Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forlig sender 12,8 milliarder til forsvaret: »Truslen fra Rusland er reel«

En aftale om forsvaret er i hus. Regeringens forsvarsforlig byder blandt andet på 1,4 milliarder kroner øremærket til kampen mod cyberangreb, ligesom forsvaret vil blive løftet med samlet 12,8 milliarder kroner.

Nyt seksårigt forsvarsforlig tilfører 12, 8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023. Det er den første egentlige budgetforøgelse siden den kolde krig.
Nyt seksårigt forsvarsforlig tilfører 12, 8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023. Det er den første egentlige budgetforøgelse siden den kolde krig.

Kampen mod cyberangreb styrkes, 500 flere værnepligtige, og frem mod 2023 vil regeringen afsætte i alt 12,8 milliarder kroner til at øge Danmarks militære indsats.

Det er nogle af de punkter, som det nye forsvarsforlig byder på.

Sammen med forligskredsen har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i dag præsentere en aftale, der vil styrke forsvaret med samlet 12,8 milliarder kroner over de næste seks år.

»Vi har efter min mening haft en saglig og god politisk drøftelse gennem et helt år. Vi løfter forsvaret med 12,8 milliarder i forligsperioden,« siger Claus Hjort Frederiksen på pressemødet.

Forligskredsen bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale vil løfte bevillingen med 800 millioner kroner i 2018 stigende til 4,8 milliarder kroner i 2023.

Pengene vil ifølge forliget blandt andet gå til 500 flere værnepligtige, ligesom rekrutteringsindsatsen styrkes så flest mulige frivillige værnepligtige rekrutteres. Derudover vil flere have en længere værnepligt end det er tilfældet i dag, fremgår det af aftalen.

Aftalen byder også på en forøgelse af Jægerkorpsets og Frømandskorpsets patruljer, ligesom støtten til politiet styrkes med blandt andet hjælp til bevogtningsopgaver og et dedikeret helikopterberedskab. Et ekstra vagthold til livgarden oprettes.

Kampen mod cybertruslen har været et emne, som især Claus Hjort Frederiksen har italesat, og ifølge aftalen styrkes den kamp blandt andet ved at udbygning af sensornetværk, styrkelse af forsknings- og uddannelsesindsats og en etablering af et cybersituationscenter. Ligesom en pulje på 500 millioner kroner vil blive oprettet til fremtidens cyberudfordringer.

»Vi kan ikke vende det blinde øje til de stigende trusler mod vores land og mod vores alliance. Vi skal klart signalere, at vi har viljen og styrken til at forsvare os selv. Det gælder i forhold til konventionelle trusler, men i lige så høj grad mod cybertrusler, der kan underminere vores demokrati og sætte essentielle samfundsfunktioner ud af kraft,« skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en skriftlig kommentar til Berlingske.

»Truslen fra Rusland er reel og tiltagende, så vi skal vise beslutsomhed til forsvar – og vi er beslutsomme. Derfor er jeg også glad for, at vi er lykkedes med markant at styrke Forsvaret, så vi kan imødegå konventionelle såvel som cybertrusler. Det er en god dag for Danmarks sikkerhed. Jeg vil gerne takke det brede flertal i Folketinget for deres opbakning til denne nye kurs i forsvarspolitikken,« skriver han og tilføjer:

»Vi skylder også alle en tak til de mange helte med Dannebrog på skulderen, der hver dag yder ofre for skabe en mere tryg verden og passe på Danmark og vore allierede. Det aftvinger min største respekt.«

Internationale operationer

Ved udgangen af forligsperioden lægger regeringen op til, at forsvaret vil have flere operative enheder og soldater end i dag, mens der vil være en mindre ledelsestung struktur, fremgår det af aftalen.

»Forsvaret skal have en styrke og en robusthed, der sammen med NATO afskrækker andre lande fra at angribe vores allierede og os selv,« lyder i aftalen.

Det vil blandt andet ske ved at investere i en ny brigade, luftforsvarsmissiler til frigatterne og 50 procent forøgelse af specialoperationsstyrkepatruljer samt kapacitet til at gennemføre anti-ubådsbekæmpelse.

Konkret betyder aftalen, at reserven til internationale operationer styrkes, så den ved forligets udgang er 750 mio. kr. årligt. Det svarer til en stigning på 50 procent, fremgår det af aftalen.

Samtidig styrkes freds- og stabiliseringsfonden, så den ved forligets udgang er 150 millioner kroner årligt, hvilket ifølge regeringen svarer til en stigning på mere end 75 procent.

Indsats overfor veteraner styrkes

I forbindelse med aftalen vil regeringen sammen med forligskredsen styrke indsatsen overfor veteraner. Det drejer sig ifølge aftalen om en styrket udvælgelse af soldater, styrket forskning og bedre muligheder for erstatning.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan psykisk syge veteraner svigtes. Således er veteraner diagnosticeres med PTSD efter udsendelse i dag ikke sikret en erstatning hos Arbejdsskadestyrelsen.

En alvorlig sikkerhedssituation

Som en del af NATO-alliancen forpligter Danmark sig til at bruge to procent af bnp på forsvaret. Det er dog ikke alle lande, der lever op til den forpligtigelse, og således har USAs præsident, Donald Trump, været en stærk kritiker af de lande, som ikke lever op til aftalen.

For Danmarks vedkommende brugte vi i 2016 1,14 procent af bnp på forsvaret.

I VLAK-regeringens eget udspil fra oktober lagde Claus Hjort Frederiksen op til et »substantielt« løft af forsvaret med 4,8 milliarder kroner i 2023.

Ifølge det udspil ville forsvarsudgifterne dermed stige til 1,3 procent af bnp.

Regeringen udtryke i forbindelse med udspillet, at Danmark »står over for en mere alvorlig sikkerhedssituation end på noget tidspunkt siden Murens fald«.

Derfor var der i udspillet lagt op til, at forliget skulle have fokus på cybertruslen, som især kædes sammen Rusland. Men også andre områder såsom terrorbekæmpelse og håndtering af migrationsstrømme var på dagsordenen.

Opdateres...

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.