Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere: Arbejdsmiljø afgør, om vi vil arbejde længere

Det er ofte arbejdsmiljøet og ikke økonomien, der afgør, om ældre udskyder pensionen. Det siger to forskere.

Det skal være mere attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet, lyder det i et udspil, regeringen har fremlagt tirsdag.
Det skal være mere attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet, lyder det i et udspil, regeringen har fremlagt tirsdag.

Det skal være mere attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder det i det tilbagetrækningsudspil, som regeringen har fremlagt tirsdag.

Udspillet indeholder i alt 13 nye tiltag, hvoraf de otte skal gøre det mere attraktivt at udskyde pensionen.

Størstedelen af udspillet har fokus på de økonomiske incitamenter for at blive længere på arbejdsmarkedet.

For eksempel skal det være muligt at få en hurtigere udbetaling af opsat pension og en frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Men ofte er det ikke de økonomiske incitamenter, der får os til at udskyde pensionsladeren, mener professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Henning Jørgensen.

»Man tager fejl, hvis man udelukkende forestiller sig de ældre medarbejdere som kalkulerende købmænd, der regner på, hvornår det bedst kan betale sig at gå på pension.«

»Ofte er det snarere et spørgsmål om arbejdsmiljø, og hvordan man kan få arbejde, fritid og familieliv til at spille sammen,« siger Henning Jørgensen.

Ifølge Per H. Jensen, som er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, er arbejdsmiljøet ofte afgørende for, hvornår beslutningen om pension træffes.

»Sammenligner vi os med Sverige, hvor de er gode til at fastholde seniorer i job, halter vi langt bagefter på grund af vores dårlige arbejdsmiljø,« siger Per H. Jensen.

I første omgang vil regeringen afvente anbefalinger fra et ekspertudvalg, der skal se på, hvordan man kan forbedre det danske arbejdsmiljø.

I den forbindelse bliver det nødvendigt at inddrage virksomhederne, mener Henning Jørgensen.

»Man kunne med fordel sætte tommeskruerne på arbejdsgiverne for at sikre nogle bedre vilkår,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.