Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Håndværkere: Fradrag er vigtigt værn mod sort arbejde

Det er en skam for lovlydige murere og tømrere, hvis håndværkerfradraget ikke forlænges, mener Håndværksrådet.

Fra på torsdag d. 1. januar er det slut med at få fradrag på op til 15.000 kr. om året for løn til service og vedligeholdelse af dit hus - det såkaldte håndværkerfradrag.
Fra på torsdag d. 1. januar er det slut med at få fradrag på op til 15.000 kr. om året for løn til service og vedligeholdelse af dit hus - det såkaldte håndværkerfradrag.

Efter planen er det fra næste år slut med at trække regningen til håndværkeren, vinduespudseren og barnepigen fra i skat.

Men håndværkerfradraget bør forlænges, mener Dansk Folkeparti. Og erhvervsorganisationen Håndværksrådet er enigt: Ordningen skal blive.

- Vi er glade for ordningen. Og det skyldes især, at den har gjort et stort indhug i det sorte arbejde, siger afdelingschef Frank Korsholm fra Håndværksrådet.

Ordningen blev første gang indført i 2011 for at holde hånden under bygge- og anlægsbranchen i en tid med krisestemning og tomme ordrebøger.

Flere økonomer har siden fremført, at der ikke længere er brug for ordningen.

Samtidig har håndværkerfradraget fået kritik for at koste langt over en million kroner per skabt job i sektoren. De kritiske røster rykker dog ikke ved Håndværksrådets tro på, at ordningen har sin berettigelse.

- Der er ikke krise i byggeriet i øjeblikket. Håndværkerne har meget at lave. Men vi ved, at det går op og ned. Gode år bliver afløst af dårlige år, siger Frank Korsholm.

Håndværksrådet arbejder for bedre vilkår for landet små og mellemstore virksomheder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.