Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Drop begrebet velfærdsturisme i debatten

Andelen af EU-borgere, som modtager kontanthjælp, dagpenge eller børnecheck, er faldet fra 2002 til 2013.

København. Det er misvisende at tale om stigende problemer med borgere fra andre EU-lande, der søger mod Danmark for at få del i danske velfærdsydelser.

Det mener forskeren bag et studie fra Københavns Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Studiet viser, at andre EU-landes borgeres forbrug af danske velfærdsydelser ligger på et stabilt niveau, skriver Politiken.

Det får professoren bag til at komme med en opfordring til de politikere, der problematiserer såkaldt "velfærdsturisme":

- Vi anbefaler, at man helt dropper det begreb i debatten, siger professor Dorte Sindberg Martinsen fra Københavns Universitet til Politiken.

Studiet viser, at der er sket en markant stigning i antallet af borgere fra andre EU-lande, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller børnecheck i Danmark, fra 2002 til 2013.

Tager man højde for, at antallet af EU-borgere på dansk jord er steget fra 54.000 i 2002 til 160.000 i 2013, er andelen, som modtager velfærdsydelser, dog faldet.

Forskerne har ligeledes undersøgt, hvor lang tid EU-borgere på kontanthjælp, dagpenge, eller som modtager børnecheck, har været bosat i landet.

Under 10 procent har modtaget en ydelse inden for deres første 2 år i landet.

- Der er ikke belæg for den antagelse, at mange får ydelserne efter et kort ophold i Danmark.

- Det er kun de færreste, der gør det, når man ser hen over de 12 år. Og den lange periode giver et godt indblik, siger Dorte Sindberg Martinsen til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.