Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Folketingets vagthunde er fredet: Bliver i København

Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat hører til i hovedstaden, mener Pia Kjærsgaard.

Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat hører til i hovedstaden, mener Pia Kjærsgaard.
Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat hører til i hovedstaden, mener Pia Kjærsgaard.

Folketingets uafhængige institutioner Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat skal ikke flyttes ud af København.

Det er facit, efter at Folketingets Præsidium har vendt sagen onsdag. Det siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

»Højesteret, kongehus, regering og Folketinget hører til i landets hovedstad. Det er Folketinget, som har bedt disse institutioner om at være vagthunde, så der er ingen grund til at udflytte dem,« siger hun.

Emnet er blevet drøftet, fordi gruppeformændene hos regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og De Konservative i et brev til Pia Kjærsgaard har opfordret Folketinget til at drøfte en flytning uden for de større byer.

Brevet er skrevet, efter at regeringen har sat gang i to runder med udflytning af statslige arbejdspladser.

Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat hører alle under Folketinget. De har tilsammen omkring 380 ansatte.

Modsat udflytningerne af de statslige arbejdspladser, der var en regeringsbeslutning, er en udflytning af job i Folketingets institutioner ikke noget, som regeringen kan beslutte.

»Vi skal passe på de institutioner, som vi selv har sat til at være vagthunde i forhold til regeringen. «

»Det er Folketingets opgave. Og det er naturligt, at der er institutioner, som er placeret i hovedstaden,« siger Pia Kjærsgaard.

Det er Søren Gade (V), Leif Mikkelsen (LA) og Mette Abildgaard (K), som har sendt brevet til Pia Kjærsgaard.

På Twitter skriver Mette Abildgaard onsdag, at De Konservative ikke ønsker en udflytning af institutionerne.

»Har gennemgået materiale fra Folketingets institutioner, og på baggrund af det ønsker @KonservativeDK ikke udflytning af disse.«

»For K er det vigtigt, at der ikke kan være tvivl om Folketingets muligheder for at kontrollere regeringen via disse institutioner!,« skriver hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.