Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskellene på danskernes skat vokser: Thulesen Dahl vil hæve skatten i velhavende kommuner

Geografien er de seneste ti år blevet mere afgørende for, om du betaler en høj eller lav kommuneskat. Kristian Thulesen Dahl foreslår at vende systemet på hovedet og helt fjerne kommunernes ret til at udskrive skat. Regeringen er lodret uenig.

DFs formand Kristian Thulesen Dahl mener kommuneskatten er så skævt fordelt, at han vil fjerne kommunernes ret til at udskrive skat og i stedet lave en ens kommuneskat i hele landet.
DFs formand Kristian Thulesen Dahl mener kommuneskatten er så skævt fordelt, at han vil fjerne kommunernes ret til at udskrive skat og i stedet lave en ens kommuneskat i hele landet.

Når Rudersdals Venstre-borgmester, Jens Ive, i disse dage er på gader og stræder for at sælge sin politik, har han især et forhold at fremhæve: I Rudersdal Kommune betaler borgerne landets laveste kommuneskat af indkomsten.

Det er et resultat af dengang, Søllerød og Birkerød kommuner blev lagt sammen til Rudersdal Kommune, fortæller borgmesteren. Forinden var politikerne enige om, at der kunne spares mindst 100 millioner kroner på at lægge de to kommuner sammen – efterfølgende har de så fundet tæt på 400 millioner kroner, bemærker Jens Ive stolt.

»Der var ikke mange, der inden kommunesammenlægningerne havde konkrete økonomiske mål. Når hverdagen efterfølgende ruller, er det meget svært at blive enige om den slags, og derfor var det godt, at vi blev enige om dette forinden,« uddyber Jens Ive.

Rudersdal er én af i alt 17 kommuner, der siden 2008 har sænket kommuneskatten. I 2018 ligger den på 22,5 procent – mere end fem procentpoint lavere end på Langeland, hvor de har landets højeste kommuneskat på 27,8. Generelt er der de seneste ti år kommet stadig større geografiske forskelle på kommuneskatten.

Ud af de i alt 17 kommuner, der har sænket skatten, hører de 14 hjemme i hovedstadsregionen. Omvendt har især kommuner i yderområder følt sig nødsaget til at hæve skatten – eksempelvis i Frederikshavn Kommune, hvor den fra 2011 til 2014 steg med et helt procentpoint.

»Jeg skal prøve at stå på mål for, at vi ikke hæver skatten de kommende fire år,« siger borg­mes­ter Birgit S. Hansen (S). Hun lægger vægt på, at det var før hendes tid på borg­mester­posten, at skatten senest blev hævet, men med udsigt til langt flere ældre og stadig færre børnefamilier i Frederikshavn Kommune, er de økonomiske udsigter trange.

»Vi er landets tredjefattigste kommune, når man ser på gælden, så vi har en del at arbejde med. Samtidig er vi pressede på udgifterne, så vi kan ende i en situation, hvor vi igen må hæve skatten. Men jeg vil virkelig kæmpe for, at det ikke sker,« siger Birgit S. Hansen.

Overordnet set er der ikke rykket voldsomt meget på de kommunale skatter de seneste ti år, fortæller kommunalforsker Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Men ændringerne tegner et klart billede af, at forskellene blandt landsdelene vokser.

»Grundlæggende er det blevet vanskeligere at få økonomien til at hænge sammen i yderområderne, fordi kommunerne her mister borgere og blev hårdere ramt af den økonomiske krise i 2009,« siger Kurt Houlberg.

I de store byer og i hovedstadsområdet har de til gengæld fået flere tilflyttere, ligesom økonomien hurtigere kom tilbage på sporet. Samtidig har budgetloven betydet, at kommunerne bliver hårdt straffet, hvis de bruger for mange penge på velfærd.

»Siden 2011 har kommunerne generelt anvendt færre penge end budgetteret, og derfor har de også opbygget store kassebeholdninger – især i hovedstadsområdet. Det har givet dem bedre muligheder for at sætte skatten ned,« siger Kurt Houlberg.

DF vil have samme skat i hele landet

På Christiansborg ser formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, udviklingen i de kommunale skatter som udtryk for, at landet bliver stadig mere skævvredet.

De bedst lønnede danskere flytter sammen i storbyerne og nord for København, hvor man betaler lavere skat, og vil man vende den udvikling, bør kommunerne miste retten til at udskrive skat, mener DF-formanden.

»Flytter man fra Odense til Langeland, skal man betale tre procentpoint mere i kommuneskat. Det er jo paradoksalt, når vi gerne vil have, at borgerne flytter bor mere spredt ud over landet,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Han foreslår samme model, som gælder for regionerne, hvor alle betaler samme procent i skat til staten, hvorefter pengene fordeles i forhold til befolkningenssammensætningen.

Skulle alle kommuner have en kommuneskat som gennemsnittet, ville 21 kommuner være tvunget til at hæve skatten op – 15 af dem ligger i hovedstadsregionen. Eksempelvis ville skatteprocenten i Rudersdal Kommune skulle hæves med 2,4 procentpoint.

Ikke overraskende bliver DFs forslag mødt med hovedrysten fra Rudersdal-borgmester Jens Ive.

»Så kan de lige så godt lukke kommunerne. Det er det samme, der er sket med regionerne. Folk interesserer sig ikke for dem, fordi de ikke har særlig stor indflydelse og på mange måder er underlagt staten. Det samme vil vi se med kommunerne,« siger han.

Heller ikke Socialdemokratiet er tilhængere af DFs forslag. Også økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er særdeles kritisk.

»Det er vigtigt for os, at de mest effektive kommuner får en gevinst ved at kunne sænke skatten. Kommuneskatten kortslutter simpelthen den demokratiske kontrakt mellem borgerne og det offentlige lokalt,« siger han og advarer imod at sende »chok­effekter ud i landet« med den slags forslag.

Men når vi nu ser denne udvikling i skatten, er DFs forslag så ikke mere retfærdigt?

»Nej, hvis det skulle være retfærdigt, skulle vi nærmere gå den modsatte vej. Nu handler det her ikke kun om retfærdighed, men også om at kunne levere en ordentlig service i hele landet. Det er derfor, vi har et udlignings­system.
Og det mest retfærdige er trods alt, at det er borgerne i den enkelte kommune, der er med til at afgøre, hvor høj skatten skal være lokalt,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

I begyndelsen af det nye år ventes regeringen at komme med et udspil til, hvordan udligningen mellem kommunerne på ny skal justeres. Det er her, Kristian Thulesen Dahl vil spille ind med sit forslag for at »modne« debatten politisk, som han siger det.

»Jeg har selv siddet i en kommunalbestyrelse i tolv år. Og det var ikke mange af årene, hvor debatten reelt handlede om at ændre skatten. Langt hovedparten af det kommunale arbejde handler om at skrue på andre knapper end skatten. Desuden er kommuneskatten allerede i dag meget styret af de aftaler, der hvert år bliver indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen,« siger DFs formand.

I Rudersdal kan Jens Ive godt se, at der er problemer med udligningen mellem kommunerne, men han ser nødig, at forhandlingerne i det nye år ender som i 2012, hvor hans kommune endte med en ekstraregning på 50 millioner om året og derfor måtte hæve grundskylden:

»Jeg kan sagtens stå her og sige, at jeg ikke vil hæve skatten de næste fire år. Men det kræver altså, at de ikke påfører os flere ulykker fra Christiansborg.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.