Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flertal vil droppe prøveløsladelse for bandemedlemmer

Et flertal uden om regeringen vil afskære fængslede rocker- og bandemedlemmer fra at blive prøveløsladt.

ARKIVFOTO 2010 af ung i fængsel. (Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix 2012)
ARKIVFOTO 2010 af ung i fængsel. (Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix 2012)

Rockere og bandemedlemmer skal sidde længere tid i fængsel end andre kriminelle, der har begået en tilsvarende forbrydelse. Det mener et politisk flertal uden om regeringen, som lægger op til, at bandemedlemmer og rockere ikke længere skal prøveløslades.

En dom på eksempelvis tre års fængsel for bande- eller rockerkriminalitet skal altså udløse alle tre år bag tremmer - og ikke kun to tredjedele dele af straffen, som det er kutyme i straffesager i dag. Det skriver DR Nyheder.

»Jeg har svært ved at se, hvorfor man skal have lov til at blive prøveløsladt, når man er rocker eller bandemedlem, siger Trine Bramsen, Socialdemokraternes retsordfører,« til DR Nyheder.

»Når man ikke ønsker at komme ud at miljøet og bare skal ud og begå ny kriminalitet, så er der altså ingen grund til, at man skal prøveløslades og komme ud før tid.«

Forslaget om at afskære rockere og bander fra prøveløsladelse blev allerede foreslået af en samlet blå blok i 2014. Og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative vil nu have forslaget gennemført.

Venstres justitsminister Søren Pind er ikke klar til at gå så langt, som et flertal nu foreslår. Det var ellers Venstre selv, der gik forrest, da de blå partier i fællesskab lancerede selv samme forslag før valget.

Men i dag vil Venstre-regeringen kun love at begrænse rockere og bandemedlemmers ret til prøveløsladelse - og altså ikke at afskære dem fra prøveløsladelse.

»Jeg kan ikke gå så langt i dag. Jeg er jo nødt til blandt andet at have undersøgt de menneskeretlige aspekter og andet.«

»Men jeg i hvert fald garantere, at regeringen vil gå så langt, som man overhovedet kan i forbindelse med en kommende rocker- bandepakke, som jeg forventer der vil være flertal for i Folketinget,« siger Søren Pind.

De øvrige blå partier forventer dog, at Søren Pind står ved, hvad Venstre tidligere har sagt.

På den måde vil det potentielt kunne trumfes igennem af et flertal bestående af Dansk Folkeparti, de Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne.

Kun hvis rockeren eller bandemedlemmet går i et exitprogram, skal vedkommende have lov til at blive prøveløsladt.

Da blå blok fremsatte forslaget i 2014 blev det nedstemt af den socialdemokratisk-ledede regering, men Socialdemokraterne har altså nu skiftet holdning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.