Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Folk venter over to år på afgørelser i arbejdsskadesager

Beskæftigelsesministeren vil ikke sætte måneder på en retfærdig ventetid på afgørelser i arbejdsskadesager.

Se mere
Når en borger får anerkendt mén og tab af erhvervsevne efter en arbejdsulykke, går der i gennemsnit 28 måneder, før vedkommende får svar. Free/Colourbox.dk
Når en borger får anerkendt mén og tab af erhvervsevne efter en arbejdsulykke, går der i gennemsnit 28 måneder, før vedkommende får svar. Free/Colourbox.dk

Når en borger får anerkendt mén og tab af erhvervsevne efter en arbejdsulykke, går der i gennemsnit 28 måneder, før vedkommende får svar, skriver Politiken.

Det viser nye tal for 2016 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), den tidligere Arbejdsskadestyrelse. Dermed er den i forvejen stærkt kritiserede ventetid på afgørelser blevet endnu længere.

I 2015 tog det i snit 26 måneder at behandle samme type sager.

Medregner man alle typer af sager om arbejdsskader - også dem der ikke fører til erstatning - lyder den gennemsnitlige ventetid på ni måneder. Det er én måned mere end i 2015.

Målet er nu at få sagsbehandlingstiden ned. Det siger formanden for AES, Cristina Lage.

- Bestyrelsen har overtaget en stor og svær opgave og er selvfølgelig ikke tilfredse med de nuværende sagsbehandlingstider. Vi ved, at det er belastende at vente på en afgørelse, og vi har nu sat en massiv indsats i gang for at afvikle de ældste sager.

- 60 medarbejdere arbejder på opgaven. Det er bestyrelsens forventning, at vi derfor allerede i løbet af et år vil se resultater af denne indsats, siger hun til Politiken.

Blandt fagforeninger møder de fortsat stigende sagsbehandlingstider kritik. Næstformand i FOA Mona Striib kalder i Politiken ventetiderne "katastrofale".

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke sætte måneder på en retfærdig ventetid. Men han er heller ikke tilfreds med hverken de nuværende sagsbehandlingstider eller udsigten til, at der går år, før det bliver bedre.

- Det er helt uacceptabelt, og derfor kommer jeg også til at tage en snak med bestyrelsesformanden om den ambition.

- Det kan hun ikke være bekendt, det kan vi ikke være bekendt over for de borgere, der er en del af det her system, siger han til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.