Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Folketingets jurister: Støjbergs ægtefællelov kan føre til ulovlig forskelsbehandling

Ny lov betyder, at høj løn giver bedre mulighed for, at man kan få en udenlandsk ægtefælle med til Danmark.

Det bliver meget lettere for en overlæge med høj løn end for en sygeplejerske med en mindre indtægt at vende hjem til Danmark med en udenlandsk ægtefælle efter mange år i udlandet.

Det bliver konsekvensen af et lovforslag, som regeringen satser på at komme igennem med i næste uge.

Forslaget kommer fra Integrationsministeriet.

Men det kan være ulovlig forskelsbehandling, siger Folketingets jurister.

Det skriver Politiken fredag.

Lempelsen gælder danskere, som har fået tilbudt en stilling, der har en løn på mere end 408.800 kroner om året. Det gælder også folk med kvalifikationer, der er mangel på i landet.

At det kan være ulovlig diskrimination, fremgår af et svar fra Folketingets jurister til Socialdemokratiet.

Her skriver lovsekretariatet, at det "ikke kan udelukkes, at lovforslaget kan medføre forskelsbehandling".

Der er tale om forskelsbehandling, "som kan være omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention", står der i svaret.

Det samme mener Institut for Menneskerettigheder.

En række andre organisationer, herunder udlandsdanskernes organisation Danes Worldwide, stemmer også i.

Institut for Menneskerettigheder slår alarm i et høringssvar.

Her skriver instituttet, at det er "tvivlsomt", om den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil finde det "rimeligt begrundet at forskelsbehandle på grundlag af statsborgerens karakter af højtkvalificeret og højtlønnet arbejdskraft".

Integrationsministeriet mener ikke, at der er tale om forskelsbehandling.

Det skriver ministeriet i en mail til Politiken.

Her står der, at der "ikke er tale om en ny forskelsbehandling".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.