Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grænsekontrollen forlænges helt frem til november

Den danske grænsekontrol forlænges i et halvt år frem til 12. november efter grønt lys fra EU-Kommissionen.

ARKIVFOTO 2016 af Grænsekontrol ved Rødby Færgehavn.
ARKIVFOTO 2016 af Grænsekontrol ved Rødby Færgehavn.

København: Den midlertidige danske grænsekontrol fortsætter helt frem til november 2016, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Dermed fortsætter politiet med at foretage stikprøver ved den dansk-tyske grænse frem til 12. november 2016.

Sammen med Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig sendte Danmark i begyndelsen af maj et brev til EU-Kommissionen med ønske om at få lov til at beholde grænsekontrollen i yderligere seks måneder.

Kommissionen og medlemslandene imødekom ønsket, som betyder, at Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Norge kan opretholde den midlertidige grænsekontrol.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg udtaler i en pressemeddelelse:

- I den nuværende situation, hvor der stadig ikke er fundet en holdbar løsning for at sikre Europas ydre grænser, er jeg glad for, at vi nu har mulighed for at opretholde grænsekontrollen frem til i hvert fald den 12. november 2016.

- Vi er nødt til at passe på vores egne grænser, indtil der er fundet fælles løsninger i EU-regi.

Regeringen indførte den midlertidige grænsekontrol 4. januar som reaktion på kontrollen ved den dansk-svenske grænse - og af frygt for, at der ville ophobe sig asylansøgere i hovedstadsområdet som konsekvens af den svenske kontrol.

Siden er grænsekontrollen blevet forlænget syv gange. Arbejdet ved den dansk-tyske grænse tærer på betjentene i landets politikredse.

En opgørelse fra Rigspolitiet viser ifølge DR Syd, at politiet har brugt næsten 231.000 timer på grænsekontrollen, inklusiv transport fra de forskellige politikredse ned til grænsen.

Det giver en samlet regning på mere end 46 millioner kroner alene for årets fire første måneder. Derudover er der overarbejdstimer og særlige tillæg, som ikke er regnet med i opgørelsen.

Ifølge EU's såkaldte Schengengrænsekodeks kan medlemslandene i helt ekstraordinære situationer opretholde en midlertidig grænsekontrol i helt op til to år.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.