Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Flertal for at nedbringe fængselsbetjentes alenevagter

Brug for at oprette et trecifret antal nye stillinger til fængselsbetjente, mener betjentes fagforening.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger ifølge Ugebrevet A4, at han vil »adressere betjentenes sikkerhed og alenevagter« i efterårets forhandlinger.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger ifølge Ugebrevet A4, at han vil »adressere betjentenes sikkerhed og alenevagter« i efterårets forhandlinger.

Mange fængselsbetjente døjer med et højt sygefravær, og fagforeningen Fængselsforbundet har længe bedt om midler til flere betjente.

Når Folketingets partier til efteråret skal forhandle en ny aftale om Kriminalforsorgens økonomi, ser det måske ud til at ske.

Her vil et flertal af Folketingets partier ifølge fagbladet Fængselsfunktionæren arbejde på at nedbringe mængden af fængselsbetjentes alenevagter.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger ifølge Ugebrevet A4, at han vil »adressere betjentenes sikkerhed og alenevagter« i efterårets forhandlinger.

Formand for fængselsforbundet Kim Østerbye har efter eget udsagn armene i vejret.

»Jeg er glad for, at det ser ud som, at der nu er et flertal,« siger han og fortsætter.

»Alenevagter slider voldsomt på betjentenes mentale tilstand, fordi de skal være i så højt beredskab hele tiden,« forklarer formanden.

Men vil man problemet med alenevagter til livs er det ikke nok kun med løfter, understreger formanden.

Over de næste år bør der oprettes et trecifret antal nye stillinger for fængselsbetjente, og der skal være øremærket penge til at hæve lønsummen, mener Kim Østerbye.

Retsordfører for Socialdemokratiet Trine Bramsen erklærer sig helt på linje med Fængselsforbundets ønsker.

»Vi skal have stoppet de her alenevagter, og vi bliver nødt til at lytte til de faglige organisationer, når det handler om de faglige medarbejdere,« siger hun.

Også retsordførerne for Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at man skal alenevagterne til livs.

Det Radikale Venstre erklærer sig klar til »at se på alenearbejdet til forhandlingerne«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.