Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvarsminister lover at minimere støjgener fra nye kampfly

Efter kritik lover forsvarsministeren nu at tage mere højde for støjgener ved flyvestation fra nye kampfly.

F35 kampfly på Luke Air Force Base i Arizona i USA, onsdag den 6. december 2017.
F35 kampfly på Luke Air Force Base i Arizona i USA, onsdag den 6. december 2017.

Støjen fra Danmarks kommende kampfly skal begrænses mest muligt, for de larmer mere end de nuværende F-16-fly.

Det siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) på et samråd efter kritik af, at de 27 nye kampfly larmer så meget, at de vil overskride støjgrænserne ved flyvestationen Skrydstrup i Sønderjylland.

Støjen skal begrænses mest muligt, og myndighederne skal være bedre til at informere om flyvninger, lyder det.

»Det er noget af det, vi har talt om, vi skal simpelthen blive bedre til sådan noget der«, siger han.

F-35-kampflyene leveres først om en håndfuld år og larmer mere end ventet, hvorfor anlægsprocessen bliver forsinket i seks til 12 måneder - og projektet bliver en kvart milliard dyrere.

»Det er en udgift på 260 millioner kroner og en mindre forsinkelse i forbindelse med færdiggørelsen af anlægget«, siger forsvarsministeren.

Desuden rykkes F35-komplekset fra flyvestationens nordvestlige hjørne til det sydvestlige hjørne efter et borgermøde i starten af marts.

Det betyder blandt andet, at der ikke længere er nogle borgere, der må forlade deres hjem på grund af byggeriet.

»Nu skal vi se støjberegningerne, men det ligger klart, at de støjer mere end F-15-flyene, og de overskrider, og det må vi lære at håndtere«, siger forsvarsministeren.

Under samrådet beklager han, at han ikke har de endelige støjberegninger, hvorfor han ikke kan være mere konkret.

»Men jeg vil gerne give den sikkerhed, at det er noget, vi er dybt optaget af at løse så godt, vi overhovedet kan.«

»Vi vil gå meget langt for at løse de problemer,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.