Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fra krigens udbrud til smagsdommeropgør: Her er de mest markante nytårstaler

Lars Løkke Rasmussen holder i aften sin fjerde nytårstale, og med både Trump og Brexit bliver der nok at tale om. Et kig i arkivet viser vejen for, hvordan Løkke bedst bruger sit »politiske samuraisværd«.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen gør klar til at holde sin nytårstale på Marienborg 30. december 2003.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen gør klar til at holde sin nytårstale på Marienborg 30. december 2003.

Det startede på en opfordring kort før anden verdenskrig.

»Man har ønsket, at jeg gennem radioen skal bringe en nytårshilsen til det danske folk, og dette ønske opfylder jeg gerne,« sagde daværende statsminister Thorvald Stauning (S).

Hans nytårstale i 1940 blev historisk - både for at være den første af sin slags, og for samtidig at adressere, at freden var truet i Danmark.

»Den første nytårstale var ikke kun rettet mod det danske folk, men i ligeså høj grad mod Tyskland og Storbritannien. Stauning testede, om Storbritannien kunne acceptere, at Danmark lod Tyskland dominere de danske farvande, som under Første Verdenskrig,« fortæller Eva Fischer Mellbin, der sammen med sin mand har skrevet en bog om alle de statsministrenes nytårstaler.

Fænomenet har siden 1946 været en fast tilbagevendende politisk begivenhed kun afbrudt af enkelte år med sygdom eller valg. Når Lars Løkke Rasmussen kl 18 i aften toner frem på skærmen vil det være fjerde gang, han toner frem på tv-skærmen fra Marienborg.

»I en tid, hvor opmærksomhed er den knappeste ressource, er nytårstalen guld værd. Den er ganske enkelt statsministerens politiske samuraisværd,« forklarer Noa Redington, der som tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt var tæt på udformningen af hendes fire taler.

»Aura af landsfader«

Sidste år så godt 1,4 millioner statsministerens nytårstale - en del færre end de 2,4, der så Poul Nyrup Rasmussens (S) tale i 1999. Men den er dog fortsat dagsordensættende og en mulighed for at samle danskerne politisk.

»Nytårstalen er det tætteste vi kommer på at give vores statsminister en aura af landsfader med et præsidentielt tilsnit. Den sætter en tyk streg under, at der er statsministeren, og så er der alle de andre. Og den er ufattelig vigtig for at sætte den politiske grundtone for året, der kommer,« siger Noa Redington.

Udover Thorvald Staunings foruroligende tale i 1940, har særligt tre andre skilt sig ud fra mængden. Anders Fogh Rasmussens (V) første nytårstale i 2002 husker mange for det opgør med smagsdommerne, han dengang lancerede med ordene:

»Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst.«

Og da Lars Løkke Rasmussen gik ind i valgåret 2011, gjorde han det ved at lancere en stor efterlønsreform i sin nytårstale.

(Artiklen fortsætter under videoen)

»Anders Fogh Rasmussens smagsdommertale og Lars Løkke Rasmussens efterlønstale står klart for mange, fordi de ramte ned i nogle meget konkrete dagsordener, som folk kunne relatere til,« siger Eva Fischer Mellbin.

Da Helle Thorning-Schmidt i 2012 skulle holde sin første tale, var der derfor også bygget godt med forventninger op blandt de politiske kommentatorer om, at der skulle komme et konkret politisk udspil. Men det valgte hun ikke at gøre.

»Efterlønstalen satte ild til en nytårsraket, der var proppet krudt i over 15 år. Det skal man ikke prøve at kopiere - det gjorde Lars Løkke jo heller ikke selv i 2016,« forklarer Noa Redington.

Fogh droppede politikken

En anden tale, som fik et specielt præg, var Anders Fogh Rasmussens nytårstale i 2005.

Den tidligere statsminister havde angiveligt allerede i midten af december 2004 optaget en nytårstale med et klart valgoplæg. Men da en tsunami anden juledag ramte Indonesien og ferieparadiset Thailand, valgte Fogh Rasmussen i stedet at droppe de politiske paroler og kun tale om katastrofen i Asien.

»Den tale var helt enestående, fordi den kun handlede om ét emne og var fuldstændig blottet for politiske budskaber,« fortæller Eva Fischer Mellbin.

(Artiklen fortsætter under videoen)

At gense statsministrenes nytårstaler er på mange måder som at gennemgå Danmarkshistorien siden krigen. Og i et enkelt tilfælde har en nytårstale endda været genstand for en grundig efterfølgende undersøgelse.

Første januar 1958 fortalte H.C. Hansen (S) nemlig, at Danmark ikke var en del af den atomoprustning, der foregik mellem USA og Sovjetunionen.

»Der er ingen ære i at gøre det ukloge,« sagde han.

Men med afsløringerne af den såkaldte Thulesag i 90’erne kom det frem, at selvsamme H.C. Hansen i 1957 havde givet amerikanerne tilladelse til at flyve med atomvåben til og fra Thulebasen på dansk territorium i Grønland.

»Det blev en historisk tale, fordi H.C. Hansen løj over for danskerne om atomvåbnene i Danmark. Han definerede Danmark som Syddanmark for ikke at provokere Sovjetunionen,« fortæller Eva Fischer Mellbin.

Mange dagsordener i år

Med valget af Donald Trump i USA, krigen i Syrien og briternes EU-exit er der også masser af udenrigspolitiske dagsordener at tage fat på i år. Men hverken Noa Redington eller Eva Fischer Mellbin forventer sig en specielt eksplosiv tale fra statsministeren i aften.

»2016 har været en tur i rutschebanen i dansk politik, så både Christiansborg og befolkningen trænger til et år i veteranbilernes stille og forudsigelige tempo. Det vil talen formentlig afspejle,« siger Noa Redington.

Chancen for at gøre talen mindeværdig er også lille, vurderer Eva Fischer Mellbin. De mest huskede nytårstaler er nemlig oftest dem med få emner på tapetet, og i år bliver det svært at begrænse sig.

»Danskerne efterspørger politisk lederskab, så Løkke skal passe på ikke at ende som Hans Hedtoft i 1955, der opgivende sagde: »Det er så let at stille spørgsmålene. Og det er så svært at svare på dem«,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.