Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Glem alt om valget - en magtfuld elite styrer Danmark

423 mennesker styrer Danmark uden for den politiske kontrol. De møder hinanden i skjulte netværk af bestyrelser, fonde, udvalg og baller hos Dronningen. De politikere, der ikke støtter netværkets opfattelse af Danmarks fremtid, holdes ude. Derfor er hverken Kristian Thulesen Dahl, Anders Samuelsen eller Johanne Schmidt-Nielsen i nærheden af det gode selskab.

Sten Scheibye (til højre), formand for Novo Nordisk Fonden, ligger helt i top på listen over mangfulde danskere i en ny bog. Foto: Mads Nissen.Det samme gælder for Jørgen Mads Clausen (til venstre, bestyrelsesformand i Danfoss. Foto: Bax LindhardtBente Sorgenfrey, formand FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, er også i den absolutte magtelite. Foto: Erik Refner  
Sten Scheibye (til højre), formand for Novo Nordisk Fonden, ligger helt i top på listen over mangfulde danskere i en ny bog. Foto: Mads Nissen.Det samme gælder for Jørgen Mads Clausen (til venstre, bestyrelsesformand i Danfoss. Foto: Bax LindhardtBente Sorgenfrey, formand FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, er også i den absolutte magtelite. Foto: Erik Refner  

De mødes i bestyrelser, fonde, i rådgivende udvalg, kommissioner, til bal hos Dronningen eller hos erhvervsmanden Fritz Schur. De kender hinanden hvis ikke personligt så af omtale. De ligner hinanden, også holdningsmæssigt, deler postnummer og fritidsinteresser og er Danmarks skjulte magtelite. Dem, der i virkeligheden bestemmer.

De politikere, som i øjeblikket slås om regeringsmagten og 179 pladser i Folketinget, fylder meget lidt i det fine selskab. Kun 32 politikere har fundet vej til listen over de mest indflydelsesrige, og de befinder sig i midten af det politiske spektrum. Mens andre absolut ikke er stuerene og aldrig kommer i nærheden af elitenetværkene.

Sociologerne Christoph Houmann Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, VL-grupper, nævn, udvalg og andre steder, hvor de mest indflydelsesrige mennesker mødes. Gennem en fintmasket analyse kan forskerne sætte ansigt og navn på inderkredsen af direktører, fagforeningsbosser, politikere, topembedsmænd og universitetsfolk, som kender hinanden på kryds og tværs og sammen styrer Danmark.

Med bogen »Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet«, som udkommer i næste uge, ønsker de to forskere og journalist Markus Bernsen, der er medforfatter, først og fremmest at aflive myten om, at vi lever i et lige samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste gennem demokratiske valg.

»Det, der kendetegner denne elite, er, at den har en indflydelse, der rækker langt ud over deres egen organisation. Der tages hensyn til dem,« siger Christoph Ellersgaard.

Karisma og visioner giver ikke magt

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er nummer 204 og Lars Løkke Rasmussen nummer 143. Den højst placerede politiker er således Københavns overborgmester Frank Jensen, som er nummer 104.

»Det parlamentariske spil i Folketinget er relativt underordnet. Og de vigtigste politiske beslutninger træffes i vidt omfang og klappes af uden for Folketinget,« siger Christoph Ellersgaard.

Elitenetværket er et holdningsmæssigt sammentømret »Konsensusdanmark«, som i det store og hele deler det samme syn på samfundet, og hvor det bør bevæge sig hen. Hverken Pia Kjærsgaard, som var formand for DF og nummer 2.285 på listen, da dataene blev indsamlet, eller Kristian Thulesen Dahl har fundet vej til den eksklusive kreds. Også Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, som er nummer 5.755, og Anders Samuelsen fra Liberal Alliance har lang vej igen. Derimod er den konservative EU-parlamentariker Bendt Bendtsen nummer 147.

»Det er sjældent de mest karismatiske, veltalende eller visionære politikere, der er de mest magtfulde. Ofte er det lige omvendt. Vil en politiker have plads i elitens netværk, gør han klogt i ikke at råbe for højt og holde helt mund om bestemte emner,« skriver forfatterne i bogen.

Fagbevægelsens enfant terrible, formand for FOA Dennis Kristensen, som ofte er på kant med de øvrige forbund i LO, er der heller ikke blevet plads til, og blandt erhvervsfolk ligger personer som Lars Seier Christensen, Saxo Bank, og Asger Aamund, Bavarian Nordic, langt uden for listen.

»De personer har ikke et formelt netværk, der er godt nok til at komme på listen. Men det spiller for nogles vedkommende også ind, at andre magtfulde ikke er specielt interesserede i at mødes med dem, og at de lever af at være i opposition,« siger Christoph Ellersgaard.

I sin grundslovstale i 2011 sagde Pia Kjærsgaard eksempelvis om EUs indblanding i spørgsmålet om den dansk grænsekontrol:

»Mit svar til EU-Kommissionen er dette: Rend og hop. Bland jer dog udenom!«

Men sådan taler man ikke, hvis man gerne vil have indflydelse i netværkseliten, konkluderer forfatterne.

Noget lignende har Anders Samuelsen sagt i et interview med Berlingske om et andet EU-spørgsmål.

Det betyder mindre, om politikerne er røde eller blå. Men hvis de ikke accepterer den uskrevne kontrakt om Danmarks fremtid, så er de udelukket fra det gode selskab. Den handler ud over Danmarks medlemskab af EU om, at vi skal kunne konkurrere med udlandet, at økonomisk vækst er vigtig, og at stærke interesseorganisationer skal inddrages i store politiske beslutninger.

»Der er eksempelvis en generel accept af, at fagbevægelsen er en vigtig spiller, og at der skal tages hensyn til deres synspunkter,« siger Christoph Ellersgaard.

Når først man er en del af denne elite, så bliver man der oftest og anses for at være magtfuld. Det betyder mindre, hvor man kommer fra – en virksomhed, en stor interesseorganisation eller fra embedsværket på Slotsholmen.

Således kunne den socialdemokratiske justitsminister Karen Hækkerup blive direktør i Dansk Landbrug og Fødevarer. Og at Dansk Metals nye formand, Claus Jensen, talte på Venstres landsmøde sidste år, ville ifølge forfatterne være utænkeligt i andre lande.

En elite over alle de andre eliter

Når det er lykkedes at kortlægge elitens netværk, er det først og fremmest fordi, de fleste af disse bestyrelser og lignende i dag er offentligt tilgængelige. De 423 trækker deres tydelige digitale spor efter sig.

Tilbage i 2001 udgav det stort anlagte forskningsprojekt Magtudredningen sin endelige rapport. Den slog fast, at de danske eliter inden for bland andet erhvervsliv, politik, domstole, interesseorganisationer og embedsværk var langt bedre til at repræsentere befolkningen interesser, end eliterne andre steder i verden. Det gik den rigtige vej, og Danmark blev stadig mere demokratisk, fastslog Magtudredningen.

»Takket være det datamateriale, der i mellemtiden er blevet tilgængeligt, er det blevet muligt at se nøjagtig, hvor meget Magtudredningen tog fejl,« skriver forfatterne i bogen.

De mener at have identificeret en elite, som ligger over alle de andre eliter, og den er ikke større end, at den kan klemmes ind i en jumbojet eller en gymnastiksal.

Den omfattende analyse er foretaget i 2012 og 2013, og derfor sidder nogle af de 423 personer ikke længere på de poster, de sad på, da undersøgelsen blev lavet. Det gælder blandt andet ham, der placerer sig på netværkselitens førsteplads, nemlig tidligere formand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen. Han indgår eller indgik i så mange bestyrelser, udvalg, VL-grupper og andre sammenhænge med andre magtfulde personer, at han havner øverst.

»Det er organisationen, der betyder mest, og hans efterfølger, Claus Jensen, vil bevæge sig opad i takt med at hans netværk udbygges,« siger Christoph Ellersgaard.

Nummer to er erhvervsmanden Lars Nørby Johansen, på tredjepladsen kommer formand for den faglige hovedorgansisation FTF Bente Sorgenfrey efterfulgt af daværende direktør i Dansk Industri Lars Goldschmidt. På femtepladsen kommer bestyrelsesformand i Danfoss Jørgen Mads Clausen.

Kernen af netværket udgøres af det private erhvervsliv, som sammen med arbejdsgiverorganisationerne udgør mere end halvdelen af de 423 personer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.