Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er 10 ting, der udfordrer Løkkes »blå familie«

En række kilder beskriver i fredagens Berlingske det borgerlige samarbejde som alvorligt udfordret. Politiko.dk giver her et overblik over 10 ting, som de fire blå partier ikke er helt enige om.

Det knirker i blå blok.

Nogenlunde sådan sammenfatter en række centrale kilder i de fire partier situationen i det borgerlige Danmark i fredagens Berlingske – knap et år efter, at blå blok genvandt magten til at styre Danmark ved folketingsvalget.

Nuvel; partierne har lavet masser af politik sammen, og væsentlige valgløfter er blevet indfriet.  Udlændingepolitikken er eksempelvis blevet strammet markant, og der er blevet bevilget milliarder til sundhedsvæsenet.

Alligevel har særligt de sidste fire-fem måneder i stigende grad bragt de blå partier på kollisionskurs i en grad, der sætter sammenholdet på en alvorlig prøve.

Politiko.dk giver her et overblik over ti områder, hvor de blå partier ikke ser ens på tingene – og som kan blive en udfordring for det, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sin Facebook-profil tilbage i februar betegnede som »den blå familie«.

1. Personskatter

Spørgsmålet om, hvor meget danskerne skal betale i personskat, er noget, der kan få bølgerne til at gå højt mellem de blå partier.

Da Lars Løkke Rasmussen sidste år førte valgkamp, var det et fuldstændig afgørende løfte for ham, at skatten på de små arbejdsindkomster skal sættes ned med det formål at øge tilskyndelsen til at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

Efter folketingsvalget – da Løkke skulle danne, hvad der endte som den smalle Venstre-regering – gjorde Liberal Alliance det så til et ultimativt krav, at regeringen skal arbejde for at sænke topskatten.

Et forslag, som Dansk Folkeparti på ingen måder er tilhænger af.

Regeringen har bebudet en skattereform, som oprindeligt skulle være forhandlet i foråret, men regeringen besluttede under højlydte protester fra Liberal Alliance at udskyde forhandlingerne til efteråret. Sidenhen har LA gjort gældende, at den vil vælte regeringen, hvis den ikke har sænket topskattesatsen inden årsskiftet, hvor 2016 bliver til 2017.

I slutningen af april konkluderede Dansk Folkeparti så, at partiet på det foreliggende, økonomiske grundlag ikke vil være med til at give skattelettelser – hverken i bund eller top. Medmindre at de stigende asyl- og integrationsudgifter altså bliver bragt ned igen.

Skatteslagsmålet i blå blok ventes med tilbageholdte åndedræt på Christiansborg.

2. Flygtninge

Siden folketingsvalget i juni sidste år har de borgerlige partier gennemførte markante stramninger af den danske udlændingepolitik.

Blandt andet er visse flygtninges ret til familiesammenføring blevet udskudt, så man først efter tre år kan søge om at få familien til Danmark. Flygtninge, der kommer til Danmark, skal fremover også leve for langt mindre om måneden på grund af den nyindførte integrationsydelse, der er markant lavere end kontanthjælpen.

De mange stramninger til trods endte asyltallet i 2015 på et historisk højt niveau. Mere end 20.000 mennesker bankede på Danmarks dør og bad om beskyttelse. Mange af dem var syrere, men en stor del kom også fra lande som Afghanistan, Irak og Iran.

Dansk Folkeparti har gentagne gange beskyldt regeringen for at være for fodslæbende i forhold til at indføre stramninger, og partiet kræver bl.a., at man afviser alle asylansøgere ved grænsen og sender dem tilbage til Tyskland, fordi Tyskland, lyder argumentet, er et sikkert land. DF vil også have en meget mere aktiv hjemsendelsespolitik for de mange, der allerede er kommet til Danmark.

I regeringen arbejder man intenst på at give DF, hvad de beder om. Det store spørgsmål bliver:

Kan regeringen, inden for rammerne af de internationale konventioner, gå langt nok til at tilfredse Dansk Folkeparti?

Efteråret vil afgøre det spørgsmål.

3. Velfærd

Spørgsmålet om, hvor meget vi skal investere i den offentlige velfærd, ser partierne heller ikke ens på.

Dansk Folkeparti mener, at det såkaldt økonomiske råderum i al væsentlighed skal investeres i velfærden. Venstre gik til gengæld til valg på et såkaldt udgiftsstop, mens Liberal Alliance ønsker decideret minusvækst.

Allerede på sin første dag som statsminister opgav Lars Løkke Rasmussen dog tankerne om nulvækst, og for nylig har han ligeledes droppet det omstridte omprioriteringsbidrag, der pålagde kommunerne at spare 2,4 milliarder kroner om året.

Alligevel vil spørgsmålet om, hvor mange penge vi skal bruge på velfærdssamfundet, blive et afgørende tema i efteråret. Udgangspunktet for diskussionen vil blive den såkaldte 2025-plan, som fremlægges efter sommerferien, og som vil kortlægge størrelsen af det økonomiske råderum de næste knap ti år.

4. Reformer

Reformer bliver vi nok aldrig helt færdige med at indføre i Danmark. Der har ellers været nok af dem, siden finanskrisen skyllede ind over Danmark med al sin brutalitet i 2008. Danskernes pensionsalder er blevet sat op, dagpengeperioden er blevet forkortet, og efterlønnen er blevet barberet kraftigt ned.

I efteråret kan også spørgsmålet om reformer blive et tema, som de borgerlige kommer til at diskutere med hinanden.

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har en meget offensiv tilgang til reformer. Partierne vil blandt andet hæve danskernes pensionsalder hurtigere, end den allerede står til at stige de næste mange årtier.

Dansk Folkeparti, som ellers historisk har taget medansvar for store reformer, har dog en mere tilbageholdende tilgang til reformer og udtrykker stor skepsis for eksempelvis at kigge på tilbagetrækningsalderen.

Når regeringen fremlægger sin 2025-plan, vil den uden tvivl lægge op til reformer. Alt peger på, at den vil foreslå en SU-reform, som de borgerlige partier formentlig godt kan blive enige om.

Det store spørgsmål bliver, om regeringen lægger op til at kigge på tilbagetrækningsalderen. Beslutningen er ikke taget endnu, men i regeringstoppen tales der om, at man kan vælge to strategier:

Den ene er en meget offensiv strategi, hvor man lægger op til en række reformer velvidende, at flere af dem ikke vil komme igennem. Snilden ved det scenario er at give Venstre-regeringen en klar profil. Udfordringen er, at det vil blive udlagt som et nederlag, hvis den må bøje sig og droppe flere af forslagene.

Den anden strategi er et lidt mere roligt udspil, der lægger op til kompromiser. Fordelen ved den manøvre er, at regeringen gør efteråret nemmere og mere farbart. Udfordringen er, at den gør det økonomiske råderum, som man kan prioritere til velfærd eller skattelettelser, mindre.

5. PSO-afgiften

Du ved det måske ikke. Men i dag er du faktisk med til at finansiere den grønne omstilling over din elregning. Det sker via den såkaldte PSO-tarif, som alle elforbrugere betaler.

Men PSO-afgiften er i strid med EU-reglerne i sin nuværende form, og derfor har regeringen foreslået at afskaffe den.

Det er de borgerlige partier faktisk enige om, fordi det vil give en lettelse for dansk erhvervsliv, som har været martret af den stigende energiafgift.

Partierne er til gengæld ikke enige om, hvordan vi så skal finansiere den grønne omstilling. Regeringen har foreslået, at det sker ved at hæve danskernes bundskat og ved at skære i personfradraget.
Men både Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har umiddelbart vendt tommelfingeren nedad til den plan.

Det endelige slag om PSO-afgiften bliver formentlig koblet til skatteforhandlingerne i efteråret og er i kroner og øre et af de helt tunge problemer på regeringens bord.

6. Grøn omstilling

En ting er, hvordan vi skal finansiere den grønne omstilling. En anden ting er, hvor mange penge vi skal kaste i den grønne omstilling. Heller ikke det er de blå partier helt enige om.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ser gerne, at man sætter tempoet markant ned. Partierne vil gerne droppe flere planlagte grønne initiativer, eksempelvis de kystnære møller og havmølleparken Kriegers Flak.

Venstre-regeringen er klar til det første, men vil ikke være med til det sidste.

Det Konservative Folkeparti vil ikke være med til nogen af delene – i hvert fald ikke i udgangspunktet. Partiet, som gerne kalder sig det grønne parti i blå blok, vil ikke være med til helt grundlæggende at sænke det grønne tempo.

7. EU

EU-politikken er noget af det, der for alvor skiller de borgerlige partier.

Venstre-regeringen signalerer ganske vist en øget kritisk stillingtagen til det fælleseuropæiske projekt, men det ændrer ikke på, at partiet er glødende EU-tilhængere. Det samme kan man grundlæggende sige om de Konservative.

Liberal Alliance og særligt Dansk Folkeparti er noget mere skeptiske. Begge partier anbefalede et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i december, og Dansk Folkeparti presser gevaldigt på for, at regeringen skal anlægge en mere EU-kritisk kurs.

Lige nu venter hele Europa i spænding på resultatet af den britiske folkeafstemning 23. juni, hvor de britiske vælgere skal tage stilling til, om de ønsker at forlade EU.

Uanset resultatet af den afstemning vil det føre til hårde krav fra Dansk Folkeparti. Partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, sagde for nylig i et stort interview med Berlingske, at han kan se spændende perspektiver for Danmark i begge scenarier.

Venstre-regeringen ser ikke lige så positivt på den britiske afstemning. Slet ikke, hvis den ender med et nej og derfor formentlig en britisk udtræden af EU.

8. Kampfly

De borgerlige partier er enige om, at Danmark skal købe nye kampfly som erstatning for F-16-jagerne, der snart skal pensioneres efter årtiers tro tjeneste.

Regeringen lagde for nogle uger siden op til, at Danmark skal købe 27 af de såkaldte F-35-fly (Joint Strike Fighter), hvilket de Konservative synes, er alt for lidt.

De Konservative er dog særligt skeptiske over for, at regeringen lægger op til at finansiere købet over forsvarets egne budgetter, og partiet havde håbet, at de kunne få lavet om på det.

Sådan endte det ikke, tværtimod. I sidste uge satte Venstre-regeringen blå bloks mindste parti stolen for døren og gjorde klart, at partiet måtte acceptere forslaget, som det lå, eller forlade forhandlingslokalet.

Det endte med det sidste, og dermed står de Konservative nu ganske historisk udenfor forsvarsforliget.

Netop forsvarsforliget skal forhandles til næste år. Her vil Det Konservative Folkeparti kæmpe en hård kamp for at komme ind igen, men kun hvis regeringen vil bevilge flere penge til forsvaret.

Det slagsmål skal vi nok komme til at høre meget mere om.

9. Landbrugspakken

Der var ikke mange, der lagde mærke til det. Men et af de tungeste og mest konkrete valgløfter, de fire borgerlige partier sammen gik til valg på, var en landbrugspakke, der skulle forbedre de trængte landmænds konkurrencevilkår.

Landbrugspakken blev til virkelighed – men endte i et drama af dimensioner.

Årsagen er, at Berlingske i en række artikler gennem undersøgende journalistik kortlagde, at en række topforskere rejste massiv kritik af regnemetoderne bag landbrugspakken. Den centrale kritik er, at regeringen havde forskønnet landsbrugspakkens effekt på vandmiljøet ved at indregne miljøgevinster, som slet ikke havde noget med landbrugspakken at gøre.

Det Konservative Folkeparti var rasende og valgte at udtrykke mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). På Christiansborg-sprog betyder det: Du er fyret.

Men det ville Lars Løkke Rasmussen ikke finde sig i, så han valgte at forsvare sin minister for i stedet at true med at udskrive folketingsvalg.

Partierne gik derfor i såkaldt gruppeterapi i statsministerens embedsbolig Marienborg i et forsøg på at klinke skårene. Det var efter den seance, at Løkke skrev førnævnte Facebook-opslag om »den blå familie«.

Men Det Konservative Folkeparti nægtede at give sig. Eva Kjer Hansen måtte gå. Noget folketingsvalg blev det dog ikke til. Slagsmålet sidder stadigvæk dybt i de borgerlige politikere.

10. Pensionisternes boligydelse

I udgangspunktet var det ikke nogen særlig stor ting, da de blå partier i slutningen af 2015 blev enige om en finanslov. Men det blev det.

Vi taler om besparelsen på 90 millioner kroner på pensionisternes boligydelse.

Oprindeligt var partierne enige om at gennemføre besparelsen, men pludselig – efter finanslovsaftalen var landet – kom det frem, at Finansministeriet ikke havde givet Dansk Folkeparti det fulde billede af besparelsens konsekvenser. Mere konkret havde Finansministeriet ikke oplyst Dansk Folkeparti om, at det ville ramme de svageste ældre.

Oplysningen fik Dansk Folkeparti til at kræve besparelsen droppet, og sådan endte det. Næsten da. De borgerlige partier blev i stedet enige om, at de her i foråret skulle lave en ny aftale om at finde pengene ved besparelser på de ældres boligydelse.

Pludselig – 20. maj – trak Dansk Folkeparti dog tæppet væk under de planer.

»Det med at finde penge på pensionisternes boligydelse, det kan han godt glemme,« sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

De blå partier skal derfor formentlig nu finde en ny måde at finde de penge på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.