Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hastelov mod tiggeri får klausul og revideres om tre år

Folketinget vurderer om tre år, om loven mod tiggeri forlænges, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Hastelov mod tiggeri får klausul og revideres om tre år (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Hastelov mod tiggeri får klausul og revideres om tre år (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)

Folketinget skal igen om tre år se på, om tiggere, som skaber utryghed i gadebilledet, fortsat skal straffes med to ugers ubetinget fængsel. Lovforslaget, som Folketinget vedtog onsdag, får en såkaldt solnedgangsklausul.

Det oplyser justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Loven skærper straffen for tiggeri, som før kostede en uges betinget fængsel.

»Det er en solnedgangsklausul. Det er et særligt lovforslag i en særlig situation. Efter tre år falder loven væk. Hvis vi da har samme problem, så kan vi genfremsætte og vedtage loven igen,« siger Søren Pape Poulsen.

Vil solen gå ned over dette lovforslag om tre år?

»Jeg tror det ikke. Men vi kan håbe, at verden er så god, at loven ikke længere er nødvendig,« siger justitsministeren.

Hasteloven støttes af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Derimod stemmer venstrefløjen - Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale - imod.

Dansk Folkeparti ville udvise alle dømte udenlandske tiggere. Forslaget faldt, fordi en obligatorisk udvisning af udenlandske tiggere strider imod EU's regler ifølge Justitsministeriet.

Lovforslaget er rettet mod udenlandske tiggere, påpeger justitsministeren.

»Vi kan forhåbentlig få ram på mange omrejsende udenlandske kriminelle, som fylder meget og tigger og stjæler i Københavns gader. Så de rejser hjem igen. Danmark kan ikke være EU's socialkontor,« siger Søren Pape Poulsen.

Siden 1. april i år har politiet kunnet skride mere aktivt ind mod tiggerlejre. Mange beboere er idømt en bøde på 1000 kroner, og nogle er blevet udvist.

DF og S vil have regeringen til at ændre EU's opholdsdirektiv. Det har lange udsigter, mener ministeren.

»Det kommer til at tage lang tid. Men vi skal gøre noget ved det,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.