Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Formand: Region Sjælland kan ikke vente til 2040 på læger

Der er brug for mere kortsigtede løsninger, end dem, der bliver anbefaler, mener Region Sjælland.

Se mere

Anbefalingerne til en bedre lægedækning i Danmark er for langsigtede, når det kommer til speciallægerne i sygehusvæsenet.

Det mener Region Sjællands formand, Jens Stenbæk (V).

- Rapporten løser ikke de akutte problemer, vi har. Vi mangler over 100 speciallæger i vores sygehusvæsen i øjeblikket. Der ligger ikke nogen løsninger på kort sigt, siger han.

Onsdag præsenterede Lægedækningsudvalget, der er nedsat af regeringen, sine anbefalinger til en ligelig geografisk placering af lægerne i Danmark.

Men Jens Stenbæk mener ikke, at udvalget i rapporten tager højde for de manglende læger i Region Sjælland, der har det laveste antal speciallæger per indbygger.

- Man prøver at glatte ud ved at sige, at problemet er løst i år 2040. Det kan vores borgere ikke vente på, lyder det fra regionsrådsformanden.

I Region Sjælland har man selv taget initiativ til at fastfryse antallet af stillinger på de store universitetshospitaler for at afhjælpe problemet på kort sigt.

- Det kan give mulighed for yderområderne. Vi havde gerne set, at ekspertudvalget havde fundet på flere redskaber i den retning, siger Jens Stenbæk.

Han ser dog også gode initiativer i de 18 anbefalinger, der er blevet fremlagt.

Det er eksempelvis positivt for Region Sjælland, at man vil tilbyde højere lønninger til de læger, der arbejder med de mest behandlingskrævende borgere, og at uddannelsesforløbene i højere grad spredes.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.