Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Danske styrker kan komme i skudlinjen i Syrien

De specialstyrker, som skal sendes ind i Syrien, ser ud til at skulle stå side om side med lokale tropper.

København. Der ser ud til at vente en farlig opgave for de danske specialstyrker, som regeringen vil lade bevæge sig ind på syrisk grund.

Det mener Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier.

- Der vil sandsynligvis være tale om en form for militær assistance, hvor de danske specialstyrker kommer med helt ud i den skarpe ende på jorden og risikerer at komme med i kamp som støtte for de styrker, de arbejder sammen med, siger han.

Et flertal i Folketinget sagde fredag ja til at sende specialstyrker ind på landjorden i Syrien for at bekæmpe den militante bevægelse Islamisk Stat.

Ifølge regeringen betyder det, at styrkerne i modsætning til tidligere får mulighed for at indgå i konkrete kamphandlinger.

Det tyder ifølge Henrik Breitenbauch på, at danskerne kan komme i frontlinjen sammen med de lokale styrker, de skal støtte.

Flere partier har modsat sig ønsket om at udvide dansk tilstedeværelse på jorden til Syrien. Det gælder De Radikale og SF, der efterlyser en plan for, hvordan de besatte områder i landet skal håndteres efter befrielsen.

Henrik Breitenbauch fortæller, at de to partiers bekymring er reel. Det viser erfaringen fra Irak, hvor danske specialstyrker allerede opererer under koalitionen mod Islamisk Stat.

Her er der stærk tvivl om de lokale partneres evne til at sørge for at stabilisere de befriede områder.

- Endnu værre er det i Syrien. Der er en klar mening med den militære indsats, men den skal også følges op af nogle civile ting, siger han.

- Og det er noget, som koalitionen og verdenssamfundet skal blive bedre til.

Den amerikanskledede koalition har bekæmpet Islamisk Stat siden 2014. Ifølge Henrik Breitenbauch skal indsatsen på jorden i Syrien øges, hvis missionen skal lykkes.

- Det er i hvert fald nødvendigt, at koalitionen gør det, siger han.

- Det danske spørgsmål er altid, om vi vil bidrage til de ting, som vi godt kan se, er nødvendige.

Det er endnu ikke oplyst, hvor mange specialstyrker, der skal indsættes på syrisk grund. I dag er der cirka 60 specialstyrker udsendt i Irak.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.