Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flertal styrker bidrag til Irak i kampen mod militante IS

USA har anmodet om mere hjælp fra Danmark i kampen mod IS i Irak. Folketinget imødekommer anmodningen.

Irakiske specialstyrker i Mosul.
Irakiske specialstyrker i Mosul.

København. Danmark styrker sin militære indsats i kampen mod den militante bevægelse Islamisk Stat i Irak. Et flertal i Folketinget har tirsdag stemt for at øge bidraget, der i dag består af op til 150 personer.

Dermed vil Danmark sende yderligere omkring 30 soldater til al-Asad-basen i Irak, hvor danske soldater rådgiver, uddanner og træner irakiske sikkerhedsstyrker.

Det er USA, der har anmodet om et større bidrag, og det har et flertal valgt at efterkomme.

Desuden er der givet ok til at sende 12 lægefaglige personer til al-Asad-basen samt et Hercules-transportfly med op til 60 personer. Det danske radarbidrag forlænges med yderligere et år.

Det nuværende danske bidrag består foruden træningen af irakiske sikkerhedsstyrker og radarbidraget af op til 60 specialstyrker og et stabsbidrag på op til 20 personer til koalitionens hovedkvarterer i regionen.

USA står i spidsen for en international koalition med deltagelse fra over 50 lande, som bekæmper IS i både Irak og Syrien.

Danmark har siden efteråret 2014 bidraget til den kamp. Det er sket med en række forskellige militære bidrag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.