Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grundejere får hjælp mod klimaforandringer

Folketinget forbedrer torsdag hjælpen til borgere, der er truet af oversvømmelser og stormflod.

København. Oversvømmelsesramte danskere, der har stået i vand til knæene i kælderen eller i baghaven, kan se frem til mere hjælp.

Det sker, når Folketinget torsdag vedtager nye regler for skader fra oversvømmelser og stormflod.

Lovændringerne betyder blandt andet, at kommunerne skal tænke kystbeskyttelse ind i lokalplanerne og udpege de truede områder.

Men det betyder også, at der kan lempes på krav om lokalplaner, hvis det vil forsinke den nødvendige kystbeskyttelse.

Desuden forbedres borgernes dækning i forbindelse med stadigt hyppigere tilfælde af stormflod og stormfald.

- Med den nye lov stiller vi skadesramte bedre, når de rammes af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller i tilfælde af stormfald, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en skriftlig kommenter.

- Ordningerne er på en række punkter forbedret til glæde for de borgere, som er så uheldige at blive ramt af storm eller oversvømmelser.

- Det er med til at skabe en større tryghed for de skadesramte, når de står i en katastrofesituation, siger ministeren.

De knap 500 husstande i det udsatte område Jyllinge Nordmark i Roskilde Kommune har fire gange på få år oplevet de globale klimaforandringer på allernærmeste hold.

- Det er godt, at de frustrationer, som vores borgere har oplevet, nu til dels bliver imødekommet. Det er til gengæld frustrerende, at vi ikke selv får gavn af det, siger Roskildes borgmester Joy Mogensen (S), der tilføjer:

- Der er ikke overgangsmuligheder fra den gamle til den ny lovgivning, så hvis vi ville på de nye regler, så skulle vi starte helt forfra i vores bestræbelser på blandt andet at bygge et nyt dige så hurtigt som muligt.

Men for Danmark som samfund betegner hun de nye regler som et fremskridt.

- For fire-fem år siden sagde alle, at de store storme kun ville komme mellem hver 50. og 100. år. Erfaringerne har siden vist, at klimaforandringerne allerede er her nu.

- Disse lovændringer er kun et skridt på vejen i forhold til de store konsekvenser, som klimaændringer får, hvis vi ikke håndterer dem i rette tid, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.