Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fredericia ønsker sig hverdagen tilbage

Efter dage med tumultariske tilstande valgte Fredericia Byråd i enighed ny borgmester, og Venstre bød de fire politikere, man smed ud i sidste uge, velkommen tilbage. Mandagen stod i forsoningens tegn.

Efter dage, der må have fyldt revyforfattere med inspiration, var det mandag tid til den store forsoning i Fredericia. Et samlet byråd valgte den 50-årige Kenny Bruun Olsen som borgmester, og Venstres bestyrelse tog de fire byrådsmedlemmer, som man smed på porten i sidste uge, til nåde.

For Kenny Bruun Olsen handler det i første omgang om at skabe ro og enighed i byrådet, så Fredericias gode navn kan blive genskabt efter balladen om Thomas Banke (V), der trak sig som borgmester og siden som byrådsmedlem efter ugers massiv kritik.

- Hele byrådet står bag mig. Det betyder, at vi står sammen om at lukke de blødninger, som kommunen er blevet ramt af. Vi vil gå en ekstra tand dybere og få flere ting igennem i fællesskab. Nu skal det ikke handle om partipolitik og ideologier, sagde Kenny Bruun Olsen inden aftenens ekstraordinære byrådsmøde.

- De seneste uger har været utroligt hårde. Jeg har været led og ked af politik og ønskede mig langt væk. Jeg tænkte, at jeg ikke ville kunne løfte opgaven, men der var opbakning til mig fra gruppen, og når hele byrådet støtter mig, er jeg overbevist om, at vi kan få et godt samarbejde, sagde han.

Tilsvarende toner lyder fra byrådsmedlem Jane Findahl (SF):

- Tiden er ikke inde til at presse citronen og forsøge med et nyt, smalt flertal. Vi skal sikre stabilitet og skabe en troværdig ledelse, for det har vi brug for, sagde hun før byrådsmødet.

Brian Hansen var som næstformand for Venstre i Fredericia både med til at ekskludere de fire byrådsmedlemmer og tage dem til nåde igen.

- Det er overhovedet ikke en kovending. Vi er nødt til i et vist omfang at tilsidesætte egne meninger og i stedet se på, hvad der er i Venstres interesse. Og det er at lade de fire genindtræde, siger Brian Hansen og understreger vigtigheden af at se fremad.

Peder Hvejsel, en af de fire politikere, mener også, tiden er til at se fremad:

- Politik er ikke et sted, hvor man skal elske hinanden. Man skal kunne arbejde professionelt sammen, og det er en evne, man er nødt til at have som politiker. Ellers går det bare ikke. Jeg er sikker på, at det nok skal komme til at fungere, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.