Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Undervisning skal få indvandrere til at stemme

Ifølge ph.d. Yosef Bhatti er det overraskende, at så få efterkommere stemte ved sidste folketingsvalg.

Information skriver, at ved folketingsvalget i 2001 stemte 70 procent af indvandrerne og 65 procent af efterkommerne. I 2015 var stemmeprocenten faldet til 66 procent for indvandrere og 53 procent for efterkommere. Scanpix/Henning Bagger
Information skriver, at ved folketingsvalget i 2001 stemte 70 procent af indvandrerne og 65 procent af efterkommerne. I 2015 var stemmeprocenten faldet til 66 procent for indvandrere og 53 procent for efterkommere. Scanpix/Henning Bagger

København. Man skal starte tidligt, hvis efterkommere skal op ad sofaen og ned i stemmeboksen, når der er folketingsvalg i Danmark.

Sådan lyder det fra Yosef Bhatti, ph.d. og seniorforsker på Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, der har været med til at lave en undersøgelse, der viser, at efterkommere stemmer mindre end tidligere.

Information skriver, at ved folketingsvalget i 2001 stemte 70 procent af indvandrerne og 65 procent af efterkommerne. I 2015 var stemmeprocenten faldet til 66 procent for indvandrere og 53 procent for efterkommere.

- Det er vanskeligt at pege på, hvad man skal gøre for at komme udviklingen til livs. Man kan lave kampagner op til valg, og det kan selvfølgelig rykke noget, siger Yosef Bhatti til Ritzau.

- Men det lange seje træk skal man tage i skolerne, hvor man skal i højere grad skal lære børnene om demokrati og valgprocessen. Det er man allerede begyndt med, når de i skolerne laver "minivalg", tilføjer han.

Ved folketingsvalget i 2015 lå valgdeltagelsen hos efterkommere af ikkevestlige indvandrere eksempelvis hele 30 procentpoint under stemmeprocenten hos de jævnaldrende etniske danskere, skriver Information.

- Det er bekymrende, at de ikke stemmer særlig meget. De fleste etniske danskere har et idealistisk billede af, at alle har lige meget at skulle have sagt. Men der er ikke nogen god ensidig forklaring på, hvorfor billedet ser ud, som det gør, siger Yosef Bhatti.

Han hæfter sig ved, at gruppen af indvandrere og efterkommere fortsat udgør en lille del af befolkningen.

- Men det er en gruppe, der bliver større og større, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.