Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fogh kaster sig ind i kamp for EU-ja

Tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V) beskylder de EU-kritiske partier for at turnere med »varm luft« og abstrakte bekymringer frem mod folkeafstemningen 3. december. Ifølge Fogh forstærker terroren i Paris behovet for dansk medlemskab af Europol.

»Tilvalgsordningen er en helt eksklusiv og særlig ret. Det er den bedste af alle verdener – for vi vælger selv,« siger Anders Fogh Rasmussen som her hilser på statsminister Lars Løkke Rasmussen.
»Tilvalgsordningen er en helt eksklusiv og særlig ret. Det er den bedste af alle verdener – for vi vælger selv,« siger Anders Fogh Rasmussen som her hilser på statsminister Lars Løkke Rasmussen.

De EU-kritiske partier i Folketinget har intet andet end varm luft at byde på, når de argumenterer for et nej ved folkeafstemningen om det danske retsforbehold den 3. december.

Med det budskab kaster tidligere statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, sig nu ganske markant ind i debatten frem mod folkeafstemningen, hvor danskerne skal tage stilling til at afskaffe retsforbeholdet for i stedet at gøre brug af den såkaldte tilvalgsordning.

Det sker i et debatindlæg i søndagens udgave af Berlingske, som Fogh har skrevet sammen med justitsminister Søren Pind (V), og i et interview med Berlingske.

Fogh, der ellers nærmest konsekvent har holdt sig fra indenrigspolitiske diskussioner, siden han i 2009 gik af som statsminister, var selv med til at forhandle den danske mulighed for en tilvalgsordning ind i Lissabon-traktaten.

Tilvalgsordningen betyder, at Danmark i modsætning til stort set alle andre EU-lande selv kan vælge, hvilke dele af EUs retspolitik, vi vil være med i. Allerede ved folkeafstemningen ønsker ja-partierne, at Danmark træder ind i 22 retspolitiske love på EU-området.

»Tilvalgsordningen er en helt eksklusiv og særlig ret. Det er den bedste af alle verdener – for vi vælger selv,« siger han.

Årsagen til, at ja-partierne i Folketinget vil afskaffe retsforbeholdet, er, at Danmark står til at ryge ud af Europol-samarbejdet næste år, fordi det forventes at overgå til at være overstatsligt.

Ifølge Anders Fogh Rasmussen er de tragiske terrorhandlinger i Paris, som kostede langt over 100 mennesker livet, blot det seneste eksempel på, hvor vigtigt fælleseuropæisk politisamarbejde er.

 

»Under alle omstændigheder ville der have været behov for et ja, for ellers kan vi ikke være med i Europol-samarbejdet, og det vil være en katastrofal forringelse af politiet. Men de ting, vi har set, sætter en tyk streg under, hvor vigtigt det er, at politiet kan samarbejde over landegrænser,« siger han.

Stemmer danskerne ja til tilvalgsordningen, betyder det rent juridisk, at suveræniteten på det retspolitiske område overdrages til EU.

Konkret vil det medføre, at det ikke længere vil kræve enten et overordentligt stort flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, før Danmark kan træde ind i overstatslige tiltag i EUs retspolitik. Det vil et almindeligt flertal kunne tage stilling til.

Ja-partierne har dog givet hinanden vetoret, når det kommer til EUs asylpolitik, ligesom bl.a. Venstre og Socialdemokraterne har lovet, at man her i givet fald vil udskrive en folkeafstemning.

Spørgsmålet om afgivelse af suverænitet er et af nej-sidens vigtigste argumenter – men ikke noget, Anders Fogh Rasmussen kan tage særlig alvorligt.

»Jeg er nødt til at sige, at det for mig er fuldstændig ufatteligt, at tilvalgsordningen bliver gjort til en byrde for Danmark. Tilvalgsordningen er en gave! Jeg synes simpelthen, det er på tide at få den diskussion ned på jorden igen. Det andet er udelukkende varm luft,« siger han.

Er det ikke fuldstændig fair, at man forholder sig kritisk til at afgive suverænitet til EU? Det er da en stor beslutning at tage?

»Jeg synes, det er en meget teoretisk og abstrakt diskussion. Det centrale er, at vi bevarer kontrollen over vores egen udlændinge- og asylpolitik, for den skal EU ikke blande sig i. Og her er der blevet givet et klart løfte om, at man vil holde en folkeafstemning.«

I stedet for at afskaffe forbeholdet mener nej-partierne, at den danske regering burde afsøge mulighederne for en parallelaftale, så vi kunne fortsætte i Europol uden at afgive suveræniteten til EU.

Flere eksperter, heriblandt Europols øverste chef, har dog givet udtryk for, at det er en usikker vej at gå.

Anders Fogh Rasmussen siger da også, at et nej ved folkeafstemningen med henblik på en parallelaftale vil være en »risikobetonet chancesejlads«. Han peger på, at Danmarks ønsker om en parallelaftale er blevet afvist to gange af de seneste seks, hvor vi har spurgt.

»Det siger noget om, hvor svært det er. Og selv i bedste fald, hvis vi kunne få en parallelaftale – det tror jeg ikke, at vi kan – så vil det måske tage mellem fire og fem, år, hvor vi vil stå udenfor Europol,« siger han.

Nej-partierne anfører jo, at ingen har en interesse i, at Danmark står udenfor Europol. Det kunne man også spørge dig om: Hvorfor skulle EU ikke ville give os en aftale?

»Det må du spørge EU om. Jeg kan bare konstatere, at det ved flere lejligheder ikke har været muligt, og det kan man jo heller ikke fortænke EU i. Samarbejde går jo begge veje – man giver, og man tager«.

Er det ikke helt klassisk, at ja-partierne altid siger, at alt vil gå galt, hvis vi stemmer nej – men at vi så alligevel altid finder en løsning?

»Nej, min erfaring fra talrige folkeafsteminger er faktisk tværtimod, at det er nej-sigerne, der truer med bål og brand, hvis man stemmer ja. Men faktisk er det jo sådan, at et ja er det tætteste, vi kommer status quo,« siger den tidligere statsminister.

Hos Dansk Folkeparti hilser formand Kristian Thulesen Dahl tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens opsigtsvækkende indtræden på den dansk politiske scene velkommen. Dog mener DF-formanden, at det nærmere er Fogh Rasmussen og ja-siden, der er »abstrakt« og vævende i EU-spørgsmålet.

»Det kommer altid bag på ja-siden, at EU har fået mere magt end de påstod ved folkeafstemningerne. Ja-siden underspiller altid betydningen af afstemningen, og når der så er gået nogle år, så siger de »ups, var det også dét, vi stemte om«. Så der er ikke tale om varm luft fra vores side. Jeg synes snarere, at ja-siden har et forklaringsproblem og et troværdighedsproblem,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Anders Fogh Rasmussen ser en tilvalgsordning som en gave for Danmark. Thulesen Dahl mener det mere er en gave for Folketinget end for folket.

»Jeg vil give Fogh ret i af tilvalgsordningen er en gave. Men det er en gave for Folketinget forstået på den måde, at det så vil være Folketinget, der med et almindeligt flertal afgør, hvad vi skal være med i. Med et ja opgiver befolkningen suveræniteten,« siger DF-formanden, der mener, at alle vil have en interesse i, at Danmark fortsat er et medlem af Europol-samarbejdet, i tilfælde af et nej ved folkeafstemningen den 3. december.

»Jeg har ikke mødt hverken politikere eller embedsmænd, der ikke mener, at Danmark skal være med i Europol. Hvis Danmark stemmer nej, hvorfor skulle den velvilje være anderledes den 4. december, end den er det den 3. december, spørger jeg bare,« lyder det fra Kristian Thulesen Dahl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.