Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gymnasiets fremtid: Her er de største knaster i de afgørende forhandlinger

For et år siden brød forhandlingerne om en ny gymnasiereform sammen pga. et karakterkrav. Nu kaster partierne på Christiansborg sig ud i endnu et slagsmål om fremtidens gymnasier. Vi giver dig forhandlingernes største stridspunkter.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde regeringens udspil til en reform af gymnasierne onsdag i sidste uge.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde regeringens udspil til en reform af gymnasierne onsdag i sidste uge.

Så er gymnasieforhandlingerne skudt i gang.

Men spørgsmålet er, hvor langt partierne når i forhandlingerne.

For man skal ikke bladre længere tilbage i kalenderen end et år for at finde et kryds ud for den 8. april 2015, hvor en ærgerlig, daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) måtte sande, at forhandlingerne til en gymnasiereform var kollapset.

Dengang brød de sammen pga. adgangskravet til gymnasiet. Venstre og de Konservative krævede et karakterkrav på mindst 4, imens SR-regeringen ikke ville gå højere end et adgangskrav på 02.

Men der er også andre knaster undervejs, hvor partierne skal finde frem til en løsning, hvis der skal indgåes en aftale.

Her på politiko.dk tør vi godt vove pelsen og sige, at det kommer til at gå hedt for sig rundt om forhandlingsbordet, når en ny gymnasiereform skal formes. Og vi giver dig her de største knaster i forhandlingerne om en ny gymnasieaftale.

7, 6, 4, 02 eller intet adgangskrav

I regeringens udspil til gymnasiereformen fremlægger den et karaktergennemsnit på mindst 4 i dansk og matematik, hvis man vil ind på landets gymnasier. Det bliver bakket op af de Konservative.

Hos de to andre partier i blå blok vil man endnu højere op på karakterskalaen. Dansk Folkeparti kræver et adgangskrav på 6, mens Liberal Alliance ender på et 7-tal.

I rød blok er der heller ikke enighed om, hvad kravet skal være til de unge, der vil sikre sig en tur i hestevogn med studenterhuen på.

Socialdemokraterne, SF og de Radikale ser gerne et adgangskrav på 02, mens Enhedslisten og Alternativet slet ikke ønsker et karakterkrav til gymnasierne.

Partierne står derfor - ligesom sidste gang en gymnasiereform skulle forhandles på plads - langt fra hinanden på dette spørgsmål. Og det kan ende med, at karakterkravet til gymnasiet bliver taget ud af forhandlingerne.

De Konservative, de Radikale og SF åbner nu op for, at den knast i stedet skal afgøres ved et kommende valg. Det kan du læse mere om her.

Hos Danske Gymnasier, der er en interesseorganisation for de almene gymnasier og hf-kurser i Danmark, foreslår man, at der skal være et karaktergennemsnit på 4 ud fra alle fag i folkeskolen, og en studerende ikke må have dumpet et bogligt fag i folkeskolen. Det siger formand for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, til politiko.dk.

HF vol. 1

Det er ikke kun adgangskravet til gymnasiet, den såkaldte stx-uddannelse, hvor partierne er uenige. Også på den to-årige hf-uddannelse skal der, ifølge regeringens udspil, være et karakterkrav på 4.

Men det ønsker en samlet rød blok ikke at være med til. For det vil gå ud over de fagligt svage, lyder det fra oppositionen.

Undervisningsordfører for SF, Jacob Mark, betoner klart, at det er for dem én af de største knaster i de kommende forhandlinger.

»Vi er store modstandere af karaterkravet på hf, for det vil ramme socialt skævt,« siger han og uddyber:

»Der er meget fokus på at sortere folk fra, i det udspil der ligger. Og meget lidt på at fastholde folk,« siger Jacob Mark.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, står også fast på, at der skal være mulighed for, at »mønsterbryderne« kan komme ind på en hf-uddannelse.

»Det er vigtigt, at vi får et karakterkrav på 02, og at vi tager hensyn til mønsterbryderne. Det er enorm vigtigt, at vi tager hensyn til den sociale mobilitet. Hf er en mønsterbryderuddannelse og den uddannelse i Danmark, der får flest mønsterbrydere igennem,« siger hun og fortsætter:

»Det er den vej man kan gå, hvis man har været ude af skolesystemet i et stykke tid. Men også hvis man ønsker en anderledes studentereksamen. Det er altafgørende for os, at vi kommer igennem med, at man både kan få en videregående uddannelse efter hf, men også at man får mønsterbryderne igennem en hf-uddannelse,« siger S-ordføreren.

Men hos regeringen tror man på, at folkeskolereformen vil sørge for, at langt færre vil falde for et karakterkrav på 4. Det udtalte Venstres undervisningsordfører i tirsdagens Politiken-avis.

»Folkeskolereformen kommer til at løfte elevernes niveau, så færre vil falde for adgangskravet. Vi tror, at de unge vil gøre en ekstra indsats, når de ved, de skal have et 4-tal,« sagde Anni Matthiesen til avisen.

HF vol. 2

I fremtiden skal hf ikke længere give adgang til universitetet. Det er også et hovedpunkt i V-regeringens udspil, der hellere ser hf som adgangsgivende til de korte og mellemlange videregåendeuddannelser.

Men det vil blandt andet Socialdemokraterne heller ikke være med til.

»Vi vil sikre et fremtidigt hf, der giver mulighed for adgang til videregående uddannelser,« siger undervisningsordfører for partiet, Annette Lind.

SF-ordfører Jacob Mark mener i det hele taget, at regeringens udspil gør for lidt for at ville fastholde folk på uddannelserne. Og her vil et karakterkrav på 4 endnu mere sortere folk fra. Partiet ønsker også, at der i reformen skal gøres mere for at hjælpe de fagligt svage elever.

»Vi har nogle krav med ind om psykologhjælp til de svage unge, mere vejledning og løbende feedback,« siger han.

I regeringens udspil er det dog ikke helt umuligt at komme ind på universitetet med en hf-eksamen. Men det vil kræve en overbygning på op til seks måneder.

En mindre knast

I det store hele er de Konservative og Dansk Folkeparti fint tilfredse med regeringens gymnasieudspil, men partierne har også ytret en utilfredshed med regeringens plan om at lægge fagene religion, historie og oldtidskundskab sammen, og at der kun skal være én eksamen.

Efter regeringen havde fremlagt deres udspil, skrev DFs gymnasieordfører, Marie Krarup, at hun var sur over den idé.

»Her ser du en sur Gymnasieordfører, der er utilfreds med den del af regeringens udspil til gymnasiereform, der går ud på at lægge oldtidskundskab, religion og historie sammen. Det duer ikke. Det duer heller ikke, at regeringen vil bibeholde de tværfaglige faggrupper på HF«.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

Og det fik også DF-ordføreren til tasterne, at regeringen med deres udspil, ifølge Krarup, vil skylle kultur og dannelse »ud med badevandet«, mens der i højere grad skal fokuseres på innovation. Marie Krarup skrev på sin Facebook-profil:

»Danmarkshistorie, kristendom og basal viden skubbes bort til gengæld for projektforløb om it og internettet«.

Største knast til sidst

Og det helt store stridsmål - karakterkravet - er nu sat til at være det sidste, partierne skal drøfte, lyder det fra flere medier i dag.

SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, gik også fra tirsdagens såkaldte sættemøde, hvor partiernes forhandlere mødtes første gang med en formodning om, at adgangskravet er det sidste, der skal diskuteres.

»Vi er blevet indkaldt til en række forhandlingsmøder, hvor vi næste gang skal diskutere hf. Og så tror jeg, at møderne får forskellige temaer. Så det lyder som om, at vi skal diskutere indholdet først. Så det er vi glade for,« siger han til politiko.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.