Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: V-borgmestre nærmer sig et valg i modvind

Herning-borgmester frygter vælgerlussing ved kommunalvalget. Der er god grund til bekymring, mener Roger Buch.

ARKIVFOTO: Hernings borgmester, Lars Krarup.
ARKIVFOTO: Hernings borgmester, Lars Krarup.

Venstre på Christiansborg har det svært. Vælgernes opbakning er dalet, og partiet skal dirigere mellem interesser hos regeringspartneren Liberal Alliance, støttepartiet Dansk Folkeparti og de kommunalt fokuserede borgmestre.

I landspolitikken er Venstre i modvind. Og modgangen vil smitte af på partifællerne i kommunerne ved efterårets kommunalvalg.

Det er i hvert fald analysen fra forskningschef Roger Buch. Han forsker blandt andet i kommunalpolitik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Det må holde enhver Venstre-borgmester vågen om natten, at partiet de seneste år har mistet opbakning fra vælgerne. Og at rød blok er gået fra at være i mindretal til at være i flertal i landsdækkende meningsmålinger.«

»Fordi så bliver det godt nok svært til kommunalvalget,« siger Roger Buch.

I et interview i Danmark Søndag, som er Jysk Fynske Mediers fællessektion, advarer Hernings Venstre-borgmester om, at det vil koste dyrt for hans parti ved kommunalvalget, hvis ikke Venstre ændrer sin politiske kurs.

Borgmester Lars Krarup kritiserer sit partis ageren i spørgsmålene om uddannelsesloft, boligbeskatning, det seneste trafikforlig og i det politiske slagsmål om definitionen af at være dansker.

Men forsker Roger Buch påpeger, at Venstre er nødt til at lytte til sine samarbejdspartnere. Og det har naturligvis betydning for, hvor partiet og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) placerer sig i politiske aftaler.

Liberal Alliance står stærkt og har især opbakning i byerne. Dansk Folkeparti har tiltrukket vælgere fra Venstre og er omvendt stærk i udkantsområderne.

»Der er rigtig mange hensyn, som en partileder skal tage. Han kan ikke kun tænke på, hvad der vil være godt for borgmestrene,« siger Roger Buch.

Siden 2013 har Venstre mistet 25-30 procent af vælgeropbakningen i landsdækkende meningsmålinger, påpeger Roger Buch. Og nedgangen kommer partiet højst sandsynligt til at mærke, når der er kommunalvalg i november.

»Man plejer at sige, at det vil slå igennem med halv kraft på kommunalt plan,« siger Roger Buch.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.