Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forstå vismandsrapporten på tre minutter

Her får du de centrale pointer fra Vismandsrapporten på tre minutter.

Se mere
De fire vismænd - formandskabet i Det Økonomiske Råd. Fra venstre: Carl-Johan Dalgaard, Torben Tranæs, Lars Gårn Hansen og Michael Svarer (overvismand). Forstå deres nye rapport på tre minutter.
De fire vismænd - formandskabet i Det Økonomiske Råd. Fra venstre: Carl-Johan Dalgaard, Torben Tranæs, Lars Gårn Hansen og Michael Svarer (overvismand). Forstå deres nye rapport på tre minutter.

Vækst på to pct. om året frem til 2025

Vismændene giver et sjældent positivt billede af dansk økonomi.

Selv om der allerede fra i år vil opstå mangel på arbejdskraft i nogle sektorer, så forventer vismændene en vækst på omkring to pct. om året i årene frem til 2025.

Det er først og fremmest de seneste års arbejdsmarkedsreformer, som får æren for den høje vækst, fordi de sikrer en vækst i arbejdsstyrken på 165.000 fra 2016 til 2015.

De offentlige finanser er overholdbare

Vismændene afviser enhver snak om, at Danmark risikerer underskud på de offentlige finanser.

Tværtimod siger vismændenes langsigtede prognose, at Danmark med de nuværende skatteregler og en årlig vækst i de offentlige udgifter på 0,8 pct. vil få så store overskud på de offentlige finanser, at den offentlige saldo på den lange bane kan forværres med 22 mia. kr. uden at den offentlige gæld kommer ud af kurs.

Anbefaler stram finanspolitik

Vismændene advarer mod økonomisk løssluppenhed, og anbefaler at politikerne holder fast i den stramme finanspolitik, som ifølge prognoserne skal tage 0,25 pct. ud af væksten i 2017 og 2018.

Vismændene forudsætter, at de offentlige investeringer falder med 2,7 pct. i 2018, og bakker dermed indirekte op bag regeringens krav om lavere offentlige investeringer.

Mangel på arbejdskraft kan udløse behov for strammere finanspolitik

Vismændene ser ikke en overhængende fare for, at økonomien bliver opoverophedet sådan som det skete op til krisen i 2008, men Vismændene opfordrer regeringen til ”skærpet opmærksomhed omkring hastigheden på den økonomiske udvikling”.

Hvis manglen på arbejdskraft bliver mere udtalt anbefaler vismændene en yderligere stramning af finanspolitikken, og  det vil på almindeligt dansk sige offentlige besparelser eller skatteforhøjelser.

Fuld beskæftigelse allerede i 2017

Vismændene vurderer, at beskæftigelsen vil stige med ydereligere 30.000 i år, og dermed vil Danmark ifølge rapporten have det man populært kalder fuld beskæftigelse, fordi yderligere beskæftigelse vil udløse mangel på arbejdskraft.

Vismændene forventer derfor kun helt marginale fald i nettoledigheden, som i 2018 ventes at nå ned på 88.000.

Fejl ikke at indregne dynamiske effekter af offentlige udgifter

Vismændene bakker rimligt klart op bag kritikken af, at Finansministeriet i sine regnemodeller regner med dynamiske effekter af ændringer i skattelovene, men ikke gør det for offentlige udgifter. Vismændene anbefaler derfor, at man undersøger området nærmere, så det bliver klart hvilke offentlige udgifter som udvider arbejdsstyrken eller øger produktiviteten og hvilke som gør det modsatte.

Til gengæld konkluderer Vismændene også, at der selv på den del af det offentlige forbruig som giver de største positive afledte effekter på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser kun er en minimal selvfinansering fra afledte effekter. Det gælder eks. en bedre normering i børnehaverne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.