Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fortsat uenighed om Fredericia-borgmester

Fire ud af fem medlemmer af Venstres byrådsgruppe i Fredericia kræver borgmesterens afgang, mens et medlem står sammen med DF og de Konservative om at støtte Thomas Banke.

Fredericias borgmester Thomas Banke (V) har besluttet sig for at blive som borgmester i Fredericia.
Fredericias borgmester Thomas Banke (V) har besluttet sig for at blive som borgmester i Fredericia.

Fredericia-borgmester Thomas Bankes fremtid er statid uafklaret efter mandag aftens møde mellem borgmesteren og hans partifæller i byrådsgruppen. Fire ud af fem medlemmer af Venstres byrådsgruppe kræver fortsat, at borgmesteren trækker sig, mens Pernelle Jensen (V) er gået sammen med Dansk Folkeparti og de Konservative om at støtte borgmesteren.

I en mail til Berlingske Nyhedsbureau skriver Pernelle Jensen, at hun mener, at tiden nu er inde til at den borgerlige fløj står sammen, hvorfor hun sammen med de to andre partier opfordrer Thomas Banke til at vende tilbage til posten som borgmester.

Et samlet byråd i Fredericia stillede 17. december et mistillidsvotum til den 31-årige borgmester, efter det var kommet frem, at han havde brugt kommunens kontokort til private indkøb. Samtidig erkendte borgmesteren, at han var blevet afhængig af morfin efter en tandoperation - noget som ifølge flere byrådsmedlemmer gik ud over hans evne til at passe borgmesterhvervet.

TV 2 Nyhederne kunne tidligere mandag dokumentere, at borgmesteren har fået udbetalt kørselspenge for to møder, der aldrig blev afholdt.

Pernelle Jensen betragter dog TV 2s oplysninger som en del af den samme sag.

- Det er oplysninger, som hele tiden har været en del af de dokumenter, som blev udleveret i forbindelse med aktindsigten før jul og dermed ikke nye oplysninger. Derudover er byrådet allerede blevet gjort bekendt med ovenstående, samt at der kan være andre fejl. Det kan dermed ikke garanteres, at de fremsendte kørselsregnskaber er 100 % retvisende, da de er lavet med mange måneders mellemrum. Thomas Banke har overfor os erkendt, at det tidligere har været håndteret sjusket, og det er værd at notere, at der de seneste mange måneder har været afstemninger af kørsel og Eurocard jævnligt, og at det har fungeret, skriver hun i en mail til Berlingske Nyhedsbureau.

Pernille Jensen skriver yderligere, at Thomas Banke har erkendt at have sjusket med bilagene, og at hun føler sig overbevist om, at han har lært af det.

Også bestyrelsen for Venstres vælgerforening i Fredericia bakker op om, at den sygemeldte Thomas Banke vender tilbage som borgmester. BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.