Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forslag vil give Skat adgang til private hjem

Skatteadvokat er bekymret over forslag, der skal sikre kontrol med virksomheder, der drives hjemmefra.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Flere og flere virksomheder drives fra private hjem. Derfor skal Skat have bedre mulighed for at kontrollere de regnskabsoplysninger, som virksomhederne indberetter.

Det er baggrunden for et nyt lovforslag, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har sendt i høring.

Men i den juridiske tænketank Justitia vækker forslaget bekymring.

Skat vil nemlig på den måde få lettere adgang til den private bolig end politiet har, påpeger skatteadvokat Mette Juul.

Skat skal, modsat politiet, ikke have en retskendelse, sådan som lovforslaget ser ud nu.

- Selvfølgelig har vi som samfund en interesse i, at Skat kan kontrollere. Problemet her er, at Skat får en meget vid adgang til at gå ind i private hjem, siger Mette Juul.

- Skat får altså adgang til at gå ind i folks hjem i de tilfælde, hvor man driver sin virksomhed hjemmefra og har virksomhedens aktiver i hjemmet.

Da Karsten Lauritzen tiltrådte som skatteminister var en af hans første gerninger at afskaffe Skats mulighed for at komme på uanmeldt kontrolbesøg i folks private haver.

Også derfor undrer det nye forslag Justitia.

- Nu lægger man op til, at Skat kan gå ind ad hoveddøren, i de tilfælde hvor man driver virksomhed derfra, siger Mette Juul.

Hun foreslår, at der skal være krav om, at Skat, ligesom politiet, skal have godkendelse fra en dommer, hvis de har brug for at gå ind i en bolig.

- Det vil gøre, at de retssikkerhedsgarantier, der gælder for politiets arbejde, også kommer til at gælde for Skat, siger Mette Juul.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.