Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hemmeligholdt mail sår tvivl om forklaringer i Eritrea-sag

Utallige gange har justitsminister Mette Frederiksen (S) og Udlændingestyrelsen afvist enhver politisk indblanding i forløbet om den omstridte rapport om Eritrea. Allerede i oktober 2014 skrev en kontorchef dog om »stor politisk interesse« for sagen.

Her ses Mette Frederiksen (S) efter et samråd om Eritrea-sagen i december.
Her ses Mette Frederiksen (S) efter et samråd om Eritrea-sagen i december.

En hidtil hemmeligholdt mail sår nu tvivl om justitsminister Mette Frederiksens (S) forklaringer i den såkaldte Eritrea-sag.

Efter kritik af Eritrea-rapporten fra kilder og to centrale embedsmænd i december fastslog Mette Frederiksen flere gange over for Folketinget, at Justitsministeriet ikke har blandet sig i udarbejdelsen af rapporten. Den 10. december 2014 brugte ministeren ordet »armslængde« seks gange, da hun afviste politisk indblanding i Eritrea-rapporten i Folketingssalen. Samme afvisning er kommet fra Udlændingestyrelsen.

Men en intern mail fra Udlændingestyrelsen, som Berlingske er i besiddelse af, sætter på ny spørgsmålstegn ved den politiske indblanding under udarbejdelsen af rapporten i efteråret 2014.

Mailen med overskriften »Tilbagemelding fra møde med Jens Weise og Jan Olsen« er sendt fra kontorchef i Udlændingestyrelsen Jakob Dam Glynstryp, der var ansvarlig for Eritrea-rapporten, til vicedirektør Lykke Sørensen og HR-chef Morten Bo Lauersen den 31. oktober 2014 kl. 10:57 - 21 dage efter at Mette Frederiksen overtog justitsministerposten efter Karen Hækkerup (S).

Mailen handler om opgøret, som udspillede sig på Udlændingestyrelsens Dokumentationskontor under udarbejdelsen af Eritrea-rapporten mellem Jakob Dam Glynstrup og de nu sygemeldte medarbejdere chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen.

På dette tidspunkt var rapporten ved at blive skrevet, efter de tre embedsmænd kort forinden var vendt hjem fra Eritrea.

»Jeg forklarede, at det jeg ville drøfte var princippet om at jeg skulle kunne stole på de tilbagemeldinger jeg fik og at det var vigtigt, at de meldte tilbage, hvis en aftalt deadline ikke kunne nås. Dette også henset til den store politiske interesse der er for Eritrea-rapporten,« skrev Jakob Dam Glynstryp i mailen 31. oktober.

Og længere nede i mailen fortsætter Jakob Dam Glynstrup med henvisning til Jens Weise Olesen:

»Jens anførte, at det var en lille sag og kunne ikke forstå hvorfor ministeriet skulle være så interesserede i processerne.«

Jakob Dam Glynstrup har ikke ønsket at uddybe, hvad han mener med »stor politisk interesse« i mailen den 31. oktober.

Men Jens Weise Olesen kan godt genkende formuleringen om, at han ikke kunne forstå, hvorfor »ministeriet var så interesseret i processerne.«

Han forklarer overfor Berlingske, at han havde oplysningen om ministeriets interesse fra sin egen kontorchef fra mødet i Udlændingestyrelsen 31. oktober 2014.

»På det møde understregede vores kontorchef, at vi var nødt til at forstå de politiske ønsker i Eritrea-sagen, og hvor stor politisk interesse der var for Eritrea, bl.a. fra justitsministeren. På samme møde gav jeg udtryk for, at jeg ikke kunne forstå, at en minister skulle sidde og kigge på, præcist hvornår en mødenote, altså et mødereferat, blev sendt,« siger Jens Weise Olesen.

Ifølge Jens Weise Olesen blev der flere gange sagt, at der var stor politisk interesse for Eritrea-sagen.

»Mit bud er, at det også skyldtes, at man havde sat sagsbehandlingen af asylansøgerne fra Eritrea i stå, og at der derfor var stor interesse i hurtigt at skaffe nogle nye baggrundsoplysninger om Eritrea,« siger Jens Weise Olesen.

Efterfølgende modtog både Jens Weise Olesen og Jan Olsen advarsler for forløbet. Udlændingestyrelsen hævder, at der er tale om en ren personalesag; konsulenterne hævder, at de bl.a. reagerede på forløbet bag Eritrea-rapporten. I december klagede Dansk Magisterforening over advarslerne til Justitsministeriet, der stadig behandler sagen.

Lotte Spanggaard, forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening, hæfter sig ved ordlyden i mailen fra Jakob Dam Glynstryp:

»Når en højtstående embedsmand skriver sådan, må der været noget om, at sagen bliver fulgt tæt fra højeste politiske sted. Det underbygger mistanken om politisk indblanding i sagen,« siger Lotte Spanggaard.

Udlændingestyrelsen afleverede i december to redegørelser til Mette Frederiksen om forløbet bag Eritrea-rapporten. I den supplerende rapport genoptrykte Udlændingestyrelsen en mail fra Jens Weise Olesen, der offentligt har kritiseret Eritrea-rapporten. Udlændingestyrelsen forsøgte at bruge mailen til at påvise, at der ikke var faglig uenighed under forløbet.

Lotte Spanggaard undrer sig over, at styrelsen i december ikke også offentliggjorde mailen fra Jakob Dam Glynstryp fra den 31. oktober.

»At man ikke har fremlagt denne mail, viser, at Udlændingestyrelsens redegørelser gav en meget ensidig udlægning af sagen. Styrelsen forsøgte at miskreditere vores medlem for at vise, at der ikke havde været politisk indblanding i sagen, mens de ikke fremlagde denne mail, der sår tvivl om deres forklaringer hidtil,« siger Lotte Spanggaard.

Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hæfter sig også ved det formuleringen om det politiske pres i mailen.

»Mailen bekræfter, at der har været en voldsomt intern uenighed, og at der har været en oplevelse af, at nogen fra centralt niveau interesserede sig usædvanligt meget for rapporten. Men vi mangler stadig at få uddybet, præcis på hvilket niveau den politiske interesse kom fra.«

Claus Juul, juridisk chef i Amnesty International i Danmark, henviser til, at den politiske interesse for sagen allerede på det tidspunkt var klart markeret, idet daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) helt tilbage i august havde sendt en pressemeddelelse om Eritrea-missionen ud:

»Vi undrede os allerede dengang over, at ministeren kommenterede udlændingeområdet på et sådan detaljeniveau. Med ministerens meget tydelige udmelding var det allerede på det tidspunkt blevet gjort til et spørgsmål af interesse på allerhøjeste politiske sted, hvornår rapporten kom. Især i lyset af, at man havde sat behandlingen af eritreernes asyl-sager i bero. Mailen viser, at embedsmændene i styrelsen er opmærksomme på, at der er større politisk opmærksomhed, end der plejer,« mener Claus Juul.

Hverken Mette Frederiksen eller Udlændingestyrelsen har ønsket at kommentere sagen.

»Udlændingestyrelsen kan henvise til redegørelsen 'Redegørelse om Udlændingestyrelsens tilvejebringelse af oplysninger om Eritrea' og den supplerende udtalelse, hvor der er redegjort grundigt for forløbet,« skriver styrelsen i en mail til Berlingske.

Berlingske har dækket Eritrea-sagen de seneste måneder. Se forløbet her (klik på pilene eller træk i billedet):

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.