Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fremrykket pensionsalder kan fjerne politikeres hovedbrud

Fremrykkes den etårige forhøjelse af pensionsalderen, vil det fjerne det omdiskuterede hængekøjeproblem.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afholdt pressemøde, da han præsenterede økonomisk redegørelse (arkivfoto). Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afholdt pressemøde, da han præsenterede økonomisk redegørelse (arkivfoto). Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen

Er der noget, som har givet økonomer og politikere hovedbrud, er det blandt andet det såkaldte hængekøjeproblem.

Spørgsmålet bliver et af omdrejningspunkterne, når regeringen til efteråret fremlægger sin 2025-plan.

Der kan dog være hjælp at hente.

I dag står pensionsalderen til at blive hævet til 68 år i 2030, men fremrykkes det med fem år, vil det fjerne hængekøjeproblemet.

Det fremgår af et svar til Folketingets Finansudvalg fra Finansministeriet, at det vil få en gavnlig effekt på beskæftigelsen.

Begrebet har fået sit navn efter formen på den graf, der viser udviklingen i de offentlige finanser efter 2020. Her frygtes en periode med underskud på den offentlige saldo, hvorefter det vil rette sig ud.

På grafer giver det en bue, som ligner en hængekøje, fordi små generationer afløser store generationer på arbejdsmarkedet i årene fra omkring 2020 til omkring 2040.

Men en fremrykkelse af pensionsalderen på 68 år vil samtidig øge beskæftigelsen markant og udjævne hængekøjen.

Hvis det sker, »vil der i alle årene 2026-2055 være en hel fødselsårgang mere under folkepensionsalderen i forhold til de gældende regler og en halv fødselsårgang mere i de efterfølgende år.«

»Der vil være en større andel af disse, der vil indgå i arbejdsstyrken, end hvis de havde ret til folkepension. Dermed øges beskæftigelsen af den højere pensionsalder,« skriver finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i svaret.

Dermed er der et stort potentiale i at fremrykke forhøjelsen af pensionsalderen fra 67 år til 68 år fra 2030 til 2026, mener Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.

»Hvis det sker, skal efterlønsalderen øges yderligeres fra 2022, så man ikke får ekstra år på efterløn. Fremrykningen vil indebære, at beskæftigelsen i 2026 øges med 23.000 personer og med 42.000 personer i 2034,« siger Mads Lundby Hansen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.