Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frank Jensen på vej til bisættelse: »Anker er fra dengang statsministeren stod i telefonbogen«

Anker Jørgensen, der bisættes lørdag middag, var ærkekøbenhavner, siger overborgmester Frank Jensen.

Tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensens bisættelse lørdag d. 2. april 2016 i Grundtvigskirken i København. Københavns overborgmester Frank Jensen (S). (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016)
Tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensens bisættelse lørdag d. 2. april 2016 i Grundtvigskirken i København. Københavns overborgmester Frank Jensen (S). (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016)

København: Når familien, partiet og resten af landet lørdag siger farvel til den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, siger Danmark samtidig farvel til en tid, hvor statsministeren stod i telefonbogen.

Den tid og den folkelighed, som Anker Jørgensen alle dage stod for, skal mindes i dag, siger overborgmester i København Frank Jensen (S), på vej ind til bisættelsen i Grundtvigs Kirke på Bispebjerg i København.

»Anker var ærkekøbenhavner, født og opvokset her, havde hele sit liv med familien i Sydhavnen. Det var Ankers sikre havn, og det var derfra, han opfostrede sin familie og ledte landet fra Borgbjergsvej.«

»Selvfølgelig er det altid vemodigt at sige farvel. Men jeg vil bruge dagen i dag på at mindes de gode ting og alle de ting, han har betydet for vores parti, Danmark og København.«

Frank Jensen mindes et særligt møde med Anker Jørgensen i 2009, hvor Frank Jensen var blevet valgt som overborgmester i København.

»Anker stod pludselig i forkontoret med to stokke, efter at han var gået hele vejen fra Saxogade på Vesterbro. Så sagde han, "jeg skal lige ind og sikre mig, at overborgmesteren bestiller noget,« fortæller Frank Jensen.

»For Anker var det at blive overborgmester en forpligtelse over for københavnerne.«

»Man bar ikke de gyldne kæder for andres skyld, men fordi man skulle gøre noget for andre.«

Bisættelsen er en privat ceremoni arrangeret af Anker Jørgensens familie og Socialdemokraterne - og altså ikke en statsbegravelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.