Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fogh præsenterer Kina-strategi i Kina

Statsminister Anders Fogh Rasmussen landede tidligt i morges dansk tid i Kina, hvor han er på rundrejse hele ugen. Besøget bruges blandt andet som affyringsrampe til en ny strategi for Kina-politikken.

Arkivfoto: Yves Hermann
Arkivfoto: Yves Hermann

Den danske regering sætter nu en stor fed streg under Kinas status som en nøglespiller i verdens fremtidige udvikling.

Statminister Anders Fogh Rasmussen er i denne uge i Kina, og han indledte sit besøg i dag med at fremlægge en ny strategi for det dansk-kinesiske samarbejde under overskriften ”Partnerskab til fælles gavn”.

- Vi ønsker med planen at skabe yderligere samarbejde og et stærkere fællesskab mellem Kina og Danmark. Formålet er at styrke Danmarks politiske, kulturelle og kommercielle forbindelser til Kina på et tidspunkt, hvor Kina er blevet en vigtig international spiller, sagde Anders Fogh Rasmussen på et velbesøgt pressemøde på Hotel Marriott i hjertet Shanghai.

Konkret indeholder planen først og fremmest et nyt dansk researchinstitut i Beijing og 100 millioner kroner til at sætte gang i projekter inden for grøn energi. Ifølge statsministeren er det netop indenfor vedvarende energi, Danmark har noget at tilbyde kineserne.

- Den voldsomme økonomiske vækst i Kina betyder, at man er nødt til at kigge på alternative energiformer i Kina, for ellers kommer man til at mangle energi. Og her har vi nogle løsninger og noget teknologi i vores virksomheder, som kan hjælpe, sagde Anders Fogh Rasmussen. Og at der er kommercielle danske interesser i at hjælpe kineserne, bliver der ikke lagt sjkul på.

Første del af statsministerens rejse handler netop om danske virksomheders muligheder, og han har følge af en erhvervsdelegation, der ud over mode og design også skal slå på tromme for grøn energi og miljøteknologi.

Den nye Kina-strategi kommer til at fokusere på seks hovedpunkter: Politisk dialog om bl.a. menneskerettigheder, samarbejde om klimaforbedringer, innovation, research og uddannelse, forstærket handelssamarbejde, tiltrækning af arbejdskraft til Danmark, og turisme.

På onsdag rejser Anders Fogh Rasmussen videre til Beijing, hvor han skal have officielle politiske drøftelser med bl.a. Kinas ministerpræsident Hu Jintao, torsdag deltager han i en dansk-kinesisk klimakonference og fredag er der kinesisk-europæisk topmøde i det såkaldte ASEM-samarbejde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.