Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gymnasielærere kalder ny reform for sjusk

Elever bekymrer sig over nye karakterkrav, mens lærerne har svært ved at se det nye i ny gymnasieaftale.

Det har taget partierne bag den nye gymnasiereform utallige møder at nå frem til den aftaletekst, der fredag aften er blevet vedtaget.

Alligevel udtrykker både lærere og elever forundring over aftalen.

I Gymnasieskolernes Lærerforening er formand Annette Nordstrøm Hansen faktisk slet ikke sikker på, hvad aftalen går ud på.

- Jeg har været gymnasielærer i 30 år og kender gymnasiet ret godt. Den her aftale er efter min mening noget sjusk. Jeg er ikke helt sikker på, at politikerne selv ved, hvad de har besluttet, siger hun til DR Nyheder.

Også blandt eleverne er der frustrationer.

Forkvinde for Danske Gymnasieelevers sammenslutning Veronika Schultz finder det mest bekymrende, at elever i folkeskolen fremover skal have karakteren 5 frem for 4 for at blive erklæret egnet til gymnasiet.

- Jeg er bekymret for, at man kommer til at rykke karakterpresset ned i 8. og 9. klasse, fordi eleverne skal have det her karaktergennemsnit på 5, siger hun til DR Nyheder.

Netop den politiske tvist om karakterer er fortsat i fokus, selv om reformen er forhandlet færdig mellem partierne.

I aftalen lægger Venstre vægt på uddannelsesparathedsvurderingen, der i fremtiden kræver 5 i gennemsnit.

Mens Socialdemokraterne understreger, at man fortsat godt kan komme i gymnasiet, hvis man er erklæret egnet til gymnasiet og får en gennemsnitskarakter på 2 eller derover ved folkeskolens afgangseksamen.

Partierne bag den nye gymnasiereform er Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

De nye krav gælder først fra 2019.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.