Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fra »åbne hjerter« til et land truet af indvandring

Der findes intet loft over, hvor mange flygtninge Sverige kan tage, sagde statsminister Stefan Löfven for bare et halvt år siden. Det var der så alligevel. I dag har landet ingen ambitioner om længere at være en »humanitær stormagt« og kan ikke længere håndtere den akutte flygtningekrise. Asylbrande, skoleangreb og Ikea-mord. Det blev et år, der rystede Sverige.

Øverst tv.: Daværende statsminister Fredrik Reinfeldt holder sin tale under Almedalsveckan 2014, hvor han blandt andet takkede folk født i et andet land, »fordi I valgte Sverige«. Foto: Janerik Henriksson/TTMidtfor: Brandfolk i færd med slukningsarbejdet i forbindelse med endnu en brand på et planlagt asylcenter – denne gang i Öderljunga i Skåne i slutningen af sidste måned.Foto: Jan Emanuelsson/TTØverst th.: »Der findes ingen grænse«, når det kommer til, mange flygtninge Sverige kan tage imod, lød det fra Sveriges statsminister, Stefan Löfven, i april. Der var der imidlertid, måtte han sande i torsdags.Arkivfoto: Mandel Ngan/AFPNederst: Asylsøgere vandrer ad Sydmotorvejen ved Rødby med kurs mod Sverige. Foto: Bax Lindhardt
Øverst tv.: Daværende statsminister Fredrik Reinfeldt holder sin tale under Almedalsveckan 2014, hvor han blandt andet takkede folk født i et andet land, »fordi I valgte Sverige«. Foto: Janerik Henriksson/TTMidtfor: Brandfolk i færd med slukningsarbejdet i forbindelse med endnu en brand på et planlagt asylcenter – denne gang i Öderljunga i Skåne i slutningen af sidste måned.Foto: Jan Emanuelsson/TTØverst th.: »Der findes ingen grænse«, når det kommer til, mange flygtninge Sverige kan tage imod, lød det fra Sveriges statsminister, Stefan Löfven, i april. Der var der imidlertid, måtte han sande i torsdags.Arkivfoto: Mandel Ngan/AFPNederst: Asylsøgere vandrer ad Sydmotorvejen ved Rødby med kurs mod Sverige. Foto: Bax Lindhardt

Torsdag kl. 12 kastede den humanitære stormagt Sverige håndklædet i ringen og indførte grænsekontrol for alle, der vil til landet fra Danmark og Tyskland.

En af begrundelserne i Migrationsverkets brev til regeringen lyder: »Grænsekontrollen kan føre til, at mennesker vælger at blive i Tyskland eller vælger »at indgive sin ansøgning om asyl i Danmark, hvor modtageforholdene ikke er så anstrengte«. Og i et brev til sine europæiske kolleger skriver den svenske regering, at mængden af asylansøgere »er en seriøs trussel mod den indre sikkerhed og den offentlige orden« i Sverige.

Så hvad er der sket? Hvad har forandret Sverige mentalt, holdningsmæssigt og rent fysisk, siden den daværende borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt, for halvandet år siden i sin tale på Sveriges pendant til Folkemødet på Bornholm, Almedalsveckan på Gotland, henvendte sig direkte til alle, som var født i et andet land?

»Tak, fordi I valgte Sverige,« sagde han. Og hvad er der sket, siden statsminister Stefan Löfven efter et halvt år ved magten i april gav et interview til avisen Sydsvenskan, hvor han blev spurgt, om der fandtes et loft for, hvor mange flygtninge Sverige kan tage imod.

»Nej, der findes ingen grænse,« sagde han. Nu siger statsministeren så, at loftet alligevel er nået, og at Sverige har nået sin kapacitetsgrænse for, hvad landet kan klare. Sverige er i en sådan ekstraordinær situation, at en grænsekontrol kan begrundes i forhold til Schengen-samarbejdet. Tidligere helt uhørte stramninger over for familiesammenføringer og midlertidige opholdstilladelser er allerede gennemført. Én for én har de ledende svenske politikere vendt rundt på en tallerken.

Sverigedemokraternas sprog

I en leder i Svenska Dagbladet beskrev Ivar Arpi for nylig under overskriften »180 grader senere«, hvordan den daværende borgerlige migrationsminister, Tobias Billström, i 2013 forsigtigt havde formastet sig til at sige, at man burde »mindske volumen af asylansøgere til Sverige«.

Det fik mange til at kræve hans afgang, og avisen Aftonbladet mente på lederplads, at han talte samme sprog som Sverigedemokraterna, hvilket er noget af det værste, man kan blive beskyldt for. Og den daværende leder af oppositionen, socialdemokrat og nuværende statsminister Stefan Löfven, skrev på sin Facebook-side, at Billströms udspil var »uanstændigt og umenneskeligt«.

»Man har udpeget en af samfundets mest udsatte grupper: De mennesker, som søger beskyttelse for krig, terror og undertrykkelse,« skrev han.

Tiltagende flygtningestrøm

Enhver kan se, at vigtigste, der er sket det seneste halve år, er, at antallet af asylansøgere er eksploderet – i Europa og i Sverige i særdeleshed. Migrationsverkets nyeste prognose taler om, at op imod 190.000 kommer til Sverige i år heraf op imod 40.000 uledsagede børn. Og enhver kan også se, at regningen er enorm. Næste år løber den op i 60 milliarder svenske kroner alene til modtagelse og indkvartering, skønner myndighederne. Men det er ikke det eneste, der er sket i år. Faktisk blev det et efterår, som rystede Sverige og fik opinionen til at skifte flere gange.

Mandag 10. august bliver en 55-årig kvinde og hendes 28-årige søn myrdet i Ikea i Västerås. Det er ved frokosttid midt i afdelingen for køkkenredskaber, og morderen er en 36-årig mand fra Eritrea, som netop havde fået afslag på sin ansøgning om asyl i Sverige. Som en af flere sætter Svenska Dagbladets politiske redaktør, Tove Lifvendahl, drabet i forbindelse med svensk asylpolitik. Under overskriften »Det politiske ansvar for Ikea-mordet« skriver hun i sin avis, at det nu er politikernes forbandede pligt at præsentere en troværdig integrationspolitik. I dagene efter opstår der på de traditionelle og de sociale medier en skarp diskussion om mediernes tilbageholdenhed med at afsløre forbryderes etnicitet og herkomst. Der går nemlig lang tid, før det kom frem, hvem der stod bag det tragiske mord.

Brandbare traditioner

Nogle dage senere bliver der kastet med æg og råbt nazistiske slagord mod det asylcenter i Arboga, hvor den mistænkte drabsmand boede. To sække med brandbar væske bliver desuden fundet ved centret, men ingen ild. Nogle uger senere tager ukendte gerningsmænd over hele Sverige dog for alvor en »tradition« op fra 1990erne med at brænde asylcentre af. Det sker i en periode næsten hver nat, at tiltænkte bosteder for asylsøgere sættes i brand. I dag har op mod 30 asylcentre eller planlagte asylcentre været udsat for påsatte brande og forsøg på mordbrand. Ingen af dem er endnu opklaret. I Lund lægger Sverigedemokraterna en liste ud på nettet over, hvor de hemmeligholdte bosteder ligger.

Da en lastbil med døde flygtninge findes i Østrig, og billedet af den treårige syriske dreng Aylan, som er druknet og skyllet i land ved Bodrum i Tyrkiet, går verden rundt, siger Stefan Löfven foran 15.000 mennesker på Medborgerpladsen i Stockholm:

»Mit Europa har ikke mure. Vi hjælpes ad, når nøden er stor.«

Stemningen er skiftet markant, flygtningene overdænges med sympati, og som i Danmark arrangeres der indsamlingsshow på TV. Der samles penge, tøj og legetøj ind. Forfatteren Kerstin Ekman skriver:

»I århundreder har vi langsomt erobret en humanisme i vort land, Nogle gange er den skjult, undertiden dybt begravet. Men den er der som en guldreserve.«

Decemberaftalens endeligt

Efter et længere internt pres og ikke mindst pres fra de øvrige borgerlige partier opsiger Moderaterna den særlige decemberaftale, som er indgået mellem alle partierne i Rigsdagen undtagen Sverigedemokraterna. Det betyder, at statsminister Stefan Löfven ikke længere er fredet i spørgsmål om budgettet.

Det betyder dog ikke, at det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna og Jimmie Åkesson, som aftalen er konstrueret for at holde ude, nu er på vej ind i varmen. Partiet kræver nu, at grænserne til Sverige lukkes for 90 procent af de asylansøgere, der kommer til landet, mens de andre finder sammen.

Uden decemberaftale tvinges blokkene til at samarbejde, og de bliver enige om en ny udlændingepolitik, som blandt andet medfører, at kommunerne tvinges til at tage imod flygtninge, stramninger af forsørgerpligten og opholdstilladelser bliver midlertidige. Moderaternas leder, Anna Kinberg Batra, som i februar tog over efter Fredrik Reinfeldt, er på vej til at blive hardliner og foreslår en grænsekontrol, hvor alle der ikke er registreret i et andet EU-land, sendes retur. Det afvises af regeringen. Men Reinfeldts kurs er for alvor sendt på pension og de »åbne hjerter« ved at lukke sig.

Behov for hvad som helst

Den stigende strøm af flygtninge medfører, at Sverige i slutningen af oktober åbner den første teltlejr for asylansøgere. Og der planlægges flere: Der er brug for campingpladser, gymnastiksale, industrilokaler, ja, stort set hvad som helst, siger migrationsminster Morgan Johansson (S) på et pressemøde.

Nedlagte skoler overalt i Sverige bliver fra den ene dag til den anden inddraget til at huse asylansøgere. Og Ikea løber tør for boksmadrasser.

Sverigedemokraterna annoncerer på et pressemøde, at de nu vil tage udenomsparlamentariske midler i brug. Partiets medlemmer skal ud på gader og stræder, og målet er en svensk folkeafstemning om indvandrerpolitikken. Senere uddeler partiet flyveblade til flygtninge på Lesbos og 20 andre steder i Europa. Her advarer de migranter og flygtninge imod at tage til Sverige, hvor man ikke kan få hverken job, penge eller tag over hovedet. Og snart vil også halalkød og muslimske tørklæder blive forbudt, hedder det.

Sværddrab i Trollhättan

22. oktober gennemfører en 21-årig mand det første skoleangreb i Sverige i over 50 år. Med sværd og iført maske trænger han ind på et skole i Trollhättan for at dræbe. Flere af børnene tror, at det er for sjov, og at han bare er klædt ud til halloween. Inden politiet skyder ham, når han at dræbe en 15-årig elev og en 20-årig hjælpelærer. Sverige er i chok og dyb sorg.

På få måneder er det store land med den store humanisme blevet rystet i sit grundfjeld. Og holdningerne har rykket sig. En meningsmåling viser, at 59 procent mener, at indvandrerpolitikken skal strammes, mens kun 39 procent mener, at den skal forblive, som den er. Det er et stort skred siden i sommer. Den svenske forfatter og chefredaktør på det socialdemokratiske Dalademokraten, Göran Greider, interviewes på svensk TV i begyndelsen af november. Og han er bekymret.

»Det er ikke holdbart med den store flygtningestrøm, som er kommet hertil. Vi må på en eller anden måde finde metoder, så færre mennesker søger hertil,« siger han og tilføjer som et ekko af den danske venstrefløj for ti år siden. »Af frygt for at sige noget, som ligner det, Sverigedemokraterna siger, har vi fortiet visse problemer,« siger han.

Lov og orden

Det var samme Greider, der i 2013 krævede migrationsminister Bilstrøms afgang, efter at han havde ytret ønske om at begrænse »volumen af antallet af asylansøgere«.

»For nogle uger siden kunne Sverige­demokraterna juble over Moderaternas Tobias Bilstrøms udtalelser,« sagde Göran Greider sarkastisk til svensk TV4.

For få dage siden sagde statsminister Stefan Löfven efter endnu et krav fra de borgerlige partier, at grænsekontrol ikke er hverken aktuelt eller nødvendigt. Torsdag klokken 12 i denne blev den så gennemført alligevel.

»Vi skal have lov og orden ved vores grænser,« sagde statsministeren.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.