Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er 11 centrale spørgsmål og svar om Danmarks krig mod IS

Det rejser bunkevis af spørgsmål, når Danmark skal i krig i Syrien og Irak. Partierne på Christiansborg har sendt 67 spørgsmål til den danske forsvarsminister og udenrigsminister i forbindelse med krigen mod Islamisk Stat. Vi har læst dem igennem og giver dig her 11 vigtige spørgsmål - og svar.

Forsvarsminister Peter Christensen har haft nok at se til, efter hans spørgelystne kolleger har sendt i alt 67 spørgsmål af sted til ham i forbindelse med, at Danmark sender specialstyrker og kampfly til Syrien og Irak.
Forsvarsminister Peter Christensen har haft nok at se til, efter hans spørgelystne kolleger har sendt i alt 67 spørgsmål af sted til ham i forbindelse med, at Danmark sender specialstyrker og kampfly til Syrien og Irak.

Et bredt flertal i Folketinget har givet grønt lys til at øge det militære bidrag i indsatsen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat og sende både specialstyrker og kampfly i krig i Irak og Syrien.

Forud er gået en heftig debat, hvor især Enhedslisten, SF og Alternativet – de tre partier, der stemte nej ved dagens afstemning i folketingssalen – har udfordret regeringens holdning og ønske om at opruste den danske krigsindsats.

I alt 67 spørgsmål har Folketingets partier stillet regeringens to ansvarlige ministre, forsvarsminister Peter Christensen og udenrigsminister Kristian Jensen, forud for andenbehandling af regeringens beslutningsforslag.

Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen har stillet de 40, mens SFs tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen tegner sig for de 11.

Politiko.dk har gennemtrawlet spørgsmål og svar og giver dig her de 11 mest interessante og vigtige af slagsen.

1) Hvor skal danske kampfly indsættes?

Vi begynder med spørgelystne Nikolaj Villumsen. Han har spurgt forsvarsminister Peter Christensen, hvor denne forventer, at det danske kampflybidrag skal indsættes i Syrien.

Det korte svar er: Overalt.

Det lidt mere uddybende svar er, at Peter Christensen forventer, at der vil være mindre dansk F16-aktivitet i den sydlige og vestlige del af Syrien end i resten af landet:

»Da ISIL primært er til stede i det centrale, nordlige og østlige Syrien må det forventes, at flyene primært vil blive indsat i disse områder.«

Læs hele svaret her.

2) Hvem er det egentlig, vi støtter?

Også her er Nikolaj Villumsen bagmand.

»Kan ministeren oplyse, hvilke grupper i Syrien der er blevet udpeget til at få støtte fra det danske bidrag?« spørger ordføreren.

Her er det åbenbart nemmere for regeringen at udpege fjenden end vennen. Svaret fra Peter Christensen er i hvert fald, at det danske bidrags rolle i Syrien udelukkende er at »bekæmpe ISIL som led i kollektivt selvforsvar af Irak mod ISIL.«

Vennerne er sværere at definere klart:

»Der er ikke fra dansk side udpeget særlige syriske grupperinger, som skal modtage støtte fra de danske bidrag,« skriver forsvarsministeren. Danmark støtter ifølge Peter Christensen de »såkaldte Syriske Demokratiske Styrker« - en samling af forskellige væbnede syriske grupper, omfattende bl.a. syriske kurdere, sunni-arabere, turkmenere og kristne, der bekæmper Islamisk Stat. Men de nærmere oplysninger om grupperne er »generelt underlagt fortrolighed«.

Læs hele svaret her.

3) Kan missionen ende med at støtte islamistiske grupper?

Kan ministeren udelukke, at det danske militære bidrag kan støtte islamistiske grupperinger, vil Nikolaj Villumsen også gerne vide.

Nej, svarer Peter Christensen. Det kan ikke udelukkes.

Angreb på ISIL kan »i visse områder indirekte og utilsigtet« være til gavn for andre aktører end dem, som koalitionen samarbejder med i kampen mod ISIL, skriver forsvarsministeren.

Læs hele svaret her.

4) Kan de danske kampfly ende med at være skyld i civile tab?

Det spørgsmål skabte – om end kortvarigt – tvivl om den radikale støtte til missionen. Forsvarsministerens svar indledes nemlig med:

»Der vil ved gennemførelsen af luftangreb desværre altid være en risiko for civile tab.«

De radikale endte efter et samråd i torsdags i sidste uge med at udtrykke støtte til missionen. I svaret på spørgsmålet skriver Peter Christensen desuden:

»Koalitionen gennemfører udelukkende luftangreb mod godkendte militære mål. Godkendelsen af disse foregår gennem en meget grundig proces, der bl.a. skal sikre, at risikoen for følgeskader, herunder civile tab, minimeres.«

Læs hele svaret her.

5) Kan det udelukkes, at danske soldater udleverer fanger, der bliver tortureret?

Spørgsmålsbagmanden er nok engang Nikolaj Villumsen. Enhedslistens forsvarsordfører vil have forsvarsministeren til at udelukke, at Danmark kan ende med at udlevere fanger til de irakiske myndigheder, før der foreligger en klar aftale, der forhindrer, at fangerne udsættes for tortur eller dødsstraf.

Det kan forsvarsministeren ikke.

»Danmark kan blive sat i en situation, hvor overdragelse af en frihedsberøvet person til Irak vil finde sted uden indgåelse af en aftale,« skriver forsvarsministeren.

Men forud for den situation kommer Peter Christensen med en række forhold, der gør, at den situation næppe forekommer:

1) Sandsynligheden for, at danske soldater frihedsberøver personer i Irak vurderes til at være lav.
2) Sker det alligevel, vil udgangspunktet være løsladelse.
3) Ender det ikke med løsladelse, har Danmark oprettet en task force, der kan håndtere situationen.
4) Overdragelse til irakiske myndigheder skal »som udgangspunkt« alene ske efter indgåelse af en aftale.

Læs hele svaret her.

Dansk Folkepartis Marie Krarup har i øvrigt spurgt til nogenlunde samme emne. Blot med det, man vel kan kalde omvendt fortegn:

»Risikerer danske soldater at komme til at stå i en situation, hvor de må lade tilbageholdte modstandere gå, fordi der ikke er indgået en aftale med de irakiske myndigheder om at overtage tilfangetagne modstandere?« spørger DFs forsvarsordfører i et spørgsmål.

Ministeren henviser til det svar, vi har gennemgået ovenfor.

6) Hvem får ansvaret for områder, som koalitionen måtte befri fra Islamisk Stat?

Svaret på spørgsmålet, der er stillet af Holger K. Nielsen (SF), afhænger af, om det er områder i Syrien eller Irak, der bliver befriet.

»I Irak vil befriede områder blive overtaget af irakiske og kurdiske myndigheder,« oplyser Kristian Jensen og uddyber:

»Situationen i Syrien er både meget kompleks og dynamisk. Det betyder, at vi ikke har de endelige svar på alt her og nu. Hverken jeg eller nogen anden gør sig derfor klogt i at komme med alt for håndfaste forudsigelser om den fremadrettede situation i Syrien. Det vil på lang sigt være op til det syriske folk, hvem der skal regere i Syrien. På kort sigt vil områder, der befries fra ISIL være under kontrol af forskellige grupperinger i Syrien.«

Læs hele svaret her.

7) Kan oplysninger indsamlet af danske styrker ende i hænderne på russiske myndigheder?

Det kan ikke udelukkes, men det kan de færreste ting, lyder det i svaret på spørgsmålet fra Nikolaj Villumsen

»Forsvaret har oplyst, at de data, informationer og efterretninger, som danske styrker måtte indhente og udarbejde som led i opgaveløsningen for koalitionen, som udgangspunkt alene deles inden for koalitionen,« skriver forsvarsministeren.

Læs hele svaret her.

8) Kan grupper i Syrien og Irak bede om luftstøtte fra danske kampfly?

Det korte svar: Ikke direkte.

Det uddybende svar:

»Koalitionens lokale samarbejdspartnere i Irak og Syrien kan bidrage med informationer til brug for koalitionens måludpegning. Disse oplysninger
vil således indgå som en del af koalitionens samlede grundlag for udpegning af mål,« oplyser Peter Christensen og uddyber:

»Alle opgaverne for de danske kampfly stilles af koalitionen og skal godkendes af den danske Red Card Holder. Det vil derfor ikke være muligt for lokale grupper at anmode direkte om dansk luftstøtte uden om koalitionens godkendelsesprocesser.«

Læs hele svaret her.

9) Hvor mange penge har vi brugt på militære indsatser i Irak og Syrien siden 2012?

Spørgsmål nummer 45 i rækken er endnu engang hr. Villumsen fra Enhedslisten, der vil kende summen af, hvor meget de militære aktioner i de to lande hidtil har kostet.

Forsvarsminister Peter Christensen har regnet på det.

»Jeg kan oplyse, at der i forbindelse med Forsvarets indsatser i Irak/Syrien er anvendt ca. 835 mio. kr. i samlede omkostninger i perioden 2012 til og med marts måned 2016.«

Læs hele svaret her.

10) Hvor mange civile har fjenden dræbt?

Det er forsvarsordfører for Socialdemokraterne, Henrik Dam Kristensen, der her er spørgeren. Han vil gerne vide, hvor mange civile, der er blevet dræbt i IS-kontrollerede områder.

Forsvarsministeren kan dog ikke give et konkret svar på, hvor mange civile der har mistet livet i de efterspurgte områder:

»Grundet de meget usikre forhold på jorden er det imidlertid ikke muligt at udarbejde præcise redegørelser for de civile tab, som ISIL har forårsaget i de områder, de har kontrollen over i Irak og Syrien,« skriver Peter Christensen.

Forsvarsministeren henviser også til, at FN ikke særskilt har gjort op, hvor mange civile drab IS er ansvarlige for i Irak og Syrien.

Han lægger dog ikke fingre imellem hvad angår, hvilke folk der er blevet henrettet af IS. Her nævnes homoseksuelle, journalister, embedsfolk, læger og religiøse autoriteter - alle folk, som ikke lever op til Islamisk Stats ideologiske krav.

Læs hele svaret her.

11) Får Folketinget indsigt i, hvad de danske styrker er med til at bombe?

Det korte svar fra forsvarsministeren til Enhedslistens Nikolaj Villumsen er:

Ja.

Det er i hvert fald intentionen, at Folketinget løbende bliver orienteret om danske bombardementer i Irak og Syrien, svarer Peter Christensen.

»Det er hensigten, at der som hidtil orienteres løbende om den generelle indsats i kampen mod ISIL i forbindelse med møderne i Udenrigspolitisk Nævn,« skriver forsvarsministeren.

Læs hele svaret her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.