Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvaret: Ubevæbnede soldater skal bevogte flygtninge

Forsvarets ledelse har ifølge Radio24syv forbudt 600 soldater, der skal hjælpe politiet med at håndtere et voksende flygtningepres, at bære våben. Det vækker frustration og bekymring hos militærfolk.

600 soldater er siden januar blevet trænet til at hjælpe ved modtagecentre for flygtninge og migranter. Og de må ikke bære våben, lyder det fra Forsvarets ledelse. Hærens øverste chef siger, at det vil indebære en risiko for soldaterne.
600 soldater er siden januar blevet trænet til at hjælpe ved modtagecentre for flygtninge og migranter. Og de må ikke bære våben, lyder det fra Forsvarets ledelse. Hærens øverste chef siger, at det vil indebære en risiko for soldaterne.

Forsvarets øverste ledelse har besluttet, at de 600 danske soldater, der med fem dages varsel skal bistå politiet og indsættes for at håndtere et voksende flygtningepres og skabe sikkerhed ved modtagecentre for flygtninge og migranter, ikke må bære våben.

Det sker på trods af en anbefaling fra den øverste chef for hæren, generalmajor Hans-Christian Mathiesen, oplyser Radio24syv.

Beslutningen rammer ned midt i den aktuelle politiske debat om, hvorvidt soldater skal afløse politiet og bistå med bevogtningsopgaver i København.

Der kan opstå konfrontationer

Forsvaret har siden januar trænet en særlig styrke på i alt 600 soldater, der skal kunne hjælpe politiet med at håndtere et voksende flygtningepres, blandt andet ved at bevogte modtagecentre, transportere flygtninge og migranter, og sikre indespærring af afviste flygtninge.

Det har imidlertid vakt frustration og bekymring, at forsvarets ledelse har forbudt soldaterne - når de indsættes - at bære våben til trods for, Rigspolitiet har vurderet, at soldaterne skal bistå med »indgreb og magtanvendelse« overfor civile »ligesom det vurderes, at der vil kunne opstå konfrontationer mellem militært personel og civile«.

Den øverste chef for hæren, generalmajor Hans-Christian Mathiesen, skriver i et notat, som Radio24syv har fået udleveret, at manglen på våben vil »indebære en risiko for, at soldaterne ikke kan reagere betids og proportionalt og dermed udsættes for unødig risiko«.

Oberst: Svært at overbevise soldater om ingen våben

Også oberst Eigil Schjønning, der er chef for Totalforsvarsregion Sjælland - der skal opstille en del af styrken - er vred over beslutningen.

I en mail til forsvarschef, general Peter Bartram, som Radio24syv har fået udleveret, fremgår det, at han har »enddog meget svært« ved at overbevise en professionel soldat om, at soldaten i en sådan opgave ikke må bære våben.

»Det er en situation, jeg har haft det svært med. En soldat er et militært trænet menneske med våben og uniform. Nu begynder vi så at sætte vores folk ind i potentielt farlige situationer, og så skal vi ikke være bevæbnede. Det er modstridende for en soldat, og jeg bryder mig ikke om det. Jeg har fokus på én ting: mine soldaters sikkerhed,« siger oberst Eigil Schjønning til Radio24syv.

»Jeg har også talt med de soldater, som eventuelt vil skulle indsættes, og det er en svær opgave at forklare det her. En professionel soldat er uddannet til, at man altid skal have sit våben inden for rækkevidde. Men nu står jeg i en situation, hvor jeg skal sige til mine folk: Drenge, det her kan blive farligt, lad våbnene blive hjemme. Flertallet af dem, der er uddannet specifikt til at gå ind i de her flygtningecentre, har været på skarpe missioner før, og de kan slet ikke forstå det,« siger Eigil Schjønning til Radio24syv.

Det fremgår af dokumenter i sagen, at oberst Eigil Schjønning forgæves har forsøgt at få et møde med forsvarets chefer om sagen.

I en mail til forsvarschefen skriver han, at »jeg har igennem de sidste måneder forsøgt at få etableret en forbindelse til din chef for operationsstaben, men denne har ikke ønsket at mødes eller tale med de tre regionschefer. Derfor må jeg melde direkte til dig som ansvarlig chef«.

Det fremgår, ifølge Radio24syv, desuden af sagens akter, at regeringen først mente, at soldaterne skulle bære våben, men at Rigspolitiet ikke ønskede det.

Soldaterne skal i stedet bevæbnes med håndjern, plastikstrips og peberspray, mens pistoler »oplægges« i indsatsområder og kan udleveres, hvis politiet mener, at det er nødvendigt.

Generalmajor Hans-Christian Mathiesen ønsker overfor Radio24syv ikke at kommentere sagen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.