Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forstå folkeafstemningen: Den helt grundige version

Politiko.dk giver dig her alt, hvad du skal vide, om afstemningen om retsforbeholdet 3. december.

 

Hvad skal vi stemme om?
Torsdag 3. december skal danskerne til folkeafstemning. Spørgsmålet er ikke ja eller nej til at bevare det danske retsforbehold, men derimod ja eller nej til at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

Hvad er retsforbeholdet?
Danmark fik retsforbeholdet i 1993 som en del af den såkaldte Edinburgh-aftale, der blev forhandlet hjem, efter at danskerne havde stemt nej til Maastricht-traktaten året inden.

Forbeholdet betyder, at når det kommer til EU-samarbejde på det retlige område, så kan Danmark kun deltage i samarbejde på såkaldt »mellemstatsligt niveau«. Det vil sige politik, der kræver, at EUs medlemslande er enige, og som først gælder i Danmark, når vi har vedtaget dansk lovgivning om det.

Hvad er tilvalgsordningen?
I 2007 fik Danmark forhandlet sig til muligheden for at få en tilvalgsordning, som Storbritannien og Irland allerede har.

Med en tilvalgsordning kan Danmark selv bestemme, hvilke EU-retsakter (lovgivning) på det retlige område, vi ønsker at være med i. Vi skal til at begynde med vælge til og fra blandt det, der allerede er vedtaget. Og hvis der på et senere tidspunkt bliver ændret i retsakterne, skal vi igen vælge, om vi stadig vil være med.

Fremover skal Danmark tage stilling fra sag til sag. Enten siger vi ja fra start og sidder med ved forhandlingsbordet, ellers tager vi først stilling, når de andre medlemslande har forhandlet den nye lovgivning på plads.

Hvorfor skal vi stemme om det nu?
I de senere år er mere og mere EU-samarbejde på det retlige område blevet løftet op på såkaldt »overstatsligt niveau«. Det karakteriseres ved, at et flertal af EU-landene kan træffe beslutninger, som alle lande skal rette ind efter - men retsforbeholdet  blokerer for, at Danmark kan være med i den type samarbejde.

Helt presserende er spørgsmålet om det europæiske politisamarbejde Europol, for det er planen, at det skal løftes fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau i løbet af 2016.

Det vil et »ja« betyde nu og her
Ja-partierne i Folketinget (V, K, S, R og SF) har indgået en aftale om, hvad Danmark skal være med i, hvis danskerne siger ja til en tilvalgsordning.
Danmark skal fortsætte i det europæiske politisamarbejde Europol, samarbejdet mellem europæiske anklagemyndigheder Eurojust, og det kommende europæiske register for flypassagerer PNR.

Derudover har de udvalgt 22 konkrete retsakter, som de ønsker at deltage i. Det er eksempelvis direktiver om menneskehandel og cybercrime, og forordninger der går på gensidig anerkendelse af eksempelvis betalingstvister, konkurser og en række familiesager på tværs af grænser.

Det vil et »ja« betyde på sigt
Fremadrettet vil det være op til et flertal i Folketinget at beslutte, hvilket nyt overstatsligt EU-samarbejde på retsområdet, som Danmark skal være med i. Normalt kræver det ellers et flertal på 5/6 af Folketingets mandater eller en folkeafstemning for at afgive dansk suverænitet, står der i Grundloven.

De fem ja-partier har indgået en aftale om, at de i denne valgperiode ikke kan tilvælge retsakter, som de i første omgang har valgt fra. Det gælder eksempelvis EU-regler, der harmoniserer skilsmisseregler, offerbehandling, retshjælp og tolkning i straffesager i medlemslandene.

Ja-partierne har også aftalt, at Danmark ikke skal være med i EUs fælles asyl- og udlændingepolitik, og det er blevet skrevet ind i lovforslagets bemærkninger, at det i så fald vil kræve en forudgående folkeafstemning. Men det binder dem ikke juridisk, har nej-partierne kritiseret.

Det vil et »nej« betyde?
Det danske retsforbehold består og blokerer for dansk deltagelse i alt overstatsligt EU-samarbejde på det retlige område. Dog med undtagelse af de enkelte områder, hvor Danmark allerede i dag har en parallelaftale om at være med.

Hvis Danmark ønsker at være med i mere af det samarbejde, der er overstatsligt, skal vi i så fald indgå en parallelaftale med EU. Sådan en aftale skal godkendes af Kommissionen, Rådet og Parlamentet.

Ifølge flere nej-tilhængere kan et alternativ være, at Danmark udnytter muligheden for at få en tilvalgsordning, men i en mere »snæver version«, hvor vi vælger at være med i færre retsakter, og kun overdrager suverænitet til EU på de områder, som vi ønsker at være med i her og nu. Der har været argumenter både for og imod, om denne mulighed kan lade sig at gøre.

Hvis vi stemmer ja til tilvalgsordningen, skal Danmark - ifølge ja-partiernes aftale - blive i Europol, i Eurojust og vi skal fremadrettet være med i det kommende flypassager-register. Derudover skal vi være med i 22 konkrete retsakter, som groft kan kategoriseres inden for tre overordnede emner:

Kriminalitetsbekæmpelse og politisamarbejde

En række direktiver - om menneskehandel, om seksuelt misbrug af børn, om cybercrime, om falskmøntneri og om markedsmisbrug - indeholder bl.a. minimumsregler for, hvad der anses for at være strafbart i medlemsstaterne på de pågældende områder, og hvad straffen skal være for den pågældende forbrydelse. Direktiverne holder også visse regler om, hvordan den type sager skal efterforskes, og hvordan ofre skal behandles.

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse indebærer et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager, der går på tværs af grænserne.

Med direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre vil en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, eksempelvis et tilhold mod en voldsmand, blive anerkendt af de andre medlemsstater. På den måde kan et voldsoffer altså vælge at tage et tilhold med over grænsen.

Familiesager på tværs af grænserne

Arveretsforordningen sikrer fælles regler om, efter hvilket lands regler en grænseoverskridende arvesag skal behandles, altså hvis en person, der bor i ét EU-land, dør og efterlader sig arvinger i et andet EU-land.

Bruxelles IIa-forordningen skal gøre behandlingen af sager om skilsmisse, separation og forældreansvar mere enkel og effektiv på tværs af grænserne, eksempelvis med regler om, hvor en grænseoverskridende sag om forældremyndighed skal behandles. Danmark har tidligere forgæves søgt om en parallelaftale. Desuden vil forordningen om bilaterale familieretlige aftaler betyde, at Danmark på netop disse områder selv kan indgå aftaler med ikke EU-lande.

Underholdspligtforordningen handler om at effektivisere behandlingen af grænseoverskridende sager om underholdspligt som børne- og ægtefællebidrag, så afgørelser om eksempelvis børnebidrag anerkendes og kan inddrives i andre medlemsstater. Danmark er allerede med i størstedelen via en parallelaftale.

Handel på tværs af grænserne

Med konkursforordningen fastsættes der regler om, efter hvilke regler en konkurssag skal behandles, og den sikrer kuratorer adgang til at arbejde i et andet land, end hvor konkurssagen er afgjort. Danmark har tidligere forgæves søgt om en parallelaftale.

Bevisoptagelsesforordningen sigter mod at gøre det hurtigere og lettere for en domstol i ét land at indhente beviser fra andre lande til brug for civilretlige eller handelsretlige retssager.

Mæglingsdirektivet indeholder minimumsstandarder for mægling som konfliktløsning i grænseoverskridende sager. Den pålægger også medlemsstaterne at fremme mægling ved bl.a. at informere offentligheden om muligheden.

Kontosikringsforordningen handler om et gøre det lettere at inddrive gæld, selvom skyldneren har flyttet eventuelle penge til et andet land. Med forordningen kan en kreditor i ét land få en kendelse til at indefryse penge i en bank i udlandet, hvis der er risiko for, at gælden ellers ikke kan inddrives.

To forordninger handler om at gøre det lettere at behandle civile og handelsretlige sager om betalingskrav på tværs af grænserne, og de sigter mod at mindske sagsomkostningerne. Ubestridte pengekrav mellem eksempelvis to virksomheder i hvert sit land er fokus for betalingspåkravsforordningen, mens sager om krav på maksimalt 2.000 euro er omdrejningspunktet i småkravsforordningen. Desuden vil forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav give danske borgere og virksomheder samme muligheder for at inddrive ubestridte krav i andre lande, som eksisterer i de øvrige EU-lande.

To forordninger, Rom I og Rom II, har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i henholdsvis sager med en kontraktlig forpligtelse og sager, hvor der ikke er indgået en kontrakt, eksempelvis erstatningssager. Altså vil lovvalget være det samme, uanset i hvilken medlemsstat den pågældende sag anlægges. Desuden vil forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler betyde, at Danmark selv kan indgå bilaterale aftaler på dette område med ikke EU-lande.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.