Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er de centrale pointer fra partiformændene på Grundlovsdag

Grundlovsdag har traditionen tro været præget af en lang række politiske taler. Berlingske samler her de centrale pointer fra alle ni partiformænds taler.

Læs her hvad Mette Frederiksen (tv), Kristian Thulesen Dahl (mf) og Lars Løkke Rasmussen sagde i talerne på Grundlovsdag. Vi har også samlet de øvrige seks folketingspartis centrale pointer. Billederne af Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen er fra Grundlovsdag 2018. Billedet af Kristian Thulesen Dahl er et arkivfoto.
Læs her hvad Mette Frederiksen (tv), Kristian Thulesen Dahl (mf) og Lars Løkke Rasmussen sagde i talerne på Grundlovsdag. Vi har også samlet de øvrige seks folketingspartis centrale pointer. Billederne af Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen er fra Grundlovsdag 2018. Billedet af Kristian Thulesen Dahl er et arkivfoto.

169 år efter at Frederik d. 7. underskrev Danmarks første Grundlov, er politikere fra alle ender af spektret gået på talerstolen i anledning af Grundlovsdag.

Berlingske samler her de vigtigste budskaber fra de ni Folketingspartiers formænd.

Socialistisk Folkeparti - Formand, Pia Olsen Dyhr

Lidt før klokken 11, gik SF’s formand Pia Olsen Dyhr på talerstolen på Metalskolen Jørlund i Slangerup. Herfra nåede hun både omkring det forestående VM i fodbold, regeringens forslag om, at børn helt ned til et år skal lære om demokratiet og vigtigheden af at skabe både sammenhængskraft og fællesskab.

»Vores velfærdssamfund bygger på et skæbnefællesskab mellem de velbjærgede og de dårligt stillede, unge og knap så unge, de nye danskere og os, der har boet her i generationer,« sagde Pia Olsen Dyhr inden hun beklagede sig over, at kløften mellem rig og fattig, by og udkant, folk i arbejde og arbejdsløse, raske og syge var vokset.

»Når alt kommer til alt, er det så ikke vigtigere, at vores børn kender og respekterer hinanden, end at de kender Grundloven?,« spurgte Olsen Dyhr og fortalte om tre opdigtede børn, William, Liam og Halima, der skulle eksemplificere, hvor forskellige kår man kunne vokse op under i Danmark.

Pia Olsen Dyhr gentog desuden SF’s budskab om, at man ikke kan støtte en regering, der ikke ønsker at fjerne kontanthjælpsloftet, og at der ikke skal være nogen boligområder på ghettolisten om ti år.

Det Konservative Folkeparti - Partiformand og justitsminister, Søren Pape Poulsen

Søren Pape Poulsen begyndte og endte med Grundloven, da han klokken 11:30 holdte tale i Viborg, hvor han tidligere har været borgmester.

Men mellem starten og slutningen var der mest om, hvad Det Konservative Folkeparti havde opnået som regeringsparti, hvad de mente politisk og hvorfor de foreslog, som de gjorde. Lidt om bandepakker, lidt om børns første 1000 dage og lidt om, hvorfor man har foreslået et fuldstændigt rygeforbud for børn i skole.

Et par gange forklarede justitsminister og partiformand Pape Poulsen også, hvordan hans holdninger og politik spillede sammen med Grundloven.

»Noget af det, jeg tror, har fyldt meget på vores alle sammens dagsorden er bandekriminalitet,« sagde Søren Pape Poulsen og opridsede en lang række aftalepunkter fra den bandepakke, der er kommet i stand med ham som justitsminister.

»Jeg har også bedt Rigsadvokaten forberede en sag om opløsning af bandegruppen Loyal to Familia. Grundlovens paragraf 78 om foreningsfrihed er jo ikke til for at beskytte voldelige, organiserede kriminelle - det skal stå klart og tydeligt. Og er vigtigt at markere netop i dag,« sagde Søren Pape Poulsen.

Derudover fortalte han både om sin glæde og stolthed ved Kongehuset, hvad partiet mener om arveafgiften og slog fast, at De Konservative godt kunne tænke sig et rygeforbud blandt skolebørn:

»Vi ønsker røgfri skoletid. Uanset om børnene står ved skolens bagdør, ved et gyngestativ eller på den anden side af fortorvet. Det ser jeg ikke som et indgreb i nogens grundlovssikrede personlige frihed. Jeg ser det sådan, at vi støtter forældrenes vilje i de timer, hvor vores skoler har ansvaret for børnene.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder her grundlovstale ved Venstre i Aarhus' grundlovsmøde i Hørhaven, Højbjerg, tirsdag den 5. juni 2018. Han kunne bl.a. berette om, at man arbejde i retning af et nyt asylsystem (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder her grundlovstale ved Venstre i Aarhus' grundlovsmøde i Hørhaven, Højbjerg, tirsdag den 5. juni 2018. Han kunne bl.a. berette om, at man arbejde i retning af et nyt asylsystem (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Venstre - Partiformand og statsminister, Lars Løkke Rasmussen

Kvart over 12 gik statsminister og formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, på talerstolen i Hørhaven i Aarhus. Her talte statsministeren om den danske ånd, vores evne til at gribe forandringens vinde, samt om de tre ord, han mener opsummerer Danmark:

Frihed, frisind og fællesskab.

»Det er tre ord, der ikke bliver nævnt meget i vores Grundlov, men som så fylder så meget desto mere i vores bevidsthed,« sagde Løkke Rasmussen, inden han lagde an til rosende ord om den Europæiske Union.

Statsministeren kunne også fortælle, at flere EU-lande diskuterede et nyt europæisk asylsystem. Det er hensigten at etablere et nyt fælles udrejsecenter for afviste asylansøgere. Selv om Løkke ikke satte navn på et modtagerland, fortalte han, at det skal være et europæisk land, og at det skal være »i et land, som ikke er migranternes eller menneskesmuglernes foretrukne destination«.

Du kan læse mere om det her.

Liberal Alliance - Partileder og udenrigsminister, Anders Samuelsen

Næsten samtidig med Lars Løkke Rasmussens tale i Aarhus, stod Anders Samuelsen fra Liberal Alliance på torvet i Køge. Mens flere af de andre partiledere havde bud på ting, der politisk kunne ændre eller omgøres, havde Anders Samuelsen ét hovedbudskab:

»I Danmark går det ret godt«

Samuelsen talte om optimisme og tro på, at tingene nok skal gå. Optimismen var der, da Grundloven første gang blev underskrevet i 1849, og de var der, da den senest blev ændret i 1953, mente Samuelsen. Det er en optimisme, vi kan lære af, lød det.

»Dommedagsprofetier har vi desværre alt for mange af i dag - både fra højre og venstre: Nu kan vi da ikke forestille os, at udviklingen kan gå videre. Nu må vi vist hellere holde op med at det der med økonomisk vækst, for nu holder de økonomiske modeller ikke mere. Nu kan planeten ikke holde til mere. Nu kan menneske ikke holde til mere,« sagde Samuelsen og fulgte op:

»Men ligesom alle de andre dommedagsprofetier er jeg helt sikker på, at de ikke kommer til at gå i opfyldelse«.

»Alting ordner sig - og det går faktisk ret godt i Danmark«, sagde Samuelsen videre efter at have snakket om klimaet, inden han foreslog at skifte et gear op, for at få ekstra gang i udviklingen. Det er tid til reformer, lød det fra partilederen. I hvert fald hvis målet fortsat er mere frihed og mere velstand.

Alternativet - Politisk leder, Uffe Elbæk

Tre gange nåede Uffe Elbæk at holde officielle taler i løbet af Grundlovsdag. Tre forskellige taler. Modsat sine kolleger, havde Uffe Elbæk nemlig ikke noget fast manuskript at støtte sig til, men kun nogle talepinde at læne sig op ad.

Da han klokken 13 gik på talerstolen på Aastrup Præstegaard, kunne han bl.a. fortælle, at Alternativet ønsker et såkaldt kvalificeret flertal - ⅔-dele af Folketingets 179 medlemmer - skal stå bag, før danske soldater kan sendes i krig. Det vil kræve en ændring af Grundlovens paragraf 19, stk. 2 hvis kravet skal ændres fra et simpelt flertal, 90 mandater.

Elbæk kunne også fortælle, at Alternativet vil give naturen grundlovsrettigheder. Det er noget, partiet har foreslået i flere medier og sammenhænge, og skal blandt andet dække over:

Retten til liv og diversitet for naturen. Retten til rent vand og ren luft for alle levende organismer og retten til genoprettelse og frihed fra forurening.

Til Danmarks Radio, har Alternativets Josephine Fock fortalt, at rettighederne skal gælde hele naturen, fra miljøet til det globale klima.

Enhedslisten - Formand, Pernille Skipper

Mens nogle af de formændene valgte at bruge Grundlovsdag som anledning til at komme med politiske udmeldinger, fokuserede Enhedslistens Pernille Skipper mest på Folketingets andre partier - særligt regeringen.

Fra gymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn, var Skipper kritisk over for flere af regeringens både nye og gamle tiltag. Ligesom Pia Olsen Dyhr havde gjort det tidligere på dagen, lod Pernille Skipper de fremmødte forstå, at hun ikke var enig i forslaget, om at at vuggestuebørn skal undervises i Grundloven.

»Det styrker ikke demokratiet at belære små babyer om Grundloven. De skal lege med sand, bygge med klodser og have støtte og omsorg. Og så skal de vokse op i et land, hvor de kan se og mærke, at frihedsrettighederne og Grundloven gælder for alle,« sagde Skipper blandt andet.

En stor del af talen gik på at kritisere regeringens bandepakker, de strammede regler vedrørende statsborgerskab og at kriminalitet visse steder i landet skal straffes hårdere. Generelt var danskernes frihed og rettigheder i stigende grad udfordret af politiske beslutninger, lød det.

»Vi skal ikke acceptere, at borgerrettigheder er et eksklusivt gode for dem, der har penge og det rigtige sindelag (...). For så får vi en ny underklasse af andenrangsborgere, der lever, bor, får børn, arbejder og dør i landet uden nogensinde at blive fuldgyldigt medlem af samfundet.«

Mette Frederiksen holder sin grundlovstale på Aarø. Her gentog hun en række af de pointer, hun var kommet med i sin kronik aftenen forinden.
Mette Frederiksen holder sin grundlovstale på Aarø. Her gentog hun en række af de pointer, hun var kommet med i sin kronik aftenen forinden.

Socialdemokratiet - Formand, Mette Frederiksen

Et par minutter efter klokken 13, var det så Mette Frederiksen, der skulle tale. Denne gang fra Aarø sportsplads i Sønderjylland.

Frederiksen satte sig i går aftes tungt på nyhedsdagsorden, da hun i en kronik i Jyllands-Posten skrev, at hun agtede at lede landet gennem et etpartisregering, hvis et flertal efter valget pegede på hende som statsminister.

»Man kan kun lede et land, hvis man kan samle et land,« var overskriften på Fredeirksens kronik, og de ord gentog hun ved talen på Aarø, ligesom hun gentog begrundelsen for, at Socialdemokratiet skal være alene om at udgøre regeringen, hvis det står til hende.

»Der findes ikke længere en fælles blå økonomisk politik. Og der findes ikke en fælles rød udlændingepolitik. Vi må finde nye samarbejdsformer. Jeg tror mere på samarbejde end splittelse,« lød det fra Socialdemokraitets formand, der snakkede om brede politiske aftaler og betydningen af blokpolitik.

»Vi vil bestræbe os på at bringe alle mandater i spil,« sagde Frederiksen efter at have oplistet forskellige områder, hvor hun kunne se et samarbejde med de Radikale, med SF, med Alternativet og med Enhedslisten.

Samtidig betonede partiformanden, at hun ville fastholde en stram udlændingepolitik, men også at velfærden skal styrkes og ambitionerne for den grønne omstilling skal hæves.

»Der er ikke ét parti, vi kan gøre det hele sammen med. Men der er mange partier, vi kan gøre sammen med,« lød det afslutningsvist.

Dansk Folkeparti - Partiformand, Kristian Thulesen Dahl

På bagkant af Mette Frederiksens kronik i Jyllands-Posten, var ikke så få øjne rettet mod Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl, der gik til mikrofonen lidt efter klokken 14 ved Lykkesholm Slot på Fyn. Og det med god grund. DF-formanden kom således med flere opsigtsvækkende udmeldinger.

»Inden vi står her igen om et år, har vi haft folketingsvalg. Vi går til valg på, at nok kan Lars Løkke Rasmussen (Venstre, red.) fortsætte som statsminister med vores opbakning, men det bliver for en nysammensat regering. Og hvis danskerne vil give os opbakning, vil vi gøre det klart, at vi er parat til at gå med i regering. Parate til at styre Danmark fremad fra regeringskontorerne,« lød det i talen fra Kristian Thulesen Dahl, hvor han også sendte en hilsen til Mette Frederiksen. Det er ofte blevet gentaget over den seneste tid, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har nærmet sig hinanden på udlændingepolitikken.

»Så herfra også en hilsen til Mette Frederiksen. Med en tak for, at hun har gjort det klart, at de Radikale ikke igen skal kunne true sig ind i en regering, og dermed sikre sig afgørende indflydelse på blandt andet udlændingepolitikken igen i fremtiden. Det er velgørende,« sagde Thulesen Dahl i talen, hvor han også revsede EU og Venstres stigende støtte hertil.

Du kan læse mere om Dansk Folkepartis regeringsambtioner her.

Radikale Venstre - Politisk leder, Morten Østergaard

Mens Kristian Thulesen Dahl talte på Fyn, gjorde Morten Østergaard det samme på Falster. Men tidspunktet var bestemt ikke det eneste, der knyttede de to taler sammen.

Østergaard åbnede dog med elefanten i rummet.

»Grundlovsdag er jo vores uafhængighedsdag - og den her anno 2018 - bliver det for mig i mere end en forstand. For jeg fejrer jo også min politiske frihed i dag. Og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg gør det med en vis lettelse,« lød det fra Morten Østergaard. Han sagde videre, at danskerne havde to statsministerkandidater - Lars Løkke Rasmussen fra Venstre og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet - der alene kæmpede om magten og hvem, der tør gå længst i retning ad Dansk Folkeparti.

Derfra blev fløjlshandskerne taget af.

Først opsummerede Morten Østergaard nogle af de ting, han anser som værende fordelen ved EU og samarbejdet i Europa.

»Skal det sættes over styr ved at efterkomme kravet fra DF om, at Danmark skal følge i hælene på Storbritannien ud af EU? Ikke hvis vi holder af Danmark. Ikke på min vagt,« sagde Østergaard fra talerstolen i Højskolen Marielyst.

Derfra fulgte flere stikpiller mod Dansk Folkeparti - ligesom Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl havde skytset rettet mod de Radikale - inden Morten Østergaard sluttede hvor han startede: Ved Mette Frederiksens udmelding.

»Man kan ikke vælge vores politik fra, men tælle vores mandater med. Vi er der, hvor samarbejdet er bedst og indflydelsen er størst.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.