Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Glæde hos rederier: Skatteforslag giver fair konkurrence

Danske Rederier er tilfredse med, at ansatte på offshoreskibe nu bliver ligestillet med andre søfolk.

Arkivfoto: Danske Rederier er meget tilfredse med den del af regeringens erhvervsudspil, der ligestiller folk på offshore-skibe med andre søfolk, hvad angår beskatning.
Arkivfoto: Danske Rederier er meget tilfredse med den del af regeringens erhvervsudspil, der ligestiller folk på offshore-skibe med andre søfolk, hvad angår beskatning.

København. Regeringen vil lave reglerne om, så de særlige regler for sømandsbeskatning udvides.

I erhvervsudspillet, som er præsenteret onsdag, indgår et forslag om, at også ansatte på skibe i offshoreindustrien skal omfattes af den lempelige ordning.

Det gælder dem, der for eksempel arbejder om bord på skibe, der lægger kabler, opsætter vindmøller eller servicerer boreplatforme.

Det glæder Danske Rederiers administrerende direktør, Anne H. Steffensen, som ser frem til mere lige konkurrencevilkår.

- Regeringens udspil er helt afgørende for, at offshorerederierne kan vokse, for først nu bliver de berørte danske rederier ligestillet med deres konkurrenter i vores nabolande.

- Det vil betyde, at danske skibe med danske søfolk kan konkurrere inden for eksempelvis installation af havvindmøller i Nordsøen og andre farvande, siger hun.

Anne Steffensen fremhæver også, at vækstudspillet ikke kun kommer rederierne til gode.

- Det vil også sikre danske arbejdspladser i land og til søs, ikke mindst i yderkommunerne, hvor halvdelen af de søfarende bor.

- Vi håber, at et bredt flertal vil bakke op om udspillet, som medvirker til at fremtidssikre Danmark som søfartsnation og trække ny vækst til Danmark, siger hun.

En undersøgelse fra Danske Rederier har vist, at 49 procent af de danske søfolk bor i yderområder.

Ifølge Finansministeriets beregninger vil forslaget betyde et tabt skatteprovenu på op imod 105 millioner kroner årligt.

Hvis der bliver flertal for forslaget, vil det tidligst kunne træde i kraft i 2019, fordi det skal statsstøttegodkendes.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.