at et stigende antal unge står uden praktikplads. De går derfor ind til forhandlingerne med en klar forventning om, at DA nærmer sig LOs ønsker den kommende tid.

»Jeg håber, at arbejdsgivere siger, at det skal vi finde ud af, for der er mange arbejdsgivere, der påtager sig ansvaret at uddanne den næste generation. De unge, der tager en erhvervsuddannelse skal fremadrettet kunne uddannes i virksomhederne og ikke på et praktikpladscenter,« siger Lizette Risgaard.

Et af LOs største medlemmer, 3F, vil udover en praktikpladsgaranti tildele arbejdsgivere en godtgørelse på 120-130 pct. for at tage flere lærlinge. Det, synes LO, er en god idé, og ifølge LOs formand bør de virksomheder, der ikke tager praktikanter, sanktioneres for at give dem et yderligere økonomisk incitament til at tage de unge mennesker i praktik.

Eventuelle sanktioner skal ifølge 3F betales gennem AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som er en fond, der betaler lærlingenes løn, når de er på skole undervejs i praktikforløbene. Fonden finansieres af indbetalinger fra alle arbejdsgivere, uanset om de har lærlinge eller ej.

»De (virksomhederne, red.) tager elever, de tager lærlinge. Der er dog også flere af dem, der siger, at det er irriterende, at der er nabo-virksomheder, som venter på, at man får uddannet arbejdskraften, og så tager de den færdiguddannede arbejdskraft. Vi må sikre, at vi både højner og præmierer de virksomheder, som tager lærlinge, og så må dem, der ikke tager praktikanter betale for det,« siger LO-formanden.

2. Efteruddannelse sparkes til hjørne

I forbindelse med forhandlingerne vil regeringen »drøfte rammerne for et analysearbejde om, hvordan der inden for de eksisterende økonomiske rammer kan skabes et udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.« Det betyder, at regeringen ikke sætter konkrete initiativer i gang på efter- og videreuddannelse, og det skuffer LO.

»Vi ønsker ikke, at efter- og videreuddannelse skal sparkes til hjørne. Man skal bruge de analyser, som allerede findes, og der er ikke brug for mange flere af den slags. Der er brug for handling, og at vi finder løsninger på de udfordringer, der er,« siger Lizette Risgaard og fortsætter opsangen til regeringen:

»Prøv og hør: Vi ved rigtigt meget om det her, det ved arbejdsgiverne, det ved regeringen, det ved alle mulige tænketanke, så lad os for pokker nu komme i gang. For det, der er brug for, er mere handling, det er ikke mere papirarbejde,« siger LO-formanden.

Ifølge regeringen er det nødvendigt at lave et grundigt analysearbejde, hvis videre- og efteruddannelsen skal tilpasses teknologi og andre ændringer på arbejdsmarkedet. Målet med analysearbejdet er at lave videre- og efteruddannelse, der blandt andet er »mere fokuseret (og, red.) målrettet virksomhedernes efterspørgsel og fleksibelt,« som der står i regeringens udkast til en trepartsaftale.

3. Ingen nye penge

Trepartsaftalen skal ifølge regeringens oplæg holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer og ventes med statsministerens ord at lande »umiddelbart på den anden side af sommerferien«.

At man ikke lægger op til, at der skal bruges ekstra penge på trepartsaftalen overrasker ikke LO’s formand, men hun håber alligevel på, at forhandlingerne kan rykke regeringen uden, at der skal stilles ultimative krav.

»Jeg har ikke set nogen kommissorier, hvor der ikke har stået, at det skal ske inden for den eksisterende økonomiske ramme. Vores ambition er, at vi skal se på løsningen på kort, mellemlang og lang sigt. Så må vi se, hvad det koster, og hvad der er muligt, og så må vi jo se, om vi kan få enderne til at mødes,« siger Lizette Risgaard.

Trepartsforhandlingerne om uddannelse er anden runde af forhandlingerne om en trepartsaftale mellem regering, arbejdsgiver og arbejdstagere, og næste møde er den 3. maj. Drøftelserne skal gerne ende ud i, at alle tre parter tilslutter sig et forpligtende slutdokument. Regeringen skal derefter finde opbakning blandt Folketingets partier til eventuelle forslag, der kræver lovændringer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.