Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er de fem hede emner fra finanslovsdebatten

Folketingets politikere tørnede sammen i timelang debat tirsdag for at førstebehandle regeringens finanslovsforslag.

Finansminister Bjarne Corydon (S) og Venstres finansordfører Peter Christensen under 1. behandling af finansloven, tirsdag d. 9 september 2014 i Folketinget. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014)
Finansminister Bjarne Corydon (S) og Venstres finansordfører Peter Christensen under 1. behandling af finansloven, tirsdag d. 9 september 2014 i Folketinget. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014)

Folketingssalen var godt fyldt tirsdag morgen, da regeringens finanslovsforslag blev sendt til førstebehandling - og landets politikere dermed for første gang tørnede sammen i en officiel debat i salen om netop næste års finanslov.

Selvom regeringens finanslovsforslag var udgangspunktet, kredsede diskussionerne i høj grad også om det finanslovsudspil, som Venstre præsenterede mandag, og om de emner, der står centralt for de røde støttepartier inden de reelle forhandlinger om finansloven går i gang inden længe.

Berlingske giver dig her et overblik over udvalgte temaer, der stod højt på dagsordenen under debatten og resulterede i både skarpe og drilske meningsudvekslinger.

1. Nulvækst - forringelser eller prioritering?

Venstres nulvækst har længe været skydeskive for regeringspartierne og deres støtter i rød blok, der henviser til forringet velfærd og færre offentligt ansatte som konsekvens. Og således også i Folketingssalen tirsdag:

»Nulvækst vil betyde cirka 20 milliarder kroner mindre til velfærd og cirka 28.000 færre offentligt ansatte i 2020 end med regeringens politik. Det vil altså være resultatet, hvis Løkke bliver statsminister igen,« fastslog Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen.

Og hans kolleger, både i Socialdemokraterne og Radikale lod gang på gang spørgsmål regne ned over Venstres finansordfører Peter Christensen. Skal sundhedsområdet holdes fri fra nulvækst? Skal ældreområdet? Skal politiet?

V-ordfører Peter Christensen skød direkte tilbage. Nulvækst - eller udgiftsstop, som Venstre foretrækker at kalde deres økonomiske plan - vil ikke i sig selv betyde færre offentligt ansatte. Men politikerne kan vælge at prioritere områder, præcis som Venstre har foreslået at gøre det på sundhedsområdet.

»Det hedder at prioritere, og det tror vi er sundt,« lød det fra Peter Christensen, der senere uddybede:

»Jamen et udgiftsstop betyder, at gør man ikke andet, så vil man have det samme antal offentligt ansatte. Vi kan ikke have flere, det er klart, men vi kan have det samme antal. Og vi kan få bedre service end i dag, fordi vi kan bruge pengene klogere ... Ligesom regeringen lægger op til en produktivitetsudvikling, eksempelvis inden for sundhedsområdet, så vil vi også have det med, for det er altid en god idé at kigge på, om pengene skal bruges bedre,« lød det fra V-ordføreren.

Og så sendte politikere fra blå blok et angreb direkte retur til regeringspartierne: For hvis nulvækst i sig selv er lig en udsultning af den offentlige sektor, hvorfor ser det så ikke værre ud i kommunerne, der reelt har kørt med minusvækst i de senere år, ville de vide.

2. De skal løbe hurtigt på sygehusene

Socialdemokraterne og Venstre har gjort sundhedsvæsenet til et centralt punkt i forhandlingerne. V har afsat 1 mia. kr. på deres finanslovsudspil, mens S har sat 5 mia. kr. af frem mod 2018, og partierne beskyldte fra talerstolen hinanden for overbudspolitik og valgflæsk.

Der var dog bred enighed om, at sundhedsområdet skal prioriteres.

Venstre vil undtage sundhedssektoren fra nulvæksten, men finansordfører Peter Christensen understregede samtidig, at de ansatte skal løbe hurtigere:

»Man skal huske, at man lige præcis på sundhedsområdet har vist, at man kan få pengene til at række længere. Når man ser på den nye aftale med regionerne, er det pointen, at man skal have pengene til at række længere frem for at tilføre nye, og det synes vi er fornuftigt.«

Jesper Petersen (S) mente dog, at der må være en grænse for, hvor langt man kan komme med omstruktureringer:

»De løber rigtig stærkt derude, og på et eller andet tidspunkt skal det også stoppe. Man kan jo ikke sende folk hjem fra sygehusene, før de er opereret. Selvfølgelig kan man effektivisere i den offentlige sektor, men hvis man vil løfte de opgaver, der er de kommende år, blandt andet på sundhedsområdet, kræver det investeringer,« sagde den socialdemokratiske finansordfører.

3. Dagpengene er på dagsordenen

På trods af regeringens forsøg på at lægge låg på dagpengedebatten haglede spørgsmålene ned over Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen.

Johanne Schmidt Nielsen (Ø) spurgte ind til, hvorfor Socialdemokraterne stadig ikke vil gøre noget ved dagpengene, når DFs kovending har ændret den parlamentariske situation, og Lisbeth Bech Poulsen (SF) ville gerne høre, hvad der havde ændret Jesper Petersens egen holdning til dagpengespørgsmålet.

»Ordføreren sagde i sin tale, at politik handler om mennesker. Det er jeg enig i. Det handler om 60.000 mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet. Det synes vi i SF er forfærdeligt, og det syntes ordføreren også, da han var SF'er,« pointerede Lisbeth Bech Poulsen.

Men Jesper Petersen holdt fast i, at regeringssamarbejdet forpligter, selv hvis man måtte have en anden holdning.

»Som Lisbeth Bech Poulsen ved, var der ingen Socialdemokrater, der stemte for dagpengereformen i sin tid. Men vi er bundet af de aftaler, man indgår. Og vil man sidde i regering, så kan man ikke løbe fra dem. Så binder de. Situationen ville have været den samme for SF, hvis man stadig havde siddet i regering,« lød svaret fra finansordføreren.

4. Hvordan bliver kontanthjælpsloftet moderne?

Det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor vil Venstre genindføre kontanthjælpsloftet, der gør den økonomiske forskel på at være kontanthjælpsmodtager og lønmodtager større.

Denne gang skal loftet dog være i en såkaldt »moderniseret udgave«.

Det afførte adskillige spørgsmål fra venstrefløjen om, hvor det moderne kommer ind. Vil satsen blive lavere end før, og vil Venstre måske helt ned på de maksimalt 107.000 kroner om året, som den borgerlige tænketank CEPOS har spillet ud?

Finansordfører Peter Christensen (V) måtte understrege, at partiet ikke har lagt sig fast på, hvordan kontanthjælpsloftet skal udformes - men at det »som minimum skal have samme effekt« som kontanthjælpsloftet under VK-regeringen.

Og ifølge V-ordføreren er det økonomiske incitament af afgørende betydning, og det må regeringspartierne forstå:

»For os handler det simpelt hen om, at det skal kunne svare sig at være i beskæftigelse. Hvis de Radikale vil blive i troen på, at folk gladeligt står tidligt op om morgenen og kører langt for at gå på arbejde, selvom de mister nogle tusinde kroner om måneden på det, så er det et problem for de Radikale.«

5. Når der går tegneserie i dansk politik ...

Det var Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen, der tegnede første karikatur af sine politiske modstandere, da han fra talerstolen sammenlignede oppositionen med forbryderslænget Daltonbrødrene fra tegneserien Lucky Luke.

»Der er fire mænd. Den ene er højere end den anden. Lederen er lille og med et, ja, kraftigt temperament. Den højeste er så glad for mad, at hans politik er til salg for en portion flæskesteg. De er rygende uenige, men i sidste ende er det altid den lille, der får sin vilje. Sammen skaber de utryghed overalt, hvor de kommer frem,« lød den malende sammenligning fra S-ordføreren til stor morskab for store dele af folketingssalen.

Men Venstre kunne også ty til tegnede parodier, og partiets økonomiordfører Jacob Jensen sendte huhej den drilske fornærmelse retur, da han kort efter sammenlignede Socialdemokraternes Jesper Petersen med Lucky Lukes hund Ratata.

»Denne her lille hund, der nok bjæffer højt, men sjældent bliver taget særlig alvorligt,« lød det, hvortil Jesper Petersen tørt bemærkede, at han da nok havde set sig selv lidt mere i rollen som Lucky Luke.

Helterollen, skulle man utvivlsomt forstå på S-ordføreren. Men Venstres Jacob Jensen var lynhurtig på aftrækkeren:

»Nu siger man jo, at Lucky Luke er hurtigere end sin egen skygge, og det passer nok meget godt med hastigheden, hvormed regeringen er løbet fra sine valgløfter.«

Og så får I ikke mere for den femogtyveøre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.