Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk olieselskab står til skattefordel i Nordsøen

Det er ikke muligt at ophæve skattestop på olien, når Total overtager efter Mærsk ifølge Kammeradvokaten.

The logo of French oil giant Total is seen at its first gas station in Mexico City, Mexico January 25, 2018. REUTERS/Daniel Becerril
The logo of French oil giant Total is seen at its first gas station in Mexico City, Mexico January 25, 2018. REUTERS/Daniel Becerril

Når franske Total i år overtager Mærsks olieudvinding i Nordsøen, får selskabet samtidig ret til at blive kompenseret krone for krone af den danske stat for eventuelle skattestigninger de næste 24 år.

Det ser ud til at blive resultatet, efter at Kammeradvokaten har vurderet, at staten reelt ikke har mulighed for at udfase den såkaldte kompensationsret.

Det har flere forligspartier bag Nordsøaftalen ellers ønsket. Det skriver dagbladet Information.

- Nu kan regeringen bare bestemme, at statens værdier nærmest skal doneres væk til et fransk olieselskab, siger Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, erklærer sig "rigtig træt af", at Total står til at overtage kompensationsretten.

- Jeg ville helt klart have foretrukket, at vi benyttede den her anledning til at gøre op med kompensationsretten.

- Og hvis ikke det var, fordi Kammeradvokaten er så entydig i sin vurdering, ville jeg også mene, at vi skulle forfølge det, siger Martin Lidegaard til dagbladet.

Nordsøaftalen har været omdiskuteret, siden den blev indgået i 2003 af et flertal bestående af den daværende VK-regering, DF og R.

Frem til 2042 giver den de tre selskaber i Dansk Undergrunds Consortium - Shell, Chevron og A.P. Møller-Mærsk - eneret til at udvinde olie og gas fra Nordsøen.

De økonomiske vismænd har tidligere kritiseret aftalen for at være for gunstig for selskaberne på bekostning af skatteborgerne.

Debatten blussede op igen, da Mærsk i august 2017 indgik en aftale om at sælge sin olie- og gasforretning til franske Total for 47 milliarder kroner.

Nu øjnede kritikere af aftalen, heriblandt forligspartierne De Radikale og SF, en mulighed for, at staten kunne slippe ud af kompensationsaftalen.

De henviste til en oplysning fra energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V).

Ifølge ministeren lød det, at en ny ejer ikke "uden videre kan indtræde i den del af Nordsøaftalen, som vedrører kompensationsaftalen".

Men nu skriver Kammeradvokaten i et notat, at det ville "give anledning til så alvorlige retlige betænkeligheder", hvis man ikke lod Total overtage kompensationsretten.

Det er "reelt" ikke "en retlig mulighed", lyder det.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.