Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Folkebevægelsen kalder GMO-aftale elendig

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU er utilfreds med tirsdagens EU-aftale om genmodificerede afgrøder. Hun undrer sig samtidig over, hvordan Dansk Folkeparti kan bifalde den.

Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann (DF) er på afveje, når han glæder sig over, at det enkelte EU-land fremover selv kan beslutte, om det vil tillade dyrkning af genmodificerede afgrøder (GMO). Det mener Rina Ronja Kari (N), medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Hidtil har det været op til EU i hvert enkelt tilfælde at sige ja eller nej til GMO-afgrøder.

»Dansk Folkeparti er galt afmarcheret her. Selv om EU som udgangspunkt nu tillader medlemslande at forbyde GMO-afgrøder i hjemlandet, er det en elendig aftale, Jørn Dohrmann har stemt ja til,« siger Rina Ronja Kari i en skriftlig kommentar.

»Den betyder nemlig, at GMO-producenter skal give deres samtykke til et forbud mod de GMOer, som de lever af at sælge,« tilføjer hun.

Jørn Dohrmann sagde efter tirsdagens beslutning i Europa-Parlamentet:

»Jeg er rigtig glad. Den klare afstemning, vi havde i dag (tirsdag, red.), gør det muligt for medlemslandene at sige, at de ikke ønsker GMO-afgrøder.«

Rina Ronja Kari mener, at beslutningen er en gang makværk.

»Det, der er brug for, er, at alle medlemslande får fri mulighed for at forbyde GMO uden at virksomheder, EU-Kommissionen eller EU-Domstolen kan blande sig. Det er slet ikke det, vi får med det dårlige kompromis, som Parlamentet i dag har stemt igennem«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.