Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Foreninger i brev til EU: Eva Kjer bryder miljøregler

Fem danske organisationer advarer i et brev til EU-Kommissionen om den omstridte danske landbrugspakke.

Mens miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) selv er til møde i Bruxelles, har EU-Kommissionen modtaget et brev fra fem bekymrede danske organisationer, der mener, at regeringens landbrugspakke bryder EU's miljøregler.

»Det er et angreb på den danske natur og miljø, som vi ikke kan sidde overhørig,« sige direktør i Danmarks Naturfredningsforening Susanne Herfelt i en pressemeddelelse.

Ud over Danmarks Naturfredningsforening er brevet underskrevet af Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Forbrugerrådet Tænk og Det Økologiske Råd.

Landbrugspakken, som i næste uge bliver genstand for en høring og et samråd med ministeren, er på kant med det såkaldte nitratdirektiv og vandrammedirektivet, mener de fem organisationer.

»Vi vurderer, at regeringens planer klart strider imod EU's regler for miljøbeskyttelse på flere områder,« siger Susanne Herfelt.

I brevet til EU-Kommissionen skriver organisationerne, at den danske landbrugspakke er på kant med »flere direktiver«.

Organisationerne peger på nitratdirektivet og vandrammedirektivet, som har til formål at beskytte grundvandet og det øvrige vandmiljø mod nitrat fra landbruget.

Landbrugspakken lægger op til, at landbruget kan øge mængden af kvælstofgødning, og det vil ifølge organisationerne automatisk øge udvaskningen. Det skal samtidig ses i lyset af, at Danmark er særlig udsat, fordi det meste drikkevand kommer fra grundvandet, lyder det.

Du kan se brevet til EU-Kommissionen her. Artiklen fortsætter under opslaget.

Organisationerne opfordrer kommissionen til at »sætte fokus på den danske landbrugspakke«.

»Vi vil være meget interesserede i en lejlighed til at drøfte disse spørgsmål yderligere og håber, at der kan arrangeres et møde med kommissionen i den nærmeste fremtid,« afslutter brevet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.