Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FN i særdeles skarp kritik: Danske stramninger kan føre til fremmedhad

FNs Flygtningehøjkommissariat er »dybt bekymret« over regeringens udlændingestramninger, som ifølge organisationen kan sætte flygtninge i livsfare.

»Det signal, Danmarks indførelse af restriktioner sender til andre lande i verden (...), er bekymrende og kan medføre frygt, fremmedhad og lignende restriktioner,« skriver UNHCR i høringssvar til regeringen.
»Det signal, Danmarks indførelse af restriktioner sender til andre lande i verden (...), er bekymrende og kan medføre frygt, fremmedhad og lignende restriktioner,« skriver UNHCR i høringssvar til regeringen.

Regeringens planlagte stramninger på udlændingeområdet får nu FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) til at komme med en opsigtsvækkende og markant kritik af Danmark.

I et høringssvar til regeringens lovforslag om en lang række udlændingestramninger konstaterer UNHCR, at det er »dybt bekymrende«, at det danske svar på den internationale flygtningekrise er at gennemføre markante stramninger.

»Det signal, Danmarks indførelse af restriktioner sender til andre lande i verden (...), er bekymrende og kan medføre frygt, fremmedhad og lignende restriktioner,« skriver UNHCR i høringssvaret og pointerer, at det vil »udsætte flygtninge i nød for livsfare«.

FN-organet udtrykker samtidig bekymring over »tempoet og omfanget« af den danske regerings stramninger - især set i lyset af at Danmark normalt er et land, der står vagt om de internationale konventioner.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har adskillige gange kaldt stramningerne for et nødvendigt svar på den aktuelle flygtningesituation, og ifølge ministeren er målet at begrænse antallet af asylansøgere.

Men det bør ikke være Danmarks mål at afholde folk fra at søge asyl, lyder det fra UNHCR i høringssvaret:

»Regeringens forslag sigter åbenlyst mod at sende et signal om at gøre det »mindre attraktivt« at søge asyl i Danmark, og det er en dybt bekymrende reaktion på de humanitære behov.«

Allerede da den forhenværende regering gennemførte stramninger af blandt andet reglerne for familiesammenføring i 2014 var UNHCR på banen med en skarp kritik.

Stramningerne medførte dengang, at visse flygtninge først kunne få deres sag om familiesammenføring behandlet efter et år, og det er på kant med international ret, lød det i den forbindelse fra UNHCR.

Den nuværende regering går endnu længere, og de nye stramninger betyder, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus først kan få familiesammenføring efter tre år.

Det får nu UNHCR til at opfordre regeringen til helt at droppe den del af lovforslaget. FN-organet mener, at der ikke bør skelnes mellem konventionsflygtninge og flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, når det handler om familiesammenføring.

»UNHCR anbefaler, at den danske regering trækker forslaget om yderligere at forsinke retten til, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus kan genforenes med deres familiemedlemmer,« lyder det.

En lang række organisationer har indgivet høringssvar til regeringens lovforslag, der skal førstebehandles i Folketinget i næste uge.

I onsdagens Berlingske rettede blandt andet Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, Red Barnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater en skarp kritik af stramningerne af reglerne for familiesammenføring, som ifølge organisationerne er på kant med flere internationale konventioner.

Inger Støjberg sagde i den forbindelse, at hun står ved sine stramninger.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ønsker at begrænse antallet af asylansøgere i Danmark, og vi ved, at familiesammenføringsreglerne har en betydning. Derfor gennemfører jeg en opstramning på det område,« lød det fra ministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.