Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hævnporno indtager Christiansborg

Der kommer input og forslag, når der onsdag afholdes en åben høring om hævnporno på Christiansborg.

Taxi foran Christiansborg Slot.
Taxi foran Christiansborg Slot.

Fænomenet hævnporno er på programmet på Christiansborg, når politikere, retsvæsen og interesseorganisationer onsdag deltager i en åben høring.

Hævnporno er, når nøgenbilleder af en person bliver offentliggjort eller videresendt, uden at afsender har givet samtykke.

Det er Ligestillingsudvalget, der afholder den åbne høring. Formålet er, at der skal sættes fokus på de særlige forhold, der gør sig gældende, når en person bliver offer for hævnporno.

Derudover skal man forsøge at blive klogere på, hvilke forebyggende tiltag der kan mindske udbredelsen.

Ligestillingsminister Karen Ellemann (V), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) deltager blandt andre ved høringen.

Justitsministeren oplyser i den forbindelse, at regeringen i februar vil præsentere en række nye initiativer med udgangspunkt i indtryk og forslag fra onsdagens høring.

- Regeringen kommer derfor snart med en række initiativer, som skal sætte bredt ind - lige fra holdningsændring over forebyggelse til straf, siger Søren Pape Poulsen i en skriftlig kommentar og tilføjer:

- Justitsministeriet er ved at lægge sidste hånd på en kortlægning af problemet, hvor både Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Red Barnet, Børns Vilkår og Dansk Kvindesamfund har bidraget med deres synspunkter og anbefalinger.

En dommer, Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Porno & Samfund vil også deltage ved høringen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.